Netværk og networking

Hvor vil du gå hen i Tyskland som besøgende freelancer?

Skrevet af Abelone Glahn

 Jeg har på flere postlister søgt mødesteder for selvstændige i tyske byer.
Her er de råd, jeg har fået:

The Hub har mødesteder i adskillige storbyer.
Jeg søgte så specielt på The Hub i Berlin , fordi jeg bl.a. skal til Berlin!

The Hub har mødesteder 21 destinationer verden over.
(Der er desuden et dansk The Hub undervejs i København. Og der er et møde med interesserede om sociale og miljømæssige aktiviteter allerede den 6. oktober:

Desuden er det en genvej at tjekke Meetup.com for at se, om der er indkaldt til møder, som man bare kan dumpe ind til – det er ret sjovt!
Gratis at være med på Meetup. Søg på den by , du vil møde andre i.

Jeg har specifikt søgt på Berlin og fik også via mine postlister en række personlige svar med henvisning til enkeltpersoner, tak for dem.
De skal ikke med i denne opsamling, men jeg kan da sige, at der er adskillige spændende kontorfællesskaber i byen, hvilket jo ikke er så overraskende.

Gitte Merrild, selvstændig og med Tyskland som speciale ( hun arrangerer fx tur til Tyskland for freelancejournalister om kort tid og blogger her) har bidraget med et par adresser til “bürogemeinschaft”, som det hedder:

http://www.friendsfactory.de/ 

http://www.buero-elbestrasse.de/

og så det danske, der er placeret i Berlin:
http://www.fotofactory.dk/

Endelig er jeg blevet anbefalet – hvis jeg skulle bruge kontorrum til møder, at bruge Regus kæden

Tak til Lise Damkjær, Astrid Barkler, Karina Bjerregaard, Gitte Merrild og Charlotte Hammer!

[tags] kontorfællesskaber, meetup, the hub, la oficina, gitte merrild [/tags]

1 kommentar 22. september 2009 kl. 08:39

Gode facebook eksempler på branding af personer

Skrevet af Abelone Glahn

Det centrale omdrejningspunt for mange kommunikationsfolk, netstedet K-Forum bringer to artikler af Nadja Pass, som dels skriver om
- hvordan man facebooker sig til et fast job
og
- hvordan Signe Wenneberg har gjort me-brandingen til we-branding.

To glimrende artikler som giver et nuanceret billede af, hvad facebook kan bruges til, så vi ikke altid skal himle over, hvor meget spildtid der er.
For selvstændige eller folk, der har brug for at være synlige i jobsøgningssammenhæng er begge artikler iderige.

[tags] nadja pass, signe wenneberg, kforum, facebook, branding [/tags]

Skriv kommentar 10. september 2009 kl. 15:08

Sådan skaber du et godt arbejdsrum – bog på vej

Skrevet af Abelone Glahn

Så er vi tæt på, at manus er klart til den næste bog i Børsen Mikro serien, “Rum til at arbejde – sådan skaber du de rigtige rammer”
Bogen er skrevet af Pia Jønsson fra virksomheden Metafor. Hun og jeg sidder i weekenden med de sidste tilretninger, inden manus skal afleveres til forlaget Børsens redaktør.
Det er en stor fornøjelse at læse om det at skabe de rigtige rum for sin virksomhed ,hvad enten det er ude, hjemme eller en kombination.
Mens jeg har læst Pias forskellige udkast sommeren over, har mit eget kontor også ændret sig: Jeg skal på tirsdag hente et hævesænkebord, jeg har fået ændret min telefon, så jeg bruger headset. Jeg har fået ryddet mit kolo-enorme rod, så det tangerer Feng Shui eller hvodden det nu staves. (Noget jeg ellers synes, er stærkt opreklameret, men jeg indrømmer, at mit systematiske rod havde selv jeg svært ved at finde rundt i.
I dag har jeg smidt julekort ud fra 2006…)

Den vigtige påmindelse
Med andre ord, jeg har foretaget mig en masse ting, som jeg udmærket godt vidste, jeg skulle have gjort, men som jeg bare ikke – i de ti år jeg har været selvstændig – rigtig har fået gjort. Gennemlæsningen af bogen har været den påmindelse, der skulle til, for at jeg fik gjort nogle forskellige ting.
Ud over ændringerne i mit hjemmekontor har jeg fået mig en klippekortordning til mødested/kontorcafeen La Oficina i hovedstaden, fordi jeg må erkende, at jeg skal lidt mere systematisk ind til København for at møde konkolleger og ikke være ude af syne for længe ad gangen, frem for kun at være i byen ved kundebesøg.

Nå, men bogen udkommer til iværksættermessen den 11. september i Forum, hvor Pia holder et oplæg.Pia har jeg besøgt nogle gange, mens hun havde hjemmekontor. I dag arbejder hun ude i byen. Her er det ultimative billede af hende, da hun arbejdede hjemmefra – det er taget af Heidi Maxmiling, da Pia i 2002 medvirkede i bogen “Frie Agenter – sådan arbejder du med eller som freelancer”.

piajoensson2002 Sådan skaber du et godt arbejdsrum   bog på vej

1 kommentar 31. juli 2009 kl. 18:52

Har du sikret dig dit facebook-”domaine”?

Skrevet af Abelone Glahn

facebook logo Har du sikret dig dit facebook ”domaine”?
For nylig blev det muligt at sikre sig sit eget navn som endelse på facebook-profilen.
Min ser for eksempel sådan her ud nu:
http://www.facebook.com/abelone.glahn

I dag fik jeg så en påmindelse fra firmaet Komfo om, at det nu også er blevet muligt for virksomheder at gøre det samme: Komfo skriver:

I søndags blev det så muligt for alle virksomhedsprofiler på Facebook at sikre sig sit unikke Facebook domæne (eksempelvis www.facebook.com/komfo).
Det er selvfølgelig mest aktuelt, hvis man allerede har en virksomhedsprofil, men selvom man ikke har, kan der godt være fornuft i at oprette en side og sikre sig sit domæne.

Så har du allerede en virksomhedsprofil, det vil i facebooksprog sige en Page eller en professional profile, kan du gå ind på http://facebook.com/username og følge linket til “Sider”. Herfra kan du tage ejerskab over dit firmanavn på facebook.

MEN:Der er lige et aberdabei, for hvis du skal have lov til at sikre dig en virksomhedsprofil, skal du have over 100 fans. Så det er bare med at komme i gang  med at skaffe sig fans!

Har du ikke en profil, er dette ikke specielt tidskrævende at oprette. Man behøver jo ikke at bruge denne aktivt, før man har taget stilling hertil.
Jeg vil gerne anbefale at bruge Komfo, hvis du ikke tiden til det.
[tags] komfo, facebook. profil [/tags]

1 kommentar 1. juli 2009 kl. 09:19

Speeddating har fået nyt liv i dag

Skrevet af Abelone Glahn

reception Speeddating har fået nyt liv i dag
Speeddating er en glimrende eksersits, som også Stein Bagger har benyttet.

Hør, hvad han svarer, ifølge Computerworld, da han bliver spurgt, hvor han har mødt den senere makker Mikael Ljungman:

“I Stockholm til IBM’s Innovationslab. Her løber jeg ind i Mikael Ljungman,” svarer Stein Bagger.

“Det er den slags konferencer, hvor man udveksler visitkort. IBM kalder det speed-dating,” siger Stein Bagger, mens tilhørerne i sagen bryder ud i latter.

Det kan godt være, at salen syntes, det var sjovt, og det er det da også. Men sådan er the real world – man ved aldrig hvilke appelsiner, der falder ned i ens turban, når man er på speeddating eller speednetworking, som det også kaldes.
Det kan der komme rigtig meget forretning ud af…….

Følg iøvrigt retssagen viat Twittertweets:

http://search.twitter.com/search?q=%23bagger+&lang=da

eller mere faktuelt fra en af journalisterne, der sidder i retssalen, Bo Elkjær:

 http://twitter.com/bo_elkjaer

UPDATE kl 11.30: Få minutter efter, at jeg havde postet dette, lukkede dommeren for journalisternes idelige SMSSen og twittern’ og henviste kommunikationen til pauser.

Men jeg ved endnu ikke, hvor effektiv, denne blokade er.

Skriv kommentar 10. juni 2009 kl. 09:38

Stort træf for iværksættere i juni 2009

Skrevet af Abelone Glahn

sideLogo Stort træf for iværksættere i juni 2009

For 3. år i træk holdes AminoTastic – nu 09 – som er et stort træf for iværksættere med foredrag og workshops til en meget rimelig penge.

Aminotastic 2009 er et arrangement, der gennemføres ved hjælp af frivillig arbejdskraft blandt brugerne på Danmarks førende iværksætterportal Amino.  I år foregår det i København:
Jeg har klippet programmet ud, og klik bl.a. på foredrags- og workshopmulighederne.
Blandt dem, jeg synes, er mest spændende er:
-

Konkurs
Carlo Chow og Jan Baumgarten fra Early Warning fortæller om, hvordan virksomheder, der enten er i krise eller blot fornemmer, de er på vej ind i økonomiske vanskeligheder, kan få hjælp. De får viden om Early Warning konceptet og om de frivillige rådgivere, der kan kobles til som sparringpartner for en virksomhed.

Direktør David Larsson fra Qualityworld, der er Danmarks største importør og distributør af luksusspiritus, vil berette om, hvordan hans virksomhed fik krisehjælp og nu kører på skinner.

Talekursus
Hør Lykke Rix snakke om sælgende kommunikation og præsenttationsteknikker. Med dette indlæg vil du udvikle din egen performance og din måde at kommunikere med omverdenen på. Med dette indlæg får du nogle af redskaberne til at udvikle dig. Du vil blive bedre til at tænke kreativt under pres. Du vil blive mere bevidst om din egen måde at agere på, og du vil forbedre din stemme og dit kropssprog

Økonomistyring er ikke kedeligt – for begyndere
Regnskab er ikke svært. Du bliver en bedre virksomhedsejer, hvis du har overblik over de grundlæggende principper. Anette Sand fra Regnskabsskolen forklarer med underholdende og illustrative eksempler fra den virkelige verden, hvordan en ny virksomheds økonomi er skruet sammen. Hvad må vi trække fra? Hvordan gør vi med personlige indskud af penge eller ting? Hvad skal vi betale i skat – og hvornår – og hvordan? Denne workshop har et begrænset deltagerantal og derfor tid til også dine spørgsmål.

 -

Og så Anette har skrevet bogen “Din første medarbejder” i bogserien her fra Børsen Mikro.
din forste medarbejder100x135 Stort træf for iværksættere i juni 2009

Her er det fulde program:
 

Den 6. juni 2009 i Valby Kulturhus. Valgårdsvej 4-8
2500 Valby (indgang også fra Toftegårds Plads).

Program:

10.00: Vi samles og hører første foredrag
11.15:  Kaffe/ostemad
11.30:  Workshop 1 (vælg her)
12.45: Frokost
13.45: Workshop 2 (vælg her)
15.00: Kaffe/frugt
15.30: Vi samles og hører foredrag
16.45: Afslutning

Ind imellem vil der ske andre ting: Vi har en konkurrence, hvor Aminoer har doneret præmier, og hvem ved, hvad der ellers måtte hænde, når 200 iværksættere samles for at networke og blive klogere. Husk visitkortene!

Arrangørgruppen vil gerne takke bidragsyderne, navnlig foredrags- og workshopholdere, som alle arbejder gratis, for at du kan få et brag af en oplevelse for næsten ingen penge:

Prisen er: Kr. 250  + moms, i alt kr. 312,50

som betales ved tilmelding her.

Der er kun plads til 200 personer, og programmet taget i betragtning, råder vi til hurtig tilmelding.

