Skrevet af Pia Joensson
Hver tredje dansker føler sig stresset, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Men hvorfor forholder det sig egentlig sådan? Kan det i nogle tilfælde hænge sammen med, at det at have travlt er blevet synonymt med at være betydningsfuld? Det har måske i en ikke så fjern fortid været en del af forklaringen, men selvfølgelig hænger det ikke så entydigt sammen, og da slet ikke længere. Den selvstændige, der i dag til et middagsselskab henkastet fortæller, at han faktisk ikke læser mails om aftenen eller i weekenden høster nok mere respekt, end den der skal besvare tre SMS’er under forretten.
Stressen kommer!
Stress er i dag anerkendt som noget nær en folkesygdom, og stress er blevet et ord, vi bruger i flæng, når vi vil fortælle omverdenen, at vi halser rundt for at nå dette eller hint. Men ordet kan med fordel gradbøjes, for der er meget stor forskel på at have travlt og at have stress. Stress er en tilstand, der i værste fald kan have en række alvorlige følgevirkninger såsom hjerte-/karsygdomme, depression, og som kronisk kan skade korttidshukommelsen. For nu blot at nævne et par af de virkelig kedelige konsekvenser.
Sig nej, pyt og bed om hjælp
Hvis du begynder at føle dig stresset, har du fået det første hint om, at arbejdsstilen skal lægges om her og nu, så du undgår at blive ramt af stress i en grad, så du er ude af stand til at passe din mikrovirksomhed i en kortere eller længere periode. Det er vigtigt at reagere på følelsen hurtigst muligt. Indarbejd de tre vigtigste stresshåndteringsværktøjer i din hverdag: Sig nej, sig pyt og bed om hjælp. Sig nej, hvis du ikke har tid, overskud eller kompetencer til at løse en given opgave, sig pyt hvis du må lave et “ja” til en opgave om til et “nej” undervejs i processen og bed om hjælp – både til at få ændret din arbejdsstil og til at løse de opgaver, du ikke selv kan varetage uden at få stress.
[tags] stress, stresshåndtering, arbejdsstil [/tags]
15. september 2009 kl. 19:22
Skrevet af Pia Joensson
Apropos på P1 havde i begyndelsen af august begrebet pause som tema. I en række radioprogrammer blev emnet behandlet fra forskellige interessante vinkler. Blandt andet fortalte psykolog og direktør for Center for Stress og Trivsel, Jeanett Bonnichsen, at vi i og for sig godt kan tåle at have travlt, og at det sådan set ikke alene er mængden af opgaver, der får os til at føle os stressede. Det er manglen på pauser, der får bægeret til at flyde over. Hvis vi springer pauserne over, SÅ bliver vi stressede.
Dengang en stor del af danskerne var bønder, var det ganske utænkeligt at forstyrre nogen i deres middagspause. Men i dag eksisterer middagspausen næsten ikke. Det er på en måde synd og skam. Nu tager vi i stedet nogle små pauser i løbet af dagen, som det nu passer med arbejdet – ikke nødvendigvis, som det passer med vores behov. Og en ordentlig skraver bliver det sjældent til i dagens løb, med mindre vi arbejder hjemmefra. De heldigste lister sig til et power nap. Det er ikke som i Taiwan, hvor lyset i kontorlandskabet simpelthen går ud midt på dagen, så medarbejderne kan tage en lur under deres arbejdsbord. Den synkroniserede pause fungerer formodentlig som et tiltrængt afbræk i en arbejdsdag, der strækker sig over rigtig mange timer - og som en slags sidegevinst lærer man så sine kolleger at kende på den helt afslappede måde.
Opladningspauser
Jeg skriver i bogen om de vigtige opladningspauser. Opladningspauser er de små afbræk, du bør tage fra dit arbejde i løbet af dagen for at bevare arbejdsglæden og få overskud til dit arbejde. Når vi ikke holder pauser, har vi tendens til at miste overblikket, og når vi mister overblikket, føler vi os stressede, og når vi føler os stressede, begynder vi at producere det farlige stresshormon. Det er en ond spiral, det bare er med at få brudt.
En opladningspause kan bruges til at gå ud i det fri og trække en mundfuld luft, til at sidde og glo ud i luften, til meditation, til fysisk aktivitet eller til at gøre noget for en kollega (hente kaffe eller hjælpe med at fjerne et papir, der har sat sig på tværs, ud af printeren). Kun fantasien sætter grænser. Det vigtige er, at du udfylder pausen med noget, der nærer dig, og at du holder pause, når du mentalt og fysisk kan mærke, at du trænger til det. Også når du har travlt – for den tid du bruger på pausen i stedet for på arbejdet i udmattet tilstand, kommer trefold igen. 5-10 minutter kan gøre underværker.
[tags]opladning, stress, power nap, trivsel, arbejdsmiljø [/tags]
3. september 2009 kl. 16:28
