Skarpe skud
Skrevet af Abelone Glahn
Forleden var jeg inviteret til netværket K2 , Kvinder på toppen ( i dansk presse) om personlig branding. Jeg skulle fortælle, hvad jeg selv mente, der havde gjort mig til et brand, man forbinder med at være “netværksekspert og virtuel frontløber”. To andre kvinder, Emila van hauen og Lotte Hansen fortalte også om ders branding.
Det var interessant at få lov til at sætte fokus på sig selv i 30 minutter – og på teknikker og metoder. Men jeg måtte først og fremmest tage udgangspunkt i, at jeg ikke tror, man kan brande noget som helst, med mindre der er et kvalitetsindhold, noget man virkelig brænder for. At brande betyder jo oprindeligt at brændemarke, og jeg mener, det er uhyre vigtigt at være det man siger man arbejder med, altså at leve det selv. et brand fungerer kun med en vis autencititet.
Ud over dette fremhævede jeg, at det er væentligt for mig at være så professionel som jeg nu kan – uden at mene, at jeg ikke må fejle engang imellem, that is 
Men hvad er så professionel?
I timerne inden oplægget mødtes jeg med forfatteren og dirigenten Peter Hanke, der har skrevet en glimrende bog om performance og lederskab. Særligt hans afsnit om talent management havde jeg kigget i, og dér fandt jeg en forklaring på professionalisme, som virkelig gav mening for mig:
“Profession – af latin pro fessio at bekende sig til et højere formål, dvs. at der er en indbygget erklæring over for omverdnen i selve betegnelsen”
I bogen uddyber han dette og forklarer, at begrebet dækker, at man erklærer sig særlig kompetent inden for et bestemt område, og at der er et højere formål, som er uegennyttigt og altruistisk, som man forpligter sig til at tjene andre med med sin kunnen.
“Den professionelle er derigennem behersket af et særligt forhold til faglig stolthed og ønsker en anerkendelse, der er foreneligt med et kald”
Jeg blev glad for at læse denne beskrivelse, fordi jeg virkelig mener, at hvis man er i besiddelse af nogle evner, skal man udnytte dem ikke kun til fordel for sig selv, men også til fordel for andre.
Mange forbinder ordet professionel med at udøve et hverv, som man tager penge for i modsætning til amatøren. Men for mig er professionel en anden betydning. Hvordan ser du på det?
[tags] professional, peter hanke, k2, branding , personal branding [/tags]
28. maj 2009 kl. 11:16
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg får et stigende antal henvendelser fra forskellige mennesker, som beder mig bruge mit netværk til at sprede budskab om produkter, kurser og arrangementer, som jeg egentlig ikke ved så særlig meget om, men som jeg indirekte kommer til at stå som anbefaler af, når jeg sender videre.
Det er vanskeligt for mig i større omfang at anbefale nogles arrangementer mv. frem for andres: Da jeg selv har brug for at sende beskeder ud til mit netværk, kan jeg risikere at trætte mit eget netværk ved konstant at sende andres arrangementer ud.
Derfor bliver jeg nu desværre nødt til at afslå at videresende sådanne henvendelser.
Det er ikke personligt ment, men er gjort for at beskytte mit eget netværk.
Gør tingene selv !
I mine mørke stunder og med de negative briller på opfatter jeg enkelte af henvendelserne som et forsøg på gratis at lukrere på, hvad jeg har brugt ÅR på at skabe, nemlig et godt netværk, hvor jeg har en høj troværdighed.
Det er nemt at sende videre i netværk, og “Abelone kender så mange, vi sender det sgu til hende også – fed ide, vi får hende til at reklamere for det”.
I mine mørke stunder har jeg ind imellem lyst til at svare tilbage:
Hvorfor skulle jeg dog det?!
Svaret er – som jeg selv prædiker – “Fordi du skal dele med andre og hjælpe”.
Men der er altså nogen gange, hvor jeg i stedet tænker:
Gør dog arbejdet selv!
Det har som sagt taget mig ÅR at opbygge mit netværk og at opbygge troværdighed, men andre kan gøre det samme, med et minimum af indsats.
Ikke bare melde sig ind i netværk for at promovere sige selv/arrangementer/varer, for dét falder i dårlig jord og er vildt ubehageligt, men melde sig ind i netværk for at bidrage og yde noget til netværket.