[tags] aminotastic, amino, anette sand, iværksættertræf [/tags]

2 kommentarer 10. maj 2009 kl. 14:38

Arrangement og TV med Karen Lumholt om kvinder og virksomhed: “Fra biks til business”

Skrevet af Abelone Glahn

Som man kan se på BørsenMikros forside holder en af vores bogseries forfattere, Karen Lumholt, et oplæg i Odense på onsdag den 5. maj.

Hvis man vil “se giraffen” inden eller måske efterfølgende, så er hun faktisk i fjernsynet på DK4 i maj 2009:
DK4 kører en udsendelsesrække “Det nye iværksætteri”.
I en af udsendelserne fortæller Karen Lumholt om forudsætningerne for at gøre sin virksomhed professionel.
Udsendelsen sendes bl.a.  Lørdag den 2. maj kl 5 (ja, om morgenen….);
samt 5.5. kl. 11. 00
og 6.5 kl. 16.30

Her er linket til DK4s udsendelsesbeskrivelse:

 Arrangement og TV med Karen Lumholt om kvinder og virksomhed: “Fra biks til business”

Her er linket til Karen Lumholts bog:

Og her er beskrivelsen af arrangementet på onsdag:

“Bliv bedre til at sælge din forretningsidé i banken”
Arrangementet finder sted 5. maj i Odense, og er arrangeret af Børsen Mikro , Væksthus Fyn og Morgendagens Heltinder i fællesskab.

Karen skriver selv om arrangementet:
Antallet af nye virksomheder styrtdykker i krisetider. Men der er brug for kvinders måde at drive forretning på – ikke mindst i krisetider!
Kvinder er godt klædt på, når vi starter virksomhed: Vi er bedre uddannede end mændene, vi er mere omkostningsbevidste og forsigtige og kaster os ikke ud i ufinansierede eventyr. Vi kender vores kunder og deres behov. Alligevel er det sværere for kvinder end for mænd at skaffe finansiering i banken. Det kan der gøres noget ved:

- Skærp din forretningside: Hvem er dine kunder, hvilken forskel kan din virksomhed gøre? Formuler din ”reason to be” som forretning.

- Lær at pitche din forretningside, når du går i banken. Træn pitch og elevatortale.

- Hvilke gode historier kan du sælge din virksomhed på? Øv dig i at fortælle dem

Desuden kommer Karen ind på tips til networking 2.0 og Work/life-balancen: Gode råd og erfaringsudveksling mellem deltagerne – er det nu, du skal ”flytte hjemmefra” med din virksomhed?

Læs mere om tilmelding og om arrangementet her.

Skriv kommentar 1. maj 2009 kl. 10:24

Nu på Twitter…

Skrevet af Julie Lindegaard

Jeg har længe taget tilløb – men nu er det officielt.
Jeg er begyndt at twitte – eller dvs i første omgang forsøger jeg det af – og prøver mig famlende frem.

Indtil videre er jeg lidt usikker på, hvordan jeg skal få glæde af det – ud over at få tips og update på, hvad der rør sig hos dem jeg følger. Men nu prøver jeg det af – har endda dowloadet en applikation til min iphone, så jeg kan gøre det på farten….

Vil du se med, så følg mig på profilen Julielindegaard

Jeg skal nok vende tilbage med status på, hvordan det går….

Twitter du?? hvorfor – hvorfor ikke
- og hvis du gør – hvad får du ud af det???

2 kommentarer 29. april 2009 kl. 12:36

Sådan kan konkollegaskab formaliseres i stort format

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg har flere gange på denne blog og i mine bøger nævnt, at hvis mikrovirksomheder skal vokse, og styrke deres vækst gennem samarbejder med andre, kan det medføre en øget synlighed, øget troværdighed og øget kompetenceberedskab.
Alle tre elementer som også betyder, at man kan tiltrække større kunder, og måske lige frem indgå i konsortier eller på anden måde i formaliserede samarbejder, hvor synergien de mange mindre aktører imellem skaber gode løsninger.

