Er du blevet snydt af en annoncehaj?

Skrevet af Abelone Glahn

Annoncehajer kan afvises
Der skal sættes en stopper for dem, der udnytter godtroende virksomheder og får dem til at tegne fupannoncer i forskellige registre.
Hvis du har været ude for en sådan, kan det være, du skal læse med her, for nu prøver Dansk Håndværksråd at sætte en stopper for den angiveligt værste af dem, som arbejder under navne som “Telefonbøgerne ApS”, “itelefonbogen” og “Lokaltelefonbogen”

Her er Dansk Håndværksråds pressemeddelelse om sagen.

En mindre håndværksvirksomhed har netop indgivet konkursbegæring mod en af landets største annoncehajer. “Hvis det lykkes at få annoncehajen erklæret personlig konkurs, vil det for alvor give efterdønninger i hele farvandet af annoncehajer”, siger seniorjurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer.

Det kan måske minde lidt om Al Capone-tiden i USA, hvor FBI i mange tilfælde måtte ty til efterforskningen af skattesnyderi for at få ram på lovovertræderne. “Hvor det kan være svært at få ram på annoncehajerne rent strafferetligt, kan man forsøge at afskære dem økonomisk fra at drive deres skadelige virksomhed videre”, siger Jeppe Rosenmejer. “Ved at begære en virksomhed konkurs får kurator adgang til alle virksomhedens papirer og forretningsmetoder. Man kan derfor opdage ulovligheder uden, at politiet skal anmode om en ransagningskendelse. Og det, som politiet skal kæmpe og efterforske for i flere år, kan man med en succesfuld konkursbegæring opnå på langt kortere tid.”

Konkursbegæringen er indgivet mod Copenhagen Business Administration ApS, der for tiden er Danmarks største annoncehaj. Virksomheden er også kendt under navnene Telefonbøgerne ApS, itelefonbogen og Lokaltelefonbogen. Håndværksrådet opfordrer alle, der har betalt til selskabet, til at henvende sig til kurator advokat Anders Linquist, Axeltorv 12A, 1609 København V., tlf. 33 47 79 13, med kopi af fakturaen og dokumentation for indbetalingen. Det er vigtigt, at der indkommer så mange krav som muligt for at få lukket firmaet. Fristen for at rette krav mod firmaet er den 15. september 2008.

Læs mere på Håndværksrådets hjemmeside www.hajnettet.dk

Læs mit tidligere indlæg om, hvad du kan sige til annoncehajer i telefonen

[tags]annoncehaj, fupannoncer, dansk håndværksråd[/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 25. august 2008 i kategorien: Gode råd,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: