Netværk og networking

Mød 12 modne selvstændige på een gang – og mig :-)

Skrevet af Abelone Glahn

Kom til foredrag med mig i anledningen af udgivelsen af bogen “50+ og nystartet”.
ikke alene får du mulighed for at høre nærmere om 50+ selvstændige, du får også en helt unik mulighed for at møde 123 af dem.

Det er nemlig sådan, at netop den dag mødes alle de tolv, som jeg har interviewet i bogen, før allerførste gang. De har aldrig mødt hinanden tidligere, og har kun læst om hinanden, da de fik den færdigtrykte bog i hånden hver for sig for et par dage siden.

Programmet for eftermiddagen tirsdag den 31. marts 2009:

15.00 – 16.00 SÅDAN KOMMER DU GODT FRA START
Først fortæller jeg om de punkter, man skal være særlig opmærksom på, når man beslutter sig for at starte egen virksomhed efter at have rundet de 50 år.
Jeg kommer blandt andet ind på
- at lægge sin egen ti års plan
- at prissætte og sælge sig selv
- at revitalisere sit netværk og lære markedsføring

16.00-16.30 SÅDAN KOM VI FRA START – BERETNINGER FRA BOGEN
Niels Holger Poulsen, Odense, der startede som 53 årig, fravalgte sit direktør og partnerskab i PA Consulting for at blive selvstændig med virksomhedsrådgivning, bestyrelsesarbejde og for at kunne indgå i finansielle investeringer i mindre og mellemstore virksomheder. I dag har han kontor i Odense og satellitkontor i København, men er stadig kun sig selv.
Annette Munch, Århus, der startede som 56 årig, fravalgte et job i det offentlige, hvor hun arbejdede i Servicestyrelsen med socialt udsatte børn og unge og deres familier. I dag arbejder hun med rådgivning, forskning og undervisning inden for samme område, og har en blomstrende forretning, der også giver stor tilfredsstillelse, fordi den kombinerer hendes styrker.

Pris 250 kroner inklusive et ekemplar af bogen.
Tilmelding til arragementet 50+:

16.30-18.00  RECEPTION FOR BOGEN, kun  for indbudte.
De, der kommer til foredraget, kommer automatisk med til receptionen.

Skriv kommentar 22. marts 2009 kl. 17:59

Fire mikroer udgiver kogebog som resultat af netværk

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg taler tit om netværk og om at forene kræfterne for at nå større mål, end man kan nå alene.

forside.JPG for web small Fire mikroer udgiver kogebog som resultat af netværk

Der udkom kort før jul en bog, som viser, hvad man kan opnå, hvis man brænder lidt for sagen og synes, man vil yde en indsats.
Jeg taler om bogen “En bid af Sydhavsøerne”, som er en kogebog med historier og beretninger om egn og mennesker, fødevarer og råprodukter fra Lolland og Falster.

De fire kvinder, der står bag bogen, kendte hinanden i forvejen, men havde ikke arbejdet sammen alle fire tidligere. De valgte at gå sammen for at lave denne bog, hvilket indbefatter både at skrive, kokkerere, fotografere og udgive bogen.

Os%20p%E5%20strand%20copy.jpg for web Fire mikroer udgiver kogebog som resultat af netværk

De fire kvinder, kogekonen og madskribenten Nethe Plenge , grafikeren Hannah Karina Mikkelsen , journalisten Susanne J. Lassen og fotografen Ingrid Riis Hovgaard har arbejdet på bogen i et halvt år på frivillig basis og har stiftet et forlag for at kunne udgive bogen.