Dette er en særlig fordel for virksomheder, der bor i et lokalområde.
Ikke alle kloge hoveder bor  i København!

I Næstved er ideen om at skabe lokal synergi mellem rådgivende og undervisende virksomheder, både på udbyder og leverandørsiden, nu blevet til et nyt netværk, som jeg gerne vil omtale, fordi man kan lade sig inspirere af det til at danne noget lignende.

Netværket hedder NK-net ( noget kedeligt, men hva’! Det betyder:)
Netværk for rådgivning og uddannelse i Næstved Kommune.

Formålet er:
-Samarbejde – at øge medlemmernes kendskab til hinandens kompetencer og styrke mulighederne for samarbejde.
-Synlighed – at øge omverdenens kendskab til medlemmernes kompetencer.
-Viden – at bidrage med viden til medlemmerne om større private eller offentlige projekter i Næstved og omegn.

En meget vigtig pointe er, at kompetencen ligger lige om hjørnet – man behøver ikke at tage til København for at få kvalificeret rådgivning og undervisning, sådan som rigtig mange virksomheder gør nærmest pr. automatik.

Men det fordrer selvfølgelig, at virksomhederne, som udbyder kompetencerne, forstår, at de skal synliggøre sig.

En af stifterne Michael Elgård siger:
- NKnet er et signal til erhvervsliv og offentlige myndigheder i Næstved og omegn om, at de behøver ikke kigge langt for at finde dygtige konsulenter, rådgivere og uddannelsestilbud. Der er masser af videnskompetencer lige rundt om hjørnet.

- Hidtil har mange af de lokale vidensvirksomheder nok ikke været så gode til at gøre opmærksom på sig selv i forhold til det lokale område. Det er dét vi nu råder bod på med NKnet, fortæller Michael Elgaard.

[tags] konkollega, vidensnetværk, næstved, NKnet, michael elgaard [/tags]

Skriv kommentar 23. april 2009 kl. 13:59

Hvordan finder man min blog?

Skrevet af Abelone Glahn

blog lille Hvordan finder man min blog?
Ét er, at man kører sin egen blog, blogger jævnligt (her mener jeg mindst en gang om ugen, til nød en gang hver fjortende dag – hvis du gør det mindre, kan du lige så godt spare kræfterne til et nyhedsbrev).

Et andet er, hvordan man så bliver synlig med sin blog.

Nedenfor har jeg lavet en liste over gode råd til at gøre sin blog synlig.
Det allerbedste råd står nederst…

10 gode råd til at få læsere til din blog
• Tilmeld din blog til søgemaskinerne (fx. overskrift.dk, technorati.com)
• Link til andres blog fra din blogroll, så finder de dig
• Bliv nævnt i andres blogrolls
• Referér og link til gode indlæg hos dig i kommentarer hos andre (men ikke uden at din kommentar tilføjer merværdi – ellers er det bare kvalmende reklame for dig selv)
• Nævn din blogadresse i din mail-signatur
• Send en almindelig mail til folk, du nævner i et blogindlæg og bed dem kommentere – det er jo ikke sikkert, de følger med i blogosfæren….
• Lav et nyhedsbrev med de bedste blogindlæg (enten selv eller via feedblitz)
• Skriv på engelsk – det giver dig numerisk flere læsere
• Referer til den i pressemeddelelser, PRmatriale mv.
• Gør den findbar med (flere) feeds
• Brug tagging

Og det bedste råd:
Få en lektion hos mig, der sidder ved siden af dig, og gennemgår det hele ,så du får det hands on icon smile Hvordan finder man min blog?
Nye bloggere kender ikke flere af de ovenstående begreber, og det bliver alt for lang at skrive om her – læs evt. min bog “Dit virtuelle håndtryk”

Tilføjelse 12. november 2009:

Og

  • Din blog kan feedes ind i din LinkedIn profil, så den også vises dér.

[tags] why blog, blogging, overskrift.dk, synlighed [/tags]

1 kommentar 23. marts 2009 kl. 09:36

Nyere indlæg Ældre indlæg

Bøger til selvstændige: