Politik
Skrevet af Abelone Glahn
Den føromtalte Business Brunch og nytårskur blev en stor succes – vi mødtes 63 virksomheder og fik et godt foredrag af Peter Lind Nielsen om, hvordan man skriver aftaler med hinanden, og bagefter var der businessdating som på speed – på 20 minutter nåede man at tale med 10 mennesker, hvis man altså overholdt tiden 
Det principielt vigtige ved denne brunch var, at det var første gang, man på forholdsvis uformel og dog faglig vis mødte, nye og gamle virksomheder, små og store.
Hvis et udkantsområde – som vi jo bliver kaldt på Lolland og Falster – skal overleve og vækste, er det vigtigt , at også lokale lærer at bruge hinanden.
Fleksibel arbejdskraft lige for næsen af jer
Den bevidsthed havde de små virksomheder helt tydeligt, for dem var der flest af, men de lidt større udeblev.
Det overrasker mig ikke, men det skuffer ( “Mor er ikke vred, Mor er skuffet”).
For der er så mange muligheder for vækst for begge parters vedkommende, at det er synd, de større ikke dukkede op – i finanskrisetider, recession og på samme tid innovative tider er det vigtigt, at man ser potentialet i nogle af mikrovirksomhederne, der har præcis den kompetence, der skal til for at en større virksomhed kan vokse – det gælder for eksempel interim managere, det gælder databasespecialister, det gælder kommikationsfolk, der ikke skal fastansættes, men løse ad hoc opgaver.
Også en chance for det offentlige
Blandt deltagerne var også en række kommunale ansigter – og dette var en stor glæde, for også offentlige instanser skal huske, at de kan vælge freelancere, præcis ligesom det private erhvervsliv kan vælge freelancere. Det offentlige glemmer engang imellem at se sig selv som arbejdsgiver også for vores type mikrovirksomheder.
Og hvis en kommune har en ambition om at gøre noget erhvervsrettet for at fremme mikrovirksomheder – hvilket man for eksempel gør her på Lolland Falster, hvor jeg bor – så må man også lade handling følge ord og sørge for, at det offentlige bruger mikroer.
Men, Rom blev ikke drukket på en dag, og der kommer et nytår efter dette, så velkommen næste år til brunch – og lidt mere sparring.
Tilføjet 25.01.09:
Her er artiklen om arrangementet i Erhvervsrådets eget nyhedsbrev.
[tags] mikrovirksomheder, lolland, falster, vækst[/tags]
21. januar 2009 kl. 20:55
Skrevet af Abelone Glahn
Codan og Væksthus Hovedstadsregionen har undersøgt, hvad der er vigtigst for selvstændige med under fire ansatte.
To ud af tre siger, at frihed er den vigtigste grund til at være selvstændig og friheden hæges der om.
Det er ikke så overraskende.
Men hvad der måske kan være tankevækkende, er, at kun 13 procent ønsker at vokse for at tjene flere penge. De er simpelthen godt tilfredse.
Lige over halvdelen, nemlig 54 % af de adspurgte, har ikke vækstambitioner i traditionel forstand:
De svarer, at de er tilfredse med den nuværende situation eller at de ikke ønsker at sætte deres afhængighed på spil.
Er den snart feset ind?
Personligt er jeg ikke overrasket over disse resultater. Det er nok mere dem, der laver undersøgelsen, der bliver overraskede, når det igen og igen siges, at der er nogen, som er tilfredse nok med at være mikrovirksomhed.
Det er ikke det samme som at disse små virksomheder ikke skaber vækst! og det overses gang på gang. De små virksomheder er gode til at have en spidskompetence, der efterspørges af større virksomheder og er gode til at komme ind i perioder med denne spidskompetence.
De små virksomheder er ofte katalysatorer for vækst.
Nu må vi have nye vækst-parametre!
Og det ville være så befriende dejligt, hvis man holdt op med at måle på almindelige vækstparamentre og begyndte fra det offentliges og fra erhvevslivets side at tage fat om en ny definition af, hvad vækst er.