Jeg fornemmer ind imellem, at jeg bliver brugt som trædesten for andre, der ikke gider gøre dette benarbejde selv. Eller som i bedste fald ikke har tænkt over, hvordan de gør dette benarbejde.
Hvordan har jeg så gjort det ?
Jeg har i den grad brugt tid og krudt på at følge med og deltage, ikke bare være medlem, men TAGE DEL i netværk.
Jeg har også brugt tid på at finde de rette netværk, hvor jeg har lyst til at være med, hvor der sker ting og sager, og hvor jeg BIDRAGER selv med nyttig viden.
Jeg har brugt tid på at nurse mine mange onlinenetværk, så de ikke kun bliver brugt, når jeg skal trække på dem, men også bliver brugt, når jeg kan give til dem.
Jeg har afsøgt markedet for vigtige netværk, og jeg arbejdet selv med at sende ud strategiske steder, når jeg synes, jeg har noget at byde på.
Andre kan gøre det samme.
Hvordan gør du?
Et af de steder, hvor jeg tit bliver bedt om at sprede et budskab, er til netværket Mikronet, som er et netværk for selvstændige og freelancere, et netværk jeg har været med til at stifte.
Det tager ca 10 minutter at oprette sig, gratis, og at tilmelde sig de postlister, der er.
Og det tager måske 5 minutter gennemsnitligt hver fjortende dag at BIDRAGE med noget relevant på disse netværk.
På den måde smører man sine kontakter, så de ikke ruster, til den dag hvor man skal bruge dem !
Her er en vejledning til Mikronet, der i øvrigt har en glimrende BLOG at følge.
Du tilmelder dig (gratis) her:
http://mikronet.dk/tilmelding.htm
Mikronet har to postlister.
En, hvor vi diskuterer alt muligt, “Mikronet2005″, opkaldt efter det historiske træf, hvor 200 freelancere mødtes på tværs af alle fag i 2005:
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=532233
Og en “Mikromarked” – hvor vi kan sende mere kommercielle opslag, som kurser, arrangementer med entre, tilbud til andre mm.
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=605748
Alle selvstændige er velkomne til at registrere sig i Mikronet som mikrovirksomhed og derefter registrere sig på de to postlister, jeg omtaler.
Det vil give mulighed for at sende opslag ud til Mikronets medlemmer under hensyntagen til de regler, der er beskrevet for grupperne.
Det vil samtidig give et indblik i, hvad mikrovirksomheder diskuterer – og her er det så, at man ikke bør være med, med mindre man BIDRAGER engang imellem.
På samme måde kan man selv tilmelde sig Amino og andre iværksætternetværk, der er relevante, og som har postkasser/lister, hvor opslag som disse er velkomne.
www.amino.dk
Dertil kommer en række netværk, som kræver medlemsskab og betaling, så som Morgendagens Heltinder, der også har flere postlister, og DIF, Dansk Iværksætterforening, der har et forum på Amino.
Jeg håber, dette indlæg modtages i bedste mening af jer, der har bedt mig om at viderebringe opslag om arrangementer, kurser mv.
Jeg hjælper gerne, men jeg tror, man godt kan gøre en indsats selv – det betaler sig i det lange løb.
[tags] netværk, misbrug, mikronet, mikropreneurs, mikrovirksomheder, amino, [/tags]
1. marts 2009 kl. 14:00
Skrevet af Abelone Glahn
Codan og Væksthus Hovedstadsregionen har undersøgt, hvad der er vigtigst for selvstændige med under fire ansatte.
To ud af tre siger, at frihed er den vigtigste grund til at være selvstændig og friheden hæges der om.
Det er ikke så overraskende.
Men hvad der måske kan være tankevækkende, er, at kun 13 procent ønsker at vokse for at tjene flere penge. De er simpelthen godt tilfredse.
Lige over halvdelen, nemlig 54 % af de adspurgte, har ikke vækstambitioner i traditionel forstand:
De svarer, at de er tilfredse med den nuværende situation eller at de ikke ønsker at sætte deres afhængighed på spil.
Er den snart feset ind?
Personligt er jeg ikke overrasket over disse resultater. Det er nok mere dem, der laver undersøgelsen, der bliver overraskede, når det igen og igen siges, at der er nogen, som er tilfredse nok med at være mikrovirksomhed.