Når jeg skriver om den nu, er det af flere grunde

a) det er et glimrende eksempel på, hvad man kan opnå ved at samle kræfterne: Bogen er tæt på at være udsolgt, den er gået som varmt brød som firmajulegave og som egns-gave, når man gerne vil give noget særligt fra egnen, og kvinderne overvejer at genoptrykke den, nu hvor førsteoplagetpå 4000 er væk.

b) bogen er blevet “rollemodel” for  samarbejde, og kvinderne skal på et arrangement senere i denne måned fortælle til andre selvstændige, hvordan samarbejdet er skruet sammen, så andre kan lære af det

c) at arbejde med denne bog medførte en intern konstuktiv og lukrativ videreudvikling, så der er flere bøger i støbeskeen, men jeg må ikke fortælle om dem endnu.

Særligt interesant synes jeg naturligvis det er, at bogen og dens tilblivelse kan være skoleksempel for andre på, hvordan man opnår noget  ved at gå sammen.
Det er ikke, fordi de hver for sig havde specielkompetencen i at udgive bøger – tvært imod må man vist sige – de har lært sig alting fra scratch, og dét har selvfølgelig også kostet.

Markedsundersøgelse og indsalg!!!
Men de har opnået at  tage udfordringen og løse opgaverne undervejs, fordi de troede på ideen.

- MEN AT TRO PÅ EN IDE ER IKKE ALTID NOK -
- HUSK AT LAVE ET TJEK PÅ, OM DIN IDE ER RENTABEL -
- ALT FOR MEGET BLIVER SAT I GANG, SOM ER “NICE TO KNOW “OG IKKE “NEED TO KNOW”!

Så de lavede selvfølgelig en markedsundersøgelse først, og de sørgede også for ikke at sætte hele produktionen i gang, før de havde lavet et indsalg, der kunne bevise, at der var et marked. Således producerede de en ottesiders pdf, som dels blev trykt og dels  sendt rundt, så kommende kunder kunne forvisse sig om, at der var tale om kvalitet.

Det tog tid at lave dette indsalg, men det hjalp dem at have den lille udgave af bogen med sig i hånden, når de tog ud for at fortælle om produktet. Det var investeringen værd.

I kan nok mærke, at jeg kan fortælle mere om denne bog, men de skal de have lov til selv. Så hvis du vil høre dem, så kom til Falster icon smile Fire mikroer udgiver kogebog som resultat af netværk og deltag i brunchen, hvor forskellige mikrovirksomheder fortæller og giver eksempler på samarbejdsrelationer og aftaler mellem samarbejdende konkolleger.

Eller bare nyd at se på forlagets forside og find tre af bogens dejlige opskrifter på:

Rødbedesuppe og rødbedesalat

Æblesuppe og æblesellerisalat

Dyrekølle med ovnristet kartoffelmos

PS: De har selvfølgelig også markedsført sig på facebook ved at oprette en Page, en Side for virksomheden – som det sig hør og bør….
Læs her, hvordan du selv gør med DIN virksomhed

Skriv kommentar 5. marts 2009 kl. 11:28

50+ og nystartet

Skrevet af Abelone Glahn

50plus 100 50+ og nystartetKøb bogen her>
UDSALG- Kun i Amediashoppen  50.- kroner , noprmal pris 299.- !!!!!

Om bogen:
Flere og flere, der har passeret de 50, overvejer springet fra lønmodtager til selvstændig af mange forskellige årsager. De fleste af lyst, andre af nød. Fælles for dem er, at de har kortere tid at løbe på, før forretningen skal give overskud, og at de besidder en kernekompetence, der kan formes til et levebrød. Men hvordan?
Denne bog er en praktisk hjælp til den modne, som på en professionel måde ønsker at forberede springet til egen lille virksomhed. I første del af bogen fortæller 12 selvstændige i alderen 54-68 år åbent og ligefremt om deres overvejelser, forventninger og bekymringer samt om de reaktioner og den virkelighed, der mødte dem de første år. Anden del fokuserer på, hvad den modne bør overveje før start, på realistiske krav til selvledelse, på faldgruber i dagligdagen, på at kunne prissætte og sælge sig selv, på markedsføring, netværk og økonomi, på pension, sikkerhedsnet, a-kasse, sygdom og efterløn. Og ikke mindst på, hvor længe man kan eller vil blive ved.
Forfatteren er den journalisten Abelone Glahn, som driver sin egen kommunikationsvirksomhed og rådgiver solo-selvstændige og freelancere.