Vækst og evnen til vækst måles for eksempel ofte på om man er risikovillig. Men helt ærligt, den seneste finanskrise har lissom vist lidt om, at det ikke nødvendigvis er rentabelt at være risikovillig som for eksempel Roskilde Bank.
Nu må vi snart have gang i en ordentlig diskussion om, hvad vækst skal måles på, ellers bliver også mikrovirksomheder ved med at blive målt på nogle paramtre, der er helt irrelevante for den type virksomhed, de driver.
[tags] vækst, vækstparameter, væksthus hovedstadsregionen, codan, mikrovirksomheder [/tags]
4. oktober 2008 kl. 13:55
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg skrev forleden et indlæg om at melde sig ud af sin a-kasse.
Det sendte jeg også til en postgruppe for freelancejournalsiter , og på denne liste udbrød der hæftig diskussion om betimeligheden af at melde sig ud af en a-kasse som selvstændig. Denne del kan jeg desværre ikke referere i detaljer, blot sige, at der er mange forskellige personlige løsninger, som alle sammen tager højde for den enkeltes situation, men det forekommer mig, som at man SKAL lave deciderede krumspring for at få det ud af en a-kasse, som man egentlig som udgangspunkt betaler til. Det er ikke rimeligt.
Jeg vil imidlertid gerne uddybe mine synspunkter, for det vigtige er ikke den enkelte forbunds-akasse eller det enkelte medlems personlige løsning, men mere måden a-kasser og selvstændige spiller sammen, eller rettere IKKE spiller sammen på.
Og det er så en opfordring til politikerne om at gøre noget ved at opdatere forholdet mellem akasser, efterlønsordning og selvstændige.
Indlægget har jeg blogget her på min private blog, læs det i sin fulde længde.
Essensen er, at faglige organisationer, Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministriet bør ændre regler og love, så de bliver tidssvarende overfor en arbejdsstyrke, der tæller et stigende antal freelancere og konsulenter og mikrovirksomheder.
1. A-kassen bør gøres tidssvarende og mindre besværlig for en arbejdsstyrke, der i stigende grad arbejder tidsbegrænset, for flere arbejdsgivere, som projektansatte og med udbetalinger, der kommer både som a og b indkomst.
2. Det skal være muligt at få støtte i perioder med nedgang uden at skulle lukke sin virksomhed først.
3. Det skal være nemmere at starte egen virksomhed fra arbejdsløshed.
4. Måden, som retten til at få udbetalt en efterlønspræmie på, udregnes efter, skal ændres, så selvstændige, der arbejder til efter at de er 65, ikke skal igennem et urimeligt bureaukrati for at bevise, at de har ret til præmien
Hvis regeringen virkelig vil fremme iværksætterlysten, virketrangen og holde så mnge på arbejdsmarkedet så længe som muligt, også selvstændige, så må I altså i gang med at ændre de regler, for dde er helt urimelige.
[tags] arbejdsmarkedspolitik, akasse, efterløn, efterlønspræmie [/tags]
16. juni 2008 kl. 09:31
Skrevet af Abelone Glahn
I dag har jeg fået bekræftelsen på min udmeldelse af min a-kasse.
Jeg har taget skridtet til udmeldelsen i erkendelse af, at jeg som selvstændig ikke får så mange fordele ud af min a-kasse, at de opvejer det høje kontingent.
Det vil være bedre for mig at indbetale pengene til en ratepension, hvilket jeg så gør fremover.
Hvorfor udmeldte jeg mig ?
Fordi det, a-kassen kan tilbyde mig, ikke svarer til det, jeg skal bruge.
Fra gammel tid har jeg en indgroet kulturel opfattelse af en a-kasse, at “sådan en skal man være medlem af, hvis det skulle gå helt galt”.
Men hvis det går helt galt for mig = at jeg ikke har noget at lave, skal jeg stoppe komplet: Jeg skal fuldkommen lukke min virksomhed, lukke hjemmesider, sælge udstyr og meddele mine kunder, at jeg er stopppet. Jeg må ikke engang gøre det midlertidigt, jeg skal gøre det helt, og jeg må ikke på nogen måde signalere, at det er et overgangsfænomen.