Det er ikke det samme som at disse små virksomheder ikke skaber vækst! og det overses gang på gang. De små virksomheder er gode til at have en spidskompetence, der efterspørges af større virksomheder og er gode til at komme ind i perioder med denne spidskompetence.
De små virksomheder er ofte katalysatorer for vækst.
Nu må vi have nye vækst-parametre!
Og det ville være så befriende dejligt, hvis man holdt op med at måle på almindelige vækstparamentre og begyndte fra det offentliges og fra erhvevslivets side at tage fat om en ny definition af, hvad vækst er.
Vækst og evnen til vækst måles for eksempel ofte på om man er risikovillig. Men helt ærligt, den seneste finanskrise har lissom vist lidt om, at det ikke nødvendigvis er rentabelt at være risikovillig som for eksempel Roskilde Bank.
Nu må vi snart have gang i en ordentlig diskussion om, hvad vækst skal måles på, ellers bliver også mikrovirksomheder ved med at blive målt på nogle paramtre, der er helt irrelevante for den type virksomhed, de driver.
[tags] vækst, vækstparameter, væksthus hovedstadsregionen, codan, mikrovirksomheder [/tags]
4. oktober 2008 kl. 13:55
Skrevet af Abelone Glahn
Dejligt at høre Morgendagens Heltinders formand Sussi Bianco i Radioavisen i går tale om kursus for kvinder , der vil i bestyrelser. Jeg er overbevist om, at det er vigtigt, at man får en skoling i, hvad det kræver, og der er andre organisationer, der arbejder på samme front.
Imidlertid vil jeg gerne fremhæve, at Asger Aamund, som også blev spurgt i Radioavisen, sagde, at det nok ikke nødvendigvis var det store slag at få kvinder i bestyrelser.
Hvis kvinder kom op i ledelseslaget, ville de blive synlige og automatisk blive valgt til bestyrelser, da man altid går efter gode og dygtige folk til bestyrelser.
De rekrutteres altså fortrinsvis fra ledelseslaget, ikke bare fra et lag af potentielle kandidater, der “bare” har lysten.
Det er min udlægning af, hvad han sagde, men jeg synes, han har ret – erfaring med godt bestyrelsesarbejde kommer blandt andet gennem at være med til at drive virksomheder.
Her kan kvinder måske godt udfordres på størrelse, på omsætning udbredelse og på international gennemslagkraft, hvor gode vi end er til at drive vore egne virksomheder.
Gå efteråret i møde med større ambitioner
Og til mændene: Vågn op – der er faktisk en hel del at tage af.
[tags] bestyrelser, kvinder, morgendagens Heltinder, asger aamund, radioavisen [/tags]
1. august 2008 kl. 14:24
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg har lært hjemmefra, at man gerne må være kritisk, MEN helst også skal være konstruktiv.
Jeg kan være rigtig, rigtig kritisk, og er det meget i dette indlæg, så jeg må hellere starte med at være konstruktiv:
TJEK DINE KÆDEBREVE , FØR DU SENDER DEM VIDERE!!!
Tjek dem på Google, for de er formentlig en HOAX, det vil sige en falsk henvendelse, der alene skal skabe trafik og samle emails til yderligere spam.
Her kan du for eksempel tjekke tilsyneladende “vigtige virusadvarsler”
Og nu til kritikken.
For i virkeligheden ville jeg jo helst skrive: Så hold dog op med at sende disse tåbelige kædebreve videre !! Hvor godtroende har voksne mennesker lov til at være ?!
Inden for de seneste tre uger har jeg fået et utal af kædebreve, hvor det mest belastende brev har været det, der protesterer mod de høje benzinpriser i form af en megatung vedhæftet dårligt udformet og afsenderløs powerpoint-fil, som beder om, at man boycotter navngivne benzinselskaber. Jeg har stor sympati for billigere benzin (pendler selv) og for tanken om, at vi sammen kan vælte karteller, men ikke på denne måde.
Det andet kædebrev viderekolporterer et lige så utopisk rygte om, at Bill Gates forærer masser af penge væk.
Dét, der virkelig ryster mig, er, at voksne, veluddannede mennesker
a) hopper på dem
b) undlader at tjekke dem
c) videresender dem ukritisk og ureflekteret – sågar endda nogle med anbefalinger!
d) videresender store tunge filer- til stor gene for os, der ind imellem henter mail via mobiltelefon.
e) og mest af alt, at de skriver alle adressaterne i Til-feltet, så vi dels alle kan se hvem der ellers har fået brevet, og dels får spredt sin emailadresse ud i cyberspace:
Skriv da i det mindste i BCC feltet!!