1 kommentar 4. marts 2009 kl. 10:22

Om risiko for misbrug af mit netværk

Skrevet af Abelone Glahn

videresend Om risiko for misbrug af mit netværk

Jeg får et stigende antal henvendelser fra forskellige mennesker,  som beder mig bruge mit netværk til at sprede budskab om produkter, kurser og arrangementer, som jeg egentlig ikke ved så særlig meget om, men som jeg indirekte kommer til at stå som anbefaler af, når jeg sender videre.

Det er vanskeligt for mig i større omfang at anbefale nogles arrangementer mv. frem for andres: Da jeg selv har brug for at sende beskeder ud til mit netværk, kan jeg risikere at trætte mit eget netværk ved konstant at sende andres arrangementer ud.

Derfor bliver jeg nu desværre nødt til at afslå at videresende sådanne henvendelser.
Det er ikke personligt ment, men er gjort for at beskytte mit eget netværk.

Gør tingene selv !
I mine mørke stunder og med de negative briller på opfatter jeg enkelte af henvendelserne som et forsøg på gratis at lukrere på, hvad jeg har brugt ÅR på at skabe, nemlig et godt netværk, hvor jeg har en høj troværdighed.

Det er nemt at sende videre i netværk, og “Abelone kender så mange, vi sender det sgu til hende også – fed ide, vi får hende til at reklamere for det”.

I mine mørke stunder har jeg ind imellem lyst til at svare tilbage:
Hvorfor skulle jeg dog det?!
Svaret er – som jeg selv prædiker – “Fordi du skal dele med andre og hjælpe”.

Men der er altså nogen gange, hvor jeg i stedet tænker:
Gør dog arbejdet selv!

Det har som sagt taget mig ÅR at opbygge mit netværk og at opbygge troværdighed, men andre kan gøre det samme, med et minimum af indsats.
Ikke bare melde sig ind i netværk for at promovere sige selv/arrangementer/varer, for dét falder i dårlig jord og er vildt ubehageligt, men melde sig ind i netværk for at bidrage og yde noget til netværket.

Jeg fornemmer ind imellem, at jeg bliver brugt som trædesten for andre, der ikke gider gøre dette benarbejde selv. Eller som i bedste fald ikke har tænkt over, hvordan de gør dette benarbejde.

Hvordan har jeg så gjort det ?
Jeg har i den grad brugt tid og krudt på at følge med og deltage, ikke bare være medlem, men TAGE DEL i netværk.
Jeg har også brugt tid på at finde de rette netværk, hvor jeg har lyst til at være med, hvor der sker ting og sager, og hvor jeg BIDRAGER selv med nyttig viden.
Jeg har brugt tid på at nurse mine mange onlinenetværk, så de ikke kun bliver brugt, når jeg skal trække på dem, men også bliver brugt, når jeg kan give til dem.
Jeg har afsøgt markedet for vigtige netværk, og jeg arbejdet selv med at sende ud strategiske steder, når jeg synes, jeg har noget at byde på.
Andre kan gøre det samme.

Hvordan gør du?
Et af de steder, hvor jeg tit bliver bedt om at sprede et budskab, er til netværket Mikronet, som er et netværk for selvstændige og freelancere, et netværk jeg har været med til at stifte.
Det tager ca 10 minutter at oprette sig, gratis, og at tilmelde sig de postlister, der er.
Og det tager måske 5 minutter gennemsnitligt hver fjortende dag at BIDRAGE med noget relevant på disse netværk.

