Skarpe skud
Skrevet af Abelone Glahn
Nu sker det igen: Iværksættermessen 07 laver en undersøgelse om vækst, og det eneste, der sker, er en fastholdelse af et efter min mening forældet og snævert vækstbegreb for iværksættere og selvstændige.
I en elektronisk undersøgelse, som man opfordres til at bidrage til, spørges der til sidst om man selv opfatter sig som vækstvirksomhed, og definitionen følger så her:
Ifølge Erhvervs og Byggestyrelsen er definitionen på en vækstvirksomhed/vækstiværksætter en virksomhed med mindre end 7 ansatte, som har ambitioner om at beskæftige mindst 10 ansatte inden for 3 år.
Desuden gælder for eksisterende virksomheder med mindst syv ansatte, at de har ambitioner om en vækst på mindst 60% i antal ansatte inden for 3 år. Endvidere defineres iværksættere og eksisterende virksomheder der har eksportambitioner eller af andre grunde anses for at have vækstpotentiale fx særlig høj indtjening pr. medarbejder også som vækstvirksomheder og vækstiværksættere.
Hvor er jeg dog træt af det !
Vækst er så meget andet end antal ansatte, eksportmarkeder og indtjening. Og succes kan måles på andre måder.
Vel er der nogen, der ikke har interesse i at være andet end, hvad der lidt hånligt kaldes hobbyvirksomhed ( det er når man faktisk evner at drive en forretning, der løber rundt, skaber overskud, så man kan leve af det, hvilket er en stor præstation i sig selv) mens andre har andre ambitioner – de er bare ikke målt i traditionel alen.
En del mikrovirksomheder ender med at blive vækstvirksomheder, fordi vi
a) enten starter småt og vokser eksplosivt, fordi det viser sig, at vi har fat i noget udviklingsbart, uden nødvendigvis at have de føromtalte vækstambitioner fra starten og b) fordi vi er fleksible, langt mere fleksible end de større fra-starten-vækstorienterede produktionsvirksomheder og
c) fordi vi tit arbejder med noget immaterielt eller videns/it baseret, som ikke skal stables og emballeres.
Det synes mig, som om også Iværk07 igen og igen fastholder forældede definitioner på iværksættere og vækst og mangler at se potentialet i virksomheder der vækster ad andre parametre.
Det er ærgerligt, kortsynet og ærligt talt også lidt træls i længden.
Om igen Iværk07, men også om igen så mange andre.
Vækst kan måles i
- effekt for den enkelte kunde
- katalysatoreffekt for brancher
- indirekte skabelse af arbejdspladser for andre
- innovation
- succes for den enkelte og sammehæng mellem arbejdsliv og fritid – (vi skal nemlig snart måles på, hvor få vi sender til behandling på grund af stress, og hvor lidt vi derfor belaster sundhedssystemet, og tro mig, selv om det er stressende at være selvstændig, så er der også så mange frihedsgrader i det, at mikrovirksomheder ikke nødvendigvis bidrager meget til statitikken over dem, der ligger sundhedssystemet til last.
Det er svære kriterier, men jeg må igen og igen og igen, erhvervsminister, erhvervs og byggestyrelse, og andre indenfor erhvervslivet, opfordre til, at man
REDEFINERER VÆKSTBEGREBET
Kom nu ! Lad os for pokker blive målt på noget andet. Lad os hjælpes ad med at finde de kriterier, som er målbare og sammenlignelig og vigtige.
Det er næsten ubærligt at skulle synge denne sang een gang til.
PS: Jeg er ikke heldigvis fornærmet:
Vi har intet imod, at man kigger på væksteliten. Vi ser tværtimod frem til at blive regnet med til den!
23. august 2007 kl. 16:13
Skrevet af Abelone Glahn
Striptease videoen, som tilskuere til en forestilling på Silkeborg gymnasium har filmet og lagt ud på nettet, rundede 82.787 visinger på videodelingssitet You Tube, inden den blev fjernet.
En anden version, som nu også er fjernet, nåede at runde 20.540 visninger, og
og en tredie version, som i skrivende stund ikke er fjernet, har rundet tæt på 7000 visninger.
- Og hvad kan man så lære af det!? som salig Gotha Andersen, skuespiller og skolelærer, sagde i BørneTVserien “Flid, Fedt og snyd”.
1. At man ikke kan stoppe noget, der først er fastholdt på nettet i bites og bytes.
Forstå det nu. Tag det ind, lær det, husk det.