Jeg har fået denne Bill Gates henvendelse i et brev, der sandt for dyden har været igennem navngivne medarbejdere i ikke alene to advokatfirmaer, men også igennem to it-medarbejdere i større navngivne virksomheder, og såmænd også en repræsentant for Dansk Politi.
Jeg har forholdsvis pænt svaret afsenderen tilbage, at det var fup og fidus, og forklaret hvad en hoax er, samt at jeg var temmelig træt af ufrivilligt at få distribueret min emailadresse til en million andre mennesker.
Jeg kan ikke garantere, at jeg ikke var lidt syrlig i tonen, og jeg har da også tilbage fået lettere pikerede svar, der for eksempel siger “Ja, det viser jo bare, hvordan vi prioriterer forskelligt – du protesterer over, at det er dyrt at hente mails ned på mobiltelefon, jeg protesterer over for høje priser på benzinen” eller andre svar som -”Sorrysorry – det kunne da ellers være sjovt hvis vi alle kunne få en tur til en sydhavsø”.
KOLD TYRKER:
Så nu har jeg taget en stor beslutning:
Nu sletter jeg bare brevene og lever med, at folk masseudsender min mailadresse til gud og hvermand.
Det andet er simpelthen for stort et Sisyfosarbejde, og det eneste, jeg opnår, er at få aktiveret mit skolemestergen, formentlig til stor gene for andre.
Det er en voldsom stor personlig beslutning, for irritationen over brevene og over den manglende forståelse for, hvad dette ellers fremragende mail-medie kan misbruges til, er så stor, at jeg synes, jeg bør reagere.
Men livet er for kort til HOAXses, nu har jeg fået luft, og fremover vil jeg blot henvise til dette indlæg. Hvilken nem genvej ! Tak til blogformatet.
Jeg er spændt på, om jeg kan holde dette løfte!
[tags] hoax, spammail, tidsspilde[/tags]
1. juli 2008 kl. 09:19
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg skrev forleden et indlæg om at melde sig ud af sin a-kasse.
Det sendte jeg også til en postgruppe for freelancejournalsiter , og på denne liste udbrød der hæftig diskussion om betimeligheden af at melde sig ud af en a-kasse som selvstændig. Denne del kan jeg desværre ikke referere i detaljer, blot sige, at der er mange forskellige personlige løsninger, som alle sammen tager højde for den enkeltes situation, men det forekommer mig, som at man SKAL lave deciderede krumspring for at få det ud af en a-kasse, som man egentlig som udgangspunkt betaler til. Det er ikke rimeligt.
Jeg vil imidlertid gerne uddybe mine synspunkter, for det vigtige er ikke den enkelte forbunds-akasse eller det enkelte medlems personlige løsning, men mere måden a-kasser og selvstændige spiller sammen, eller rettere IKKE spiller sammen på.
Og det er så en opfordring til politikerne om at gøre noget ved at opdatere forholdet mellem akasser, efterlønsordning og selvstændige.
Indlægget har jeg blogget her på min private blog, læs det i sin fulde længde.
Essensen er, at faglige organisationer, Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministriet bør ændre regler og love, så de bliver tidssvarende overfor en arbejdsstyrke, der tæller et stigende antal freelancere og konsulenter og mikrovirksomheder.
1. A-kassen bør gøres tidssvarende og mindre besværlig for en arbejdsstyrke, der i stigende grad arbejder tidsbegrænset, for flere arbejdsgivere, som projektansatte og med udbetalinger, der kommer både som a og b indkomst.
2. Det skal være muligt at få støtte i perioder med nedgang uden at skulle lukke sin virksomhed først.
3. Det skal være nemmere at starte egen virksomhed fra arbejdsløshed.
4. Måden, som retten til at få udbetalt en efterlønspræmie på, udregnes efter, skal ændres, så selvstændige, der arbejder til efter at de er 65, ikke skal igennem et urimeligt bureaukrati for at bevise, at de har ret til præmien
Hvis regeringen virkelig vil fremme iværksætterlysten, virketrangen og holde så mnge på arbejdsmarkedet så længe som muligt, også selvstændige, så må I altså i gang med at ændre de regler, for dde er helt urimelige.