36834150 Om risiko for misbrug af mit netværk

På den måde smører man sine kontakter, så de ikke ruster, til den dag hvor man skal bruge dem !
Her er en vejledning til Mikronet, der i øvrigt har en glimrende BLOG at følge.

Du tilmelder dig (gratis) her:
http://mikronet.dk/tilmelding.htm

Mikronet har to postlister.
En, hvor vi  diskuterer alt muligt, “Mikronet2005″, opkaldt efter det historiske træf, hvor 200 freelancere mødtes på tværs af alle fag i 2005:
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=532233

Og en “Mikromarked” – hvor vi kan sende mere kommercielle opslag, som kurser, arrangementer med entre, tilbud til andre mm.
http://www.groupcare.dk/da/group.asp?groupid=605748

Alle selvstændige er velkomne til at registrere sig i Mikronet som mikrovirksomhed og derefter registrere sig på de to postlister, jeg omtaler.

Det vil give mulighed for at sende opslag ud til Mikronets medlemmer under hensyntagen til de regler, der er beskrevet for grupperne.
Det vil samtidig give et indblik i, hvad mikrovirksomheder diskuterer – og her er det så, at man ikke bør være med, med mindre man BIDRAGER engang imellem.

På samme måde kan man selv tilmelde sig Amino og andre iværksætternetværk, der er relevante, og som har postkasser/lister, hvor opslag som disse er velkomne.
www.amino.dk

Dertil kommer en række netværk, som kræver medlemsskab og betaling, så som Morgendagens Heltinder, der også har flere postlister, og DIF, Dansk Iværksætterforening, der har et forum på Amino.

Jeg håber, dette indlæg modtages i bedste mening af jer, der har bedt mig om at viderebringe opslag om arrangementer, kurser mv.
Jeg hjælper gerne, men jeg tror, man godt kan gøre en indsats selv – det betaler sig i det lange løb.

[tags] netværk, misbrug, mikronet, mikropreneurs, mikrovirksomheder,  amino, [/tags]

Skriv kommentar 1. marts 2009 kl. 14:00

Pas på net-paranoianen

Skrevet af Abelone Glahn

usynligpaanettet Pas på net paranoianen
Det har undret mig, hvordan der i denne tid vælter den ene artikel ind om at skjule sig godt på nettet efter den anden.  Vi er gået fra den ene yderlighed, der hedder at være PÅ så mange steder som muligt, til den anden – at være så skjult som muligt.
Det er tæt på at ligne paranoia over for nettet.

Computerworld bringer en artikel med fem gode råd til at skjule sig - de er lidt mere kreative end de andre jeg har set, så jeg gengiver dem med mine kommentarer her.

I bund og grund mener jeg jo ikke, man skal være usynlig, men det er da klart, at der er visse søgeresultater, man måske gerne vil være foruden, og selv en mikrovirksomhed kan derfor – måske – bruge nogle af disse råd.

1: Slet alle de informationer, du selv har lagt ud, herunder for eksempel din facebook-profil (Selv om det kan være svært, er det faktisk muligt)
AG: Hvis du vil forsvinde fra nettet, er det selvfølgelig en mulighed at gøre det på denne måde, men mit råd til selvstændige er at begynde med at slette de irrelevante medlemsskaber af diverse fora og onlinegrupper, der trækker uprofessionelle spor efter dig. Derefter at sætte indstillingerne på diverse fora som LinkedIn og Facebook til at vise det, du har lyst til, og skjule resten.

2: Forsvind fra søgemaskinerne ved at lægge et stykke kode ind i din hjemmeside, så Google og andre robotter går uden om dine sider (smart lille fif, der kræver, at du har lidt html-kendskab.
AG: Det kan være nyttigt, hvis du vil fremstå som professionel, at din private blog med dagligdags udgydelser, som din familie gerne må se, ikke bliver vist side om side med din professionelle blog, så følg rådet og læg kode ind på din Brok-Blog. MEN, den kan jo stadig findes på andre måder….