Den situation har jeg svært ved at forestille mig.
Jeg kan højst forestille mig, at jeg i perioder kunne få så lidt at lave, at jeg kunne have brug for supplerende understøttelse, men når jeg ikke har status som lønmodtagerselvstændig, kan jeg ikke hæve supplerende. Jeg er momsregistreret.
Et andet skrækscenarie er, at jeg bliver syg. I så fald kan jeg få sygedagpenge fra første dag, da jeg er forsikret gennem Arbejdsdirektoratet.
Men, hverken det beløb, jeg får gennem arbejdsdirektoratet eller det beløb jeg kunne få gennem akassen står mål med de udgifter, jeg har i virksomheden ,og som skal dækkes også under sygdom
Så jeg kan ikke engang sikre mig denne vej.
Hvorfor skal jeg så betale flere hundrede kroner til a-kassen, penge, som står bedre på en pensionsordning ?
Er der andre fordele, jeg går glip af ved at melde mig ud af akassen ?
Nej. Jeg har spurgt på mine forskellige postlister og i mit forbund på, hvilke fordele, der skulle være, og forbundet kan højst komme op med, at jeg kan kome gratis på noget efteruddannelse.
Men beløbet, jeg skal betale i gebyr for at deltage på disse kurser – hvis de altså falder inden for det jeg skal bruge – er minimalt i forhold til udgiften til akassen.
Så er der efterlønnen.
Den er slet ikke en option for mig. JJeg har for længst meldt mig fra efterlønnen – fordi jeg simpelthen ikke tror på, at jeg får pengene udbetalt som lovet. Når jeg om 7 år kunne gå på efterløn, er der nok sket så mange regelændringer og modregninger, at jeg ikke får noget ud af den.
OG, erfaringerne herhjemmefra, hvor min mand har fortsat med at arbejde til han er over 65, og alligevel IKKE har kunnet få den fulde efterlønspræmie udbetalt, til trods for, at han har arbejdet fuldtids, men tvært imod ligefrem har TABT penge på at betale til sin efterløn, er meget stærkt medvirkende til, at jeg ikke vil betale til efterløn.
Alene det dokumentationskrav og de udregninger, der kræves for at man kan finde ud af, om jeg ville kunne få hele eller dele af præmien udbetalt, er dybt urimlig, voldsomt tidskrævende og helt ude af trit med en selvstændigs hverdag.
Så efterlønsargumentet for at blive i en a-kasse er helt ved siden af for mit vedkommende.
Hvilke andre argumenter er der ?
Ingen !
Derfor har jeg meldt mig ud.
-
Tankevækkende har det også været at være ude at interviewe nogle mennesker til min bog om at starte som 50årig. De har samstemmende fortalt, at det at starte virksomhed fra arbejdsløshed, altså på dagpenge, er stort set umuligt. Reglerne for, hvad man må og ikke må som arbejdsløs, er dybt urimelige og bremsende for enhver form for initaitiv og lyst til at starte selvstændig.
Hvis det lykkes at starte eller blot forberede selvstændig virksomhed, mens man går arbejdsløs, sker det PÅ TRODS af systemet.
Det kan vi slet ikke være bekendt her i Danmark.
[tags]a-kasse, efterløn, arbejdsdirektoratet, efterlønsbevis[/tags]
11. juni 2008 kl. 15:06
Skrevet af Abelone Glahn
Iværksætterens personlige egenskaber er den afgørende faktor for, om man lykkes med sin nye virksomhed. Det mener ni ud af ti registrerede revisorer ( fra Foreningen af Registrerede Revisorer), der er blevet spurgt om det vigtigste for, at en iværksætter lykkes.
Det er klart mindre vigtigt med faktorer som forretningsidé, kapital og konjunkturer, og dét vækker til eftertanke om, hvordan rådgivningen tilrettelægges, fremhæver erhvervspolitisk direktør i FRR, Michael Rugaard i erhvervsbladet i dag:
- Selvom undersøgelsen ikke siger, hvilke personlige egenskaber, der skal til, lægger det op til en grundlæggende diskussion af den måde, iværksættere bliver rådgivet på, som i dag handler meget om markedsanalyser, markedsføring, jura og skatteforhold. Selvfølgelig skal man have forretningsplaner, koncepter og budgetter på plads, men det forslår jo ikke alene, hvis man mangler – eller ikke er bevidst om – nogle nødvendige personlige egenskaber.