[tags] arbejdsmarkedspolitik, akasse, efterløn, efterlønspræmie [/tags]
16. juni 2008 kl. 09:31
Skrevet af Abelone Glahn
I dag har jeg fået bekræftelsen på min udmeldelse af min a-kasse.
Jeg har taget skridtet til udmeldelsen i erkendelse af, at jeg som selvstændig ikke får så mange fordele ud af min a-kasse, at de opvejer det høje kontingent.
Det vil være bedre for mig at indbetale pengene til en ratepension, hvilket jeg så gør fremover.
Hvorfor udmeldte jeg mig ?
Fordi det, a-kassen kan tilbyde mig, ikke svarer til det, jeg skal bruge.
Fra gammel tid har jeg en indgroet kulturel opfattelse af en a-kasse, at “sådan en skal man være medlem af, hvis det skulle gå helt galt”.
Men hvis det går helt galt for mig = at jeg ikke har noget at lave, skal jeg stoppe komplet: Jeg skal fuldkommen lukke min virksomhed, lukke hjemmesider, sælge udstyr og meddele mine kunder, at jeg er stopppet. Jeg må ikke engang gøre det midlertidigt, jeg skal gøre det helt, og jeg må ikke på nogen måde signalere, at det er et overgangsfænomen.
Den situation har jeg svært ved at forestille mig.
Jeg kan højst forestille mig, at jeg i perioder kunne få så lidt at lave, at jeg kunne have brug for supplerende understøttelse, men når jeg ikke har status som lønmodtagerselvstændig, kan jeg ikke hæve supplerende. Jeg er momsregistreret.
Et andet skrækscenarie er, at jeg bliver syg. I så fald kan jeg få sygedagpenge fra første dag, da jeg er forsikret gennem Arbejdsdirektoratet.
Men, hverken det beløb, jeg får gennem arbejdsdirektoratet eller det beløb jeg kunne få gennem akassen står mål med de udgifter, jeg har i virksomheden ,og som skal dækkes også under sygdom
Så jeg kan ikke engang sikre mig denne vej.
Hvorfor skal jeg så betale flere hundrede kroner til a-kassen, penge, som står bedre på en pensionsordning ?
Er der andre fordele, jeg går glip af ved at melde mig ud af akassen ?
Nej. Jeg har spurgt på mine forskellige postlister og i mit forbund på, hvilke fordele, der skulle være, og forbundet kan højst komme op med, at jeg kan kome gratis på noget efteruddannelse.
Men beløbet, jeg skal betale i gebyr for at deltage på disse kurser – hvis de altså falder inden for det jeg skal bruge – er minimalt i forhold til udgiften til akassen.
Så er der efterlønnen.
Den er slet ikke en option for mig. JJeg har for længst meldt mig fra efterlønnen – fordi jeg simpelthen ikke tror på, at jeg får pengene udbetalt som lovet. Når jeg om 7 år kunne gå på efterløn, er der nok sket så mange regelændringer og modregninger, at jeg ikke får noget ud af den.
OG, erfaringerne herhjemmefra, hvor min mand har fortsat med at arbejde til han er over 65, og alligevel IKKE har kunnet få den fulde efterlønspræmie udbetalt, til trods for, at han har arbejdet fuldtids, men tvært imod ligefrem har TABT penge på at betale til sin efterløn, er meget stærkt medvirkende til, at jeg ikke vil betale til efterløn.
Alene det dokumentationskrav og de udregninger, der kræves for at man kan finde ud af, om jeg ville kunne få hele eller dele af præmien udbetalt, er dybt urimlig, voldsomt tidskrævende og helt ude af trit med en selvstændigs hverdag.
Så efterlønsargumentet for at blive i en a-kasse er helt ved siden af for mit vedkommende.
Hvilke andre argumenter er der ?
Ingen !
Derfor har jeg meldt mig ud.
-
Tankevækkende har det også været at være ude at interviewe nogle mennesker til min bog om at starte som 50årig. De har samstemmende fortalt, at det at starte virksomhed fra arbejdsløshed, altså på dagpenge, er stort set umuligt. Reglerne for, hvad man må og ikke må som arbejdsløs, er dybt urimelige og bremsende for enhver form for initaitiv og lyst til at starte selvstændig.
Hvis det lykkes at starte eller blot forberede selvstændig virksomhed, mens man går arbejdsløs, sker det PÅ TRODS af systemet.