3: Skriv direkte til webmasteren, som er ansvarlig for den side, hvor du nævnes eller har lagt et indlæg ud
AG: tjah, CW skriver, at det kan lade sig gøre, og det kan det da også tit, men hold da op, sikke en palaver, man skal igennem med den ansvarlige, hvis vedkommende skulle være uenig i det hensigtsmæssige ved at fjerne noget, du ikke bryder dig om

4: Brug et kaldenavn, ikke dit rigtige navn
CW foreslår, at man bruger et kaldenavn/øgenavn/særligt navn/et alias, ikke sit rigtige navn, når man tilmelder sig forskellige fora:
AG: Det er der fordele og ulemper ved – tænk over, hvornår du er dit professionelle dig, der skal kunne findes på dit navn, og hvornår det vil være forbnuftigt at hedde Krebsen eller Blondinen. Jeg kan da godt se et par steder, hvor det ville være fornuftigt at kalde sig noget andet….
MEN igen: vi er hele mennesker, også på nettet, og her er det, jeg mener, vi er tæt på paranoiaen. man må stå ved, hvad man er ude på nettet også, syns jeg.
Af samme grund er jeg også lunken overfor muligheden for at lave anonyme indlæg på en blog – men jeg ved, det er et argument, der er svært at holde fast i, når jeg samtidig kan se, at Dorte Toft kun ville have fået sine spændende afsløringer om Stein bagger fordi hun havde muligheden for anonyme indlæg på sin blog.

5: Overdøv den negative side ved at lave spændende ting på nettet, som fortrænger det mindre flatterende.
AG: Se, her er virkelig et anvendeligt råd for mange mikrovirksomheder. for selvfølgelig har de meget andet at byde på og det kan beskrives på blogs, på hjemmesider ( og et råd er at oprette flre for forskellige ydelser) og ved indlæg i fora. Altså ved at være aktiv og synlig pånettet, da for eksempel alle blogindlæg har ders egen unikke URL.

Som kuriosum henviser CW også til en artikel om, hvordan Stein Bagger brugte forskellige metoder og fik hjælp til at fjerne uhensigtsmæssige oplysninger på nettet om sig selv.

Skriv kommentar 16. februar 2009 kl. 17:10

“Your 36 invitations to connect on Plaxo are about to expire”

Skrevet af Abelone Glahn

sn fatigue 1 4 “Your 36 invitations to connect on Plaxo are about to expire”
Sådan en påmindelse fik jeg i dag! Seksogtredve forbindelser, jeg ikke har reageret på.
Det siger lidt om, hvad jeg mener om Plaxo….
Endnu et socialt medie , et business netværk, som man måske / måske ikke skal på.
Jeg har nu 36 invitationer, som jeg ikke har besvaret, for jeg ved faktisk ikke, om jeg orker at være på Plaxo længere.

Jeg ved, jeg nok ender med at sige ja, da mit fag, min ydelse, er at kunne forklare noget om sociale medier, og derfor bliver jeg nødt til at være på, men jeg er egentlig ret træt af det, for netop Plaxo synes jeg ikke, jeg får noget som helst ud af, ud over utidige henvendelser om, at denne og hin har fødselsdag, og at jeg kan sende et fødselsdagskort via Plaxo, (Når jeg så gør det – for det har jeg prøvet en enkelt gang, valgt fødselsdagskort, udfyldt hele badulen,  kun for at konstatere, at det var noget jeg skulle betale for…).

Kort sagt, hvorfor lige plaxo?
Jeg har spurgt om det før, og foreløbig er der ingen, der har givet mig en positiv tilbagemelding på, hvad de får ud af det.
Jeg prøver igen – er der nogen, der har noget pænt at sige om Plaxo?

Jeg fik et brev fra en af mine kontakter for et stykke tid siden. Han meddelte mig – iøvrigt via LinkedIn, at han nu slettede mig som kontakt på Plaxo, fordi han foretrak at holde forbindelsen eet sted, og det var så LinkedIn.
Dét gav mere mening for mig.