Og han konkluderer:
Derfor bør man kigge grundigt på rådgivningen og skabe grundlag for, at en iværksætter kan gøre op, om vedkommende personligt er klar til opgaven eller i det mindste kan forberede sig på de udfordringer, der kommer rent personligt.
(min fremhævning)
Jeg synes, jeg langsomt kan se, at der sker denne ændring i rådgivning, men ofte først, når iværksættervirksomheden er vokset, sådan at der også er tale om, at lederen skal udvikle lederegenskaber. Så hvis man på baggrund af revisorernes vurdering nytænker iværksætterrådgivningen til også at se indad, på personen selv, og på hvilke kvaliteter og styrker, personen har, så er vi kommet et pænt stykke videre.
I min bog Frie Agenter fremhæver jeg i Fri agentplanen, hvor vigtigt, det er at iværksætteren ser ikke alene på sig selv, men også på sine omgivelser som medspiller.
Hent gratis fri agent planen her:
[tags] entrepreneurs, frie agenter, FRR, erhvervsbladet, iværksætterrådgivning [/tags]
28. maj 2008 kl. 14:47
Skrevet af Abelone Glahn
På rådgivningsmessen Iværk07 vil netværket for mikrovirksomheder og freelancere, Mikronet præsentere resultaterne af en undersøgelse, som er foretaget sommeren over blandt Mikronets næsten 300 deltagere.
Resultaterne vil blive foldet ud: fredag den 14. september klokken 15.00 på Hjørnet, i Forum i København.
Blandt de highlights, der kan trækkes talmæssigt ud, er dette:
- Omkring 12 % af virksomhederne har en omsætning på over 700.000 kroner om året. Det er altså ikke peanuts, der omsættes for.
- 70 % ser virksomheden som en fuldtidsbeskæftigelse, og 30 % som en bibeskæftigelse. Mikrovirksomheder opfatter sig altså langt fra som hobbyvirksomheder.
- 84 % af virksomhederne har en person med en videregående uddannelse i spidsen.
Kun 11 % har en faglig erhvervsuddannelse (teknisk skole eller handelsskole) og meget få er uden erhvervskompetencegivende uddannelse.
Mikronet synes således i høj grad at tiltrække veluddannede mennesker.
- 53 % er i høj eller nogen grad er blevet mindre bekymret for at samarbejde med konkurrenter efter at være indgået i Mikronets aktiviteter, der netop har været rettet mod at etablere konkollegaskaber frem for konkurrence.
- 52 % har tilsvarende fået styrket deres selvtillid som mikrovirksomheder, og 49 % er blevet bedre til at markedsføre sig selv
- Tilliden til råd og erfaringer fra andre mikrovirksomheder er voldsomt meget større end tilliden til privat rådgivning, offentlig iværksætterrådgivning og banker.
[tags]mikrovirksomheder, mikronet, vækstvirksomheder, værdiskabelse, iværksætterrådgivning , Iværk07 [/tags]
10. september 2007 kl. 14:07
Skrevet af Abelone Glahn
I stort opsatte annoncer har man i den forgangne uge kunnet læse om et tilbud fra business.dk og erhvervsbladet.dk om “konstruktiv sparring på ens vækststrategi”.
Tilbudet består i en times sparring, hvis man tilmelder sig de to publikationers iværksætternyhedsbrev.