Det kan vi slet ikke være bekendt her i Danmark.
[tags]a-kasse, efterløn, arbejdsdirektoratet, efterlønsbevis[/tags]
11. juni 2008 kl. 15:06
Skrevet af Abelone Glahn
Nu sker det igen: Iværksættermessen 07 laver en undersøgelse om vækst, og det eneste, der sker, er en fastholdelse af et efter min mening forældet og snævert vækstbegreb for iværksættere og selvstændige.
I en elektronisk undersøgelse, som man opfordres til at bidrage til, spørges der til sidst om man selv opfatter sig som vækstvirksomhed, og definitionen følger så her:
Ifølge Erhvervs og Byggestyrelsen er definitionen på en vækstvirksomhed/vækstiværksætter en virksomhed med mindre end 7 ansatte, som har ambitioner om at beskæftige mindst 10 ansatte inden for 3 år.
Desuden gælder for eksisterende virksomheder med mindst syv ansatte, at de har ambitioner om en vækst på mindst 60% i antal ansatte inden for 3 år. Endvidere defineres iværksættere og eksisterende virksomheder der har eksportambitioner eller af andre grunde anses for at have vækstpotentiale fx særlig høj indtjening pr. medarbejder også som vækstvirksomheder og vækstiværksættere.
Hvor er jeg dog træt af det !
Vækst er så meget andet end antal ansatte, eksportmarkeder og indtjening. Og succes kan måles på andre måder.
Vel er der nogen, der ikke har interesse i at være andet end, hvad der lidt hånligt kaldes hobbyvirksomhed ( det er når man faktisk evner at drive en forretning, der løber rundt, skaber overskud, så man kan leve af det, hvilket er en stor præstation i sig selv) mens andre har andre ambitioner – de er bare ikke målt i traditionel alen.
En del mikrovirksomheder ender med at blive vækstvirksomheder, fordi vi
a) enten starter småt og vokser eksplosivt, fordi det viser sig, at vi har fat i noget udviklingsbart, uden nødvendigvis at have de føromtalte vækstambitioner fra starten og b) fordi vi er fleksible, langt mere fleksible end de større fra-starten-vækstorienterede produktionsvirksomheder og
c) fordi vi tit arbejder med noget immaterielt eller videns/it baseret, som ikke skal stables og emballeres.
Det synes mig, som om også Iværk07 igen og igen fastholder forældede definitioner på iværksættere og vækst og mangler at se potentialet i virksomheder der vækster ad andre parametre.
Det er ærgerligt, kortsynet og ærligt talt også lidt træls i længden.
Om igen Iværk07, men også om igen så mange andre.
Vækst kan måles i
- effekt for den enkelte kunde
- katalysatoreffekt for brancher
- indirekte skabelse af arbejdspladser for andre
- innovation
- succes for den enkelte og sammehæng mellem arbejdsliv og fritid – (vi skal nemlig snart måles på, hvor få vi sender til behandling på grund af stress, og hvor lidt vi derfor belaster sundhedssystemet, og tro mig, selv om det er stressende at være selvstændig, så er der også så mange frihedsgrader i det, at mikrovirksomheder ikke nødvendigvis bidrager meget til statitikken over dem, der ligger sundhedssystemet til last.
Det er svære kriterier, men jeg må igen og igen og igen, erhvervsminister, erhvervs og byggestyrelse, og andre indenfor erhvervslivet, opfordre til, at man
REDEFINERER VÆKSTBEGREBET
Kom nu ! Lad os for pokker blive målt på noget andet. Lad os hjælpes ad med at finde de kriterier, som er målbare og sammenlignelig og vigtige.
Det er næsten ubærligt at skulle synge denne sang een gang til.
PS: Jeg er ikke heldigvis fornærmet:
Vi har intet imod, at man kigger på væksteliten. Vi ser tværtimod frem til at blive regnet med til den!
23. august 2007 kl. 16:13
Skrevet af Abelone Glahn
Striptease videoen, som tilskuere til en forestilling på Silkeborg gymnasium har filmet og lagt ud på nettet, rundede 82.787 visinger på videodelingssitet You Tube, inden den blev fjernet.
En anden version, som nu også er fjernet, nåede at runde 20.540 visninger, og
og en tredie version, som i skrivende stund ikke er fjernet, har rundet tæt på 7000 visninger.
- Og hvad kan man så lære af det!? som salig Gotha Andersen, skuespiller og skolelærer, sagde i BørneTVserien “Flid, Fedt og snyd”.
1. At man ikke kan stoppe noget, der først er fastholdt på nettet i bites og bytes.
Forstå det nu. Tag det ind, lær det, husk det.
Er indholdet interessant og tankevækkende nok, bliver det kopieret og distribueret, selv om ophavsfolkene fortryder og forsøger at slette.
2. At man selvfølgelig skal tænke sig om, inden man lægger noget op, for det er lagt op i een ånd, men aflæses af andre i en anden.
3. At vi med tiden også må blive bedre til at acceptere, at vi er hele mennesker, med de udskejelser, det også medfører. Det er desværre nok bare ikke endnu.
4. Dit virtuelle håndtryk består af alt det på nettet, som du selv OG ANDRE har lagt ud, og du kan kun begrænset påvirke det.
Jeg vil slet ikke gå ind i diskussionen om lærere, elever, om strip på skoler, om overreaktion eller underreaktion – man kan få et glimrende indblik i de forskellige syn på sagen i kommentarfelterne under videoen…hvis den ikke er blevet slettet i mellemtiden.
Men jeg vil meget gerne fastholde een af overvejelserne:
Vi bærer alle et ansvar for, hvad vi lægger ud, både om os selv og især om andre.
Det er også noget, vi først skal til at lære, fordi nettets muligheder for at distribuere er så mangfoldige og nye, at vi ikke i alle sammenhæng har fundet naturlige grænser.
Det er også en vigtig pointe i forhold til andre typer bidrag, for eksempel kommentarer på blogs:
Der kører i øjeblikket en meget stor diskussion om et sæt etiske regler for blogging. Den er afstedkommet af dødstrusler og barsk chikane mod en kvindelig blogger, Kathy Sierra, der af angst for (anonyme)trusler, som hun havde modtaget på sin blog, valgte at udeblive fra et foredrag hun skulle have holdt.
Diskussionen kan man læse om her, for den har ikke alene haft konsekvenser for den blog, hun beskriver chikanen på, men også for den efterfølgende diskussion, som løb af sporet i kommentarfeltet . Heller ikke her var det til at styre. Også denne diskussionstråd har hun måttet lukke.
Det har forelønig resulteret i et første forslag om et sæt retningslinier for blogging, som Tim O-Reilly har lanceret.
De punkter, han foreslog til debat (link til DRs Harddisken, der har en dansk pendantcase), er følgende:
•1 Take responsibility not just for your own words, but for the comments you allow on your blog.
•2 Label your tolerance level for abusive comments..
•3 Consider eliminating anonymous comments.
•4 Ignore the trolls.
•5 Take the conversation offline, and talk directly, or find an intermediary who can do so.
•6 If you know someone who is behaving badly, tell them so.
•7 Don’t say anything online that you wouldn’t say in person.
Personligt synes jeg, det mest tankevækkende er, at man skal tage ansvar for hvad man skriver i kommentarfunktionen.
Dette har hidtil været noget relativt udebatteret i blogverdnen. Mest har man tænkt med modtagerens tankesæt.
O’Reilly vender det mod afsenderen: Tænk også over, at dét du sender afsted i en kommentarfunktion , kan få uoverskuelige konsekvenser for både den, du blogger hos og i blogsfæren som helhed.
Du ved jo ikke, hvordan andre opfatter din måske lidt hurtige og smarte kommentar, tvister den, tænker- Når han kan svare så smart, kan jeg også give den en yderligere stramning, og i løbet af meget kort tid accellererer en stribe kommentarer ud af et sidespor, der kan ende i egentlig chikane.
Vi har ansvaret ikke alene for det, vi lægger ud selv, men også for, hvad vi lægger ud om andre – i kådhed eller i dyb alvor.
Dette ansvar bør vi være os endnu mere bevidste om, når det uforvarende kan ramme andre.
Det er nemt at finde ind til You Tube videoen fra Silkeborg.
Jeg har af ovennævnte grunde undladt at linke dertil.
Det er nemlig ikke nødvendigt for den videre diskussion at viderekolportere dette peepshow.
[tags]Kathy Sierra, Tim O’reilly, code of conduct for blogs, blogregler, blogetik, silkeborg, you tube [/tags]
1. maj 2007 kl. 07:18