[tags]plaxo, linkedIn, business netværk, networking [/tags]

2 kommentarer 6. februar 2009 kl. 12:30

F17 – lidt hurtigere end F16…

Skrevet af Julie Lindegaard

Jeg bliver ofte spurgt til mine kontorforhold i Svendborg. Byen har hverken iværksætterpark, innovationshus eller udviklingspark, hvor kreative virksomheder kan bo (til trods for at Svendborg ligger på en imponerende flot 3. plads efter Århus og København, når det gælder kreative sjæle blandt indbyggerne – kilde: cbs)

Men det er altså ingen hindring. Sammen med min gode konkollega Lars, der driver konkurrenten Vid og Sans, lejede jeg sidste år 300 kvadratmeter midt i byen, tæt på vandet og med stationen som nabo.

Vi lavede vores eget kontorhotel og lejede ud til 9 andre små virksomheder. På den måde fik vi flere kolleger, inspiration ude fra, en central og unik beliggenhed – og ja, lov til at bestemme, hvordan vi vil have det indrettet.

Det er faktisk ikke svært at være både virksomhedsejer og “hotelmutter”- og det går forrygende.
Koden er at få det organiseret, så vi ikke selv skal købe kaffe, frugt og vaske håndklæder…Så fik vi jo aldrig tid til at arbejde. Men det er udliciteret til dygtige folk – og så er det pludselig sjovt !

Her et år efter startskuddet har vi stadig huset helt udlejet, forrygende kolleger og dejlige lokaler.

Vi har skabt et hus fuld af spændende mennesker. Det er jeg faktisk lidt stolt af!
Vi har døbt kontorhotellet F17 – fordi vi er hurtigere end F16, (og så lidt fordi vi bor i Frederiksgade 17!).

Skriv kommentar 27. januar 2009 kl. 22:23

Jeg vandt et video-visitkort – hjælp mig!

Skrevet af Abelone Glahn

Før jul bloggede jeg om et lille firma, der havde sendt mig deres julekort som et videokort. Mens jeg tjekkede deres hjemmeside, deltog jeg i en konkurrence, og nu har jeg sørme vundet.

Jeg har vundet et video-visitkort på 30 sekunder, og nu kommer så udfordringen.
For som medarbejderen sagde i røret: Normalt kommer kunder til os, når de véd, hvad de vil udtrykke på de 30 sekunder. Du skal til at finde ud af, hvordan du vil bruge de 30 sekunder og til hvad – hvilket budskab skal highlightes?
Og jeg må kun være på een location!

Så nu er jeg gået i gang med at tænke mig rigtig meget om, og jeg har brug for HJÆLP:
Hvad skal jeg vælge at prioritere, og hvordan skal det så se ud på de 30 sekunder ?

Jeg leverer jo mange ting! Som en typisk mikrovirksomhed, der har en blandet landhandel:
- Rågivning om virtuelle netværk ( Hvordan ser “rådgivning ud” på video ?!)
- Rådgivning om politik på facebook og LinkedIn ( uden at det bliver 30 sekunder screenshots)
- Rådgivning af selvstændige mikrovirksomheder
- Rådgivning af folk over 50, der vil starte selv

Tjah, hvordan ser rådgivning egentlig ud på video???? Og hvordan gør jeg den personlig fra mig?

image upload 101 776384 Jeg vandt et video visitkort   hjælp mig!

Her er firmaet Bymusens beskrivelse af, hvad jeg skal tænke over:

Et video visitkort er en enestående mulighed for at præsentere sig selv på en
anderledes og opsigtsvækkende facon. Du kan vedhæfte det dine mails, lægge det på
din hjemmeside eller give det videre på en cd-rom. Uanset vil det givetvis få dine
modtagere til at spærre øjnene op.