Business.dk og Erhvervsbladet.dk har ifølge annoncen samlet nogle af landets dygtigste erhvervsfolk og iværksættere, som er villige til at “gå i flæsket på din forretningsplan eller din vækststrategi, så du kan blive den næste iværksætter, der skaber tusindvis af arbejdspladser eller fører din virksomhed på børsen.“
Bortset fra, at jeg jo netop som fortaler for mikrovirksomheder, der er katalysatorer for vækst, mere end de vokser i sig selv, selvfølgelig må sætte spørgsmålstegn ved succeskriterierne for væksten ( antal skabte arbejdspladser og børsnotering), så er dét, der virkelig falder mig for brystet i dette ellers prisværdige iværksættertiltag, at der vises
13 mænd
0 kvinder
Panelets 13 mænd, man kan komme til konsultation hos, hvis man er så heldig at vinde, er alle velanskrevne og dygtige mænd, no doubt.
Men panelets sammensætning har mildt sagt en vis slagside, og er med til at cementere en gammeldags opfattelse af, at forretning åbenbart ene drives af mænd.
Det ville klæde business.dk og erhvervsbladet.dk at have valgt nogle kvindelige virksomheddynamoer og dygtige iværksættere til panelet. Bare nogle få, så man fik indtryk af, at forretning ikke kun tegnes af det ene køn.
27. marts 2007 kl. 07:26
Skrevet af Abelone Glahn
Vi er mikrovirksomheder. Vi er selvbeskæftigede. Og vi er også vækstskabere.
Mikrovirksomheder og vækstskabere er ikke to modsætninger. De er tværtimod ofte hinandens forudsætninger.
Højtuddannet arbejdskraft giver dokumenteret
værdiskabelse i de små og mellemstore virksomheder:
* Den første ansatte akademiker medfører en vækst på 5 arbejdspladser 4 år senere.
* Små og mellemstore virksomheder har 2-3 gange så stor sandsynlighed for at udvikle nye produkter og services i forhold til virksomheder, der ikke har ansat en højtuddannet.
(Undersøgelse fra 2004 af højtuddannede i virksomheder, Rambøll Management.)
Undersøgelsens leder Christian Bason, forfatter til Arbejdets nye ansigter:
- Højtuddannede frie agenter bidrager på samme måde til vækst og fornyelse.
12. marts 2007 kl. 13:20
Skrevet af Abelone Glahn
Desværre er der ikke nogen ny, konsistent opgørelse over dette.
Den seneste undersøgelse blev foretaget i 2001 og omfattede, hvad der blev kaldt “atypisk beskæftigede”.
Ifølge denne er der pr 2001:
4-7 % erhvervsaktive lever af atypisk beskæftigelse sammenstykket af forskellige typer indtægter, herunder også almindelige lønindkomster eller overførselsindkomster. Det svarer til 92.000-161.000 mennesker.
Kun omkring 1 procent erhvervsaktive lever udelukkende af atypisk beskæftigelse, svarende til 23.000 mennesker.
Tallet er stigende, men ventes ikke at overstige 10 % af den samlede arbejdsstyrke, svarende til ca 280.000 i dag.
[tags]mikropreneurs, mikrovirksomheder, atypisk beskæftigelse[/tags]
12. marts 2007 kl. 13:19
Skrevet af Abelone Glahn
(Lilla) Mikrovirksomheder 1 – 9 ansatte
(mørkeblå) Små virksomheder 10 to 49 ansatte
(lyseblå) Mellemstore virksomheder 50 to 250 ansatte
(gul) Store virksomheder over 250 ansatte
EU-opgørelse fra 2006
Undersøgelsen viser, at mikrovirksomheder ikke nødvendigvis er bange for at vokse, ej heller i traditionel forstand:
more than 10% of one-person enterprises would recruit, if they were burdened by less red tape. As these enterprises make up more than half of all businesses in the EU this could translate into 1.5 million new jobs!
Think Small firstsiger EUs program for små og mellemstore virksomheder
We know very well ,that a small business is not managed like a big one,
that a micro enterprise is not managed like a medium-sized firm,
and that family business are seldom multinationals.
Even beyond the fact, that they have very different levels of resources,
all businesses have different characteristics.
It is important, therefore, to identify the different stakeholders and to make sure that all of them can make their opinions heard.”
Françoise Le Bail, SME Envoy and Deputy Director-General for DG Enterprise and Industry.
[tags]microbusiness, micropreneurs, EU, mikrovirksomheder, SMV vækst[/tags]
12. marts 2007 kl. 13:19