Er indholdet interessant og tankevækkende nok, bliver det kopieret og distribueret, selv om ophavsfolkene fortryder og forsøger at slette.
2. At man selvfølgelig skal tænke sig om, inden man lægger noget op, for det er lagt op i een ånd, men aflæses af andre i en anden.
3. At vi med tiden også må blive bedre til at acceptere, at vi er hele mennesker, med de udskejelser, det også medfører. Det er desværre nok bare ikke endnu.
4. Dit virtuelle håndtryk består af alt det på nettet, som du selv OG ANDRE har lagt ud, og du kan kun begrænset påvirke det.
Jeg vil slet ikke gå ind i diskussionen om lærere, elever, om strip på skoler, om overreaktion eller underreaktion – man kan få et glimrende indblik i de forskellige syn på sagen i kommentarfelterne under videoen…hvis den ikke er blevet slettet i mellemtiden.
Men jeg vil meget gerne fastholde een af overvejelserne:
Vi bærer alle et ansvar for, hvad vi lægger ud, både om os selv og især om andre.
Det er også noget, vi først skal til at lære, fordi nettets muligheder for at distribuere er så mangfoldige og nye, at vi ikke i alle sammenhæng har fundet naturlige grænser.
Det er også en vigtig pointe i forhold til andre typer bidrag, for eksempel kommentarer på blogs:
Der kører i øjeblikket en meget stor diskussion om et sæt etiske regler for blogging. Den er afstedkommet af dødstrusler og barsk chikane mod en kvindelig blogger, Kathy Sierra, der af angst for (anonyme)trusler, som hun havde modtaget på sin blog, valgte at udeblive fra et foredrag hun skulle have holdt.
Diskussionen kan man læse om her, for den har ikke alene haft konsekvenser for den blog, hun beskriver chikanen på, men også for den efterfølgende diskussion, som løb af sporet i kommentarfeltet . Heller ikke her var det til at styre. Også denne diskussionstråd har hun måttet lukke.
Det har forelønig resulteret i et første forslag om et sæt retningslinier for blogging, som Tim O-Reilly har lanceret.
De punkter, han foreslog til debat (link til DRs Harddisken, der har en dansk pendantcase), er følgende:
•1 Take responsibility not just for your own words, but for the comments you allow on your blog.
•2 Label your tolerance level for abusive comments..
•3 Consider eliminating anonymous comments.
•4 Ignore the trolls.
•5 Take the conversation offline, and talk directly, or find an intermediary who can do so.
•6 If you know someone who is behaving badly, tell them so.
•7 Don’t say anything online that you wouldn’t say in person.
Personligt synes jeg, det mest tankevækkende er, at man skal tage ansvar for hvad man skriver i kommentarfunktionen.
Dette har hidtil været noget relativt udebatteret i blogverdnen. Mest har man tænkt med modtagerens tankesæt.
O’Reilly vender det mod afsenderen: Tænk også over, at dét du sender afsted i en kommentarfunktion , kan få uoverskuelige konsekvenser for både den, du blogger hos og i blogsfæren som helhed.
Du ved jo ikke, hvordan andre opfatter din måske lidt hurtige og smarte kommentar, tvister den, tænker- Når han kan svare så smart, kan jeg også give den en yderligere stramning, og i løbet af meget kort tid accellererer en stribe kommentarer ud af et sidespor, der kan ende i egentlig chikane.
Vi har ansvaret ikke alene for det, vi lægger ud selv, men også for, hvad vi lægger ud om andre – i kådhed eller i dyb alvor.
Dette ansvar bør vi være os endnu mere bevidste om, når det uforvarende kan ramme andre.
Det er nemt at finde ind til You Tube videoen fra Silkeborg.
Jeg har af ovennævnte grunde undladt at linke dertil.
Det er nemlig ikke nødvendigt for den videre diskussion at viderekolportere dette peepshow.
[tags]Kathy Sierra, Tim O’reilly, code of conduct for blogs, blogregler, blogetik, silkeborg, you tube [/tags]
1. maj 2007 kl. 07:18
Skrevet af Abelone Glahn
I stort opsatte annoncer har man i den forgangne uge kunnet læse om et tilbud fra business.dk og erhvervsbladet.dk om “konstruktiv sparring på ens vækststrategi”.
Tilbudet består i en times sparring, hvis man tilmelder sig de to publikationers iværksætternyhedsbrev.
Business.dk og Erhvervsbladet.dk har ifølge annoncen samlet nogle af landets dygtigste erhvervsfolk og iværksættere, som er villige til at “gå i flæsket på din forretningsplan eller din vækststrategi, så du kan blive den næste iværksætter, der skaber tusindvis af arbejdspladser eller fører din virksomhed på børsen.“
Bortset fra, at jeg jo netop som fortaler for mikrovirksomheder, der er katalysatorer for vækst, mere end de vokser i sig selv, selvfølgelig må sætte spørgsmålstegn ved succeskriterierne for væksten ( antal skabte arbejdspladser og børsnotering), så er dét, der virkelig falder mig for brystet i dette ellers prisværdige iværksættertiltag, at der vises
13 mænd
0 kvinder
Panelets 13 mænd, man kan komme til konsultation hos, hvis man er så heldig at vinde, er alle velanskrevne og dygtige mænd, no doubt.
Men panelets sammensætning har mildt sagt en vis slagside, og er med til at cementere en gammeldags opfattelse af, at forretning åbenbart ene drives af mænd.
Det ville klæde business.dk og erhvervsbladet.dk at have valgt nogle kvindelige virksomheddynamoer og dygtige iværksættere til panelet. Bare nogle få, så man fik indtryk af, at forretning ikke kun tegnes af det ene køn.
27. marts 2007 kl. 07:26
Skrevet af Abelone Glahn
Vi er mikrovirksomheder. Vi er selvbeskæftigede. Og vi er også vækstskabere.
Mikrovirksomheder og vækstskabere er ikke to modsætninger. De er tværtimod ofte hinandens forudsætninger.
Højtuddannet arbejdskraft giver dokumenteret
værdiskabelse i de små og mellemstore virksomheder:
* Den første ansatte akademiker medfører en vækst på 5 arbejdspladser 4 år senere.
* Små og mellemstore virksomheder har 2-3 gange så stor sandsynlighed for at udvikle nye produkter og services i forhold til virksomheder, der ikke har ansat en højtuddannet.
(Undersøgelse fra 2004 af højtuddannede i virksomheder, Rambøll Management.)
Undersøgelsens leder Christian Bason, forfatter til Arbejdets nye ansigter:
- Højtuddannede frie agenter bidrager på samme måde til vækst og fornyelse.
12. marts 2007 kl. 13:20
Skrevet af Abelone Glahn
Desværre er der ikke nogen ny, konsistent opgørelse over dette.
Den seneste undersøgelse blev foretaget i 2001 og omfattede, hvad der blev kaldt “atypisk beskæftigede”.
Ifølge denne er der pr 2001:
4-7 % erhvervsaktive lever af atypisk beskæftigelse sammenstykket af forskellige typer indtægter, herunder også almindelige lønindkomster eller overførselsindkomster. Det svarer til 92.000-161.000 mennesker.
Kun omkring 1 procent erhvervsaktive lever udelukkende af atypisk beskæftigelse, svarende til 23.000 mennesker.
Tallet er stigende, men ventes ikke at overstige 10 % af den samlede arbejdsstyrke, svarende til ca 280.000 i dag.
12. marts 2007 kl. 13:19
Skrevet af Abelone Glahn
(Lilla) Mikrovirksomheder 1 – 9 ansatte
(mørkeblå) Små virksomheder 10 to 49 ansatte
(lyseblå) Mellemstore virksomheder 50 to 250 ansatte
(gul) Store virksomheder over 250 ansatte
EU-opgørelse fra 2006
Undersøgelsen viser, at mikrovirksomheder ikke nødvendigvis er bange for at vokse, ej heller i traditionel forstand:
more than 10% of one-person enterprises would recruit, if they were burdened by less red tape. As these enterprises make up more than half of all businesses in the EU this could translate into 1.5 million new jobs!
Think Small firstsiger EUs program for små og mellemstore virksomheder
We know very well ,that a small business is not managed like a big one,
that a micro enterprise is not managed like a medium-sized firm,
and that family business are seldom multinationals.
Even beyond the fact, that they have very different levels of resources,
all businesses have different characteristics.
It is important, therefore, to identify the different stakeholders and to make sure that all of them can make their opinions heard.”
Françoise Le Bail, SME Envoy and Deputy Director-General for DG Enterprise and Industry.
12. marts 2007 kl. 13:19
Nyere indlæg