Dit færdige visitkort vil have en varighed af op til 30 sekunder, og det kan bestå
af filmoptagelser fra én lokation samt af andet materiale, vi sammen beslutter os for.
Et visitkort kan bruges i mange sammenhænge og til mange formål, og derfor er det
næsten kun fantasien, der sætter grænserne for dine muligheder.

Bymusen vil naturligvis bistå dig med vores kompetencer og erfaringer,
og som udgangspunkt vil vi bede dig tænke over formålet med visitkortet, dvs:
- Hvem er det, der skal se/høre din præsentation, og hvad skal de have ud af det?

Med besvarelsen af det spørgsmål er rammerne skabt for at beslutte:
- Hvad ønsker du at formidle (indhold)
- og hvordan ønsker du at formidle det (form)?

 Tjah,  jeg er helt blank lige nu – skal jeg tale direkte til kameraet, skal der være 10 dækbilleder , skal jeg stå og foretage mig noget, skal jeg overhovedet være i billedet ?

Ideer velkomne – garanti for, at I kommer til at se resultatet her foreligger hermed. 

5 kommentarer 26. januar 2009 kl. 15:25

Facebook som jobportal??

Skrevet af Julie Lindegaard

Der er sørme mange meninger om facebok – uanset hvilken avis eller medie du åbner, så er der debat om facebook-manien, der er over os. Omkring to millioner danskere menes at have en facebook profil, og ifølge berlingske, så vil det tal kun stige.

Og hvad bruger vi det til???

Ja, jeg bruger det mest til at følge med i mine venners liv via deres statusopdateringer – en feature, der er laaaangt bedre end Se & Hør, fordi det her er mennesker, jeg faktisk kender.
Men jeg har også for første gang forsøgt mig med jobsøgning, fordi jeg skal bruge en ny medarbejder. Alene ved at henvise til opslaget på firmaet web i mine status-line har jeg fået henvendelser fra tre potentielle jobsøgere – og ja, på ganske få dage er der kommet en række spændende ansøgninger ind i min postkasse.

Facebook kan altså andet end snuppe al ens fritid……

Poul Høi har i sin blog beskrevet, hvordan han oplever facebook manien, når han kommer fra USA.
Måske ser det lidt tosset ud udefra – men det virker altså.

Hvad bruger du Facebook til????

1 kommentar 17. januar 2009 kl. 11:49

Så er det tid til eftertanke….

Skrevet af Julie Lindegaard

Så er året ved at være slut – og et nyt venter om hjørnet.

Det hele går så stærkt – og ind imellem er det en god ide at standse op og gøre status – juleferien er perfekt til det!!!!

Jeg bruger altid et par dage på at tænke tilbage på året, der er gået.
Og her er en række spørgsmål, jeg har forsøgt at stille mig selv i år – måske kan du også bruge dem:

- Hvilke succeser har du haft i 2008?
- Nåede du dine mål – hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvilke udfordringer har du mødt – og hvad har du lært af dem, som du kan tage med ind i 2009??

- Hvilke mål har du får 2009 – omsætning, opgavetyper, kunder, samarbejdspartnere, medarbejdere og personlige mål??
- Hvad skal der til for, at du når dem / er der nogen, der skal inddrages for, at du kan nå dem??

Indtil videre er jeg kun nået til evaluering af 2008. Jeg har taget min kalender og gennemgået den, sammenholdt med mine fakturaer og sidste års opgørelse.
2008 har været et forrygende år, jeg har nået en lang række af mine mål – med virksomhed såvel som personligt – og så er der alligevel en hel masse, der er blevet anderledes. Det er jo det forrygende.
Nu skal jeg til at sætte nye mål.

Lad mig høre, hvordan du evaluerer og sætter nye mål??

1 kommentar 17. december 2008 kl. 16:13

Nyere indlæg Ældre indlæg

Bøger til selvstændige: