Markedsføring

Ny bog til forfattere, der vil sælge flere bøger

Skrevet af Abelone Glahn

Bogen blev udgivet på Bogforum og en hel del af newPubs medlemmer nævnes som eksempler i den.

Bogen blev udgivet på Bogforum og en hel del af newPubs medlemmer nævnes som eksempler i den.

Faste læsere af denne blog  vil vide, at jeg gennem tiden har skrevet en hel del om det at udgive bøger. Ikke kun at skrive og udgive dem, men om at synliggøre forfatterskabet og de bøger, du har produceret.
Det har for kort tid siden ført til, at jeg selv har skrevet bogen “Forfatterens guide til sociale medier – en praktisk hjælp til forfattere og andre skribenter”, fordi jeg oplever, at forfattere er gode til at skrive bøger, men mindre gode til at sælge dem.

Og fordi det at kunne sælge sine egne bøger er blevet et must for forfattere – uanset om de er tilknyttet forlag eller arbejder på egen hånd.

Så derfor: Giv dig selv denne bog i gave – og se at få gjort noget ved en professionel og lukrativ tilstedeværelse på de sociale medier, uden at du behøver at være på computeren for at passe dine profiler hele tiden.

Bogen finder du her:
Og her er indholdsfortegnelsen:

Kapitel 1  ∙
Derfor skal du på nettet
– Om de øgede krav til dit digitale netværk
– Om mulighederne for at pakke din bog i forskellige digitale formater

Kapitel  2  ∙
📚 Skab din trofaste stamme
– Om at bygge tillid og troværdighed op over længere tid
– Om at finde og pleje dine loyale stammer af læsere og følgere

Kapitel 3  ∙
Begynd i god tid
– Om at tage ejerskab tidligt over din ide, domæne og titel.
– Om at udnytte forspringet, længe før din bog er skrevet færdig

Kapitel 4  ∙
💰Crowdfunding
– Om at gøre læserne til en del af noget større sammen med dig
– Om praktiske forberedelser, der hjælper dig med at lykkes

Kapitel 5  ∙
Blogs
– Om at bruge din blog som udgangspunkt for markedsføringen
– Om gode vaner, eminente blogindlæg og forholdet til bogbloggere

Kapitel 6  ∙
LinkedIn
– Om strategisk brug af din personlige profil
– Om firmaside, statusopdateringer og spredning af dine blogindlæg

Kapitel 7  ∙
👁Facebook
– Om dit afgørende valg mellem profil eller side
– Om at kommunikere  med dine stammer i engagerende samtaler

Kapitel 8  ∙
🐤 Twitter
– Om at læse, følge, researche i strømmen og skrive tweets, der når dit mål
– Om at bruge hashtags, skrive lyrik og romaner på 140 enheder

Kapitel 9  ∙
🎥 YouTube
– Om at levere dit forfatterskab på video uden større anstrengelser
– Om at udnytte video til dit levende arkiv eller undervisningslokale

Kapitel 10  ∙
📱 Instagram
– Om at gribe dine bedte øjeblik og fortælle med billeder
– Om at udnytte din virksomhedsprofil, emojis, hashtags og humor

Kapitel 11  ∙
📌 Pinterest
– Om at samle dine ideer, inspiration, research og produktion i visuel form
– Om at bruge hele verdens opslagstavle til at styrke dit forfatterskab

Kapitel 12  ∙
🎤 Podcast
– Om at folde dine bøger ud i føljetonformatet til faste abonnenter
– Om at være i godt selskab med dig som vært

Kapitel 13 ∙
Tidsforbrug
– Om at prioritre din indsats og maksimere dit udbytte ud fra dine valg
– Om systematisering, nyttige redskaber, planlægning, årshjul og nemme fif

✒ Så er det din tur – plads til dine  noter  ∙
Du køber bogen her:
(PostNord er desværre ikke så hurtigt som tidligere, og du må uheldigvis leve med, at der kan gå op til 5 dage efter, at jeg har sendt den!)
Du kan også købe den i forbindelse med nogle af de kurser jeg holder, og hvor bogen indgår i prisen.




Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Skriv kommentar 27. november 2016 kl. 16:05

Forlagskursus: Brug Twitter og LinkedIn til at komme ud med (fag)bogen

Skrevet af Abelone Glahn

Kursus for forlagsmedarbejdere og forlæggere:
Sådan bruger forlaget – og dets forfattere – LinkedIn og Twitter

Forlagskursus 25.august - Brug LinkedIn og Twitter, når (fag)bogen skal udTribal Marketing for bogbranchen!

Tid og Sted:
Torsdag den 25. august  Klokken 13.00 -17.00
La Oficina,  Suomisvej 4 1927 Frederiksberg
Pris: 795.- plus moms , Prisen er inklusiv forplejning

LinkedIn er businessplatformen, hvor også den danske (fagbogs)læser går efter troværdig og professionel indsigt gennem netværket.  Twitters kilde springer konstant med nyheder og nicheviden og er samtidig vandingshullet, hvor medie- og kommunikationsfolk mødes og deler nyt.

Disse to sociale medier er uomgængelige, hvis du vil synliggøre bøger over for et kræsent publikum og sørge for, at kendskabet spredes maksimalt.

Hvem kan deltage:

Halvdagskurset er målrettet forlagsmedarbejderen, der ønsker at forbedre forlagets tilstedeværelse på de sociale medier, og som skal hjælpe forlagets forfattere med at tage deres egne profiler i brug.
Kurset går i detaljer med mange af de – ofte oversete – funktioner, der kan åbne for succesfuld markedsføring uden investering i andet end tid og kreativitet.

Tribal marketing:

Du lærer først og fremmest grundforudsætningerne for en vellykket Tribal Marketing, markedsføring på sociale medier for et nichepublikum. Dernæst går vi i detaljer med de to platforme.
På LinkedIn lærer du blandt andet om eksponering af bøger og forfatterskaber på personlige profiler og på virksomhedssider, om tilpasning og brug af virksomhedssider og showcasesider og om brugen af Long Posts (blogs) og LinkedIn Pulse.

På Twitter lærer du bl.a. at følge og at skabe stammer omkring en bog/bogserie/forfatterskab,  at bruge tagging på den mest hensigtsmæssige måde, samt at skabe followers.

For begge platformes vedkommende bruger vi tid på at gennemgå forskellige typer af de vigtige statusopdateringer, som gerne skal deles af rigtig mange. Vi taler også motivation og  årsplanlægning.

Deltagerantal:
For at maksimere udbyttet af kurset er deltagerantallet begrænset til 12.

Du skal ikke være en haj for at deltage:
Målgruppen er forlagsmedarbejdere, der er på de sociale medier, men ikke betragter sig selv som hajer til det – endnu.
For at få det optimale ud af kurset vil det være en absolut fordel, at forlaget på forhånd har oprettet en LinkedIn side hhv en Twitterprofil, da kurset IKKE gennemgår, hvordan sådanne oprettes fra bunden.
Hvis man ikke har, må man blot følge med, så godt man kan.

Underviser:
Kursusleder er Abelone Glahn, forfatter, forlagsejer og journalist med speciale i sociale medier og synlighed.

Altså: Tid og Sted:
Torsdag den 25. august
Klokken 13.00 -17.00
La Oficina
Suomisvej 4
1927 Frederiksberg

Kom gerne i god tid, hvis du vil sætte en computer til.

Pris:
795.- plus moms
Prisen er inklusiv forplejning (kaffe, the, vand samt lækker eftermiddagskage)

Klik her for at betale kursusgebyret nu og sikre dig en af de eftertragtede pladser på forlagskurset  med det samme.

 

Gem

Skriv kommentar 19. juli 2016 kl. 09:58

Vil du blogge på LinkedIn? Kom og lær hvordan!

Skrevet af Abelone Glahn

Skab synlighed om din niche som (fagbogs)forfatter på LinkedIn
LinkedIn-BoegerTorsdag den 18. august 2016 kl 13.00-17.00
La Oficina, Sumoisvej 4, Frederiksberg.
Pris 685.- kr inkl moms og forplejning

LinkedIn er en professionel businessplatform, hvor forfattere med en faglig niche kan gøre sig gældende over for det publikum, som dels skal læse de fagspecifikke bøger, dels bruge foredrag, undervisning eller konsulenthjælp af de pågældende specialister.

Men mange forfattere kender ikke de muligheder, som LinkedIn tilbyder i form af specialsider, blogmulighed, korte opdateringer, mulighed for at vise sine bøger, indgå i grupper, der beskæftiger sig med fagbogens emne, eller mulighederne for at skabe leads til læsere og kunder, der kan bruge bogen eller foredraget.

Kurset gennemgår de oplagte muligheder, som LinkedIn tilbyder netop fagbogsforfattere,:
– Sådan sætter du din profil op, så den præsenterer bog og foredrag bedst med fx kapiteluddrag, video, forsider mv. V
– Sådan sætter du en showcaseside/en specialside op for et forfatterskab,
– Sådan skriver du korte opdateringer, der kan vække interesse og spredes gennem netværkets netværk. V
– Sådan bruger du blogfunktionen og publicerer indhold
– Sådan skaber du  leads, altså bruger søgefunktioner, som kan skabe kontakt til dem, der i sidste ende vil købe bog, foredrag eller konsulentbistand.

Over 433 millioner er på LinkedIn, heraf 2 millioner i Danmark alene. En meget professionel måde at tilnærme sig sine læsere/kunder på.

Målgruppe: (Fagbogs)forfattere, der vil sælge flere bøger og have flere foredrag.
Forudsætning – at man har oprettet en profil på LinkedIn og har mindst 50 kontakter.
NB: Hvis du ikke er forfatter, men vil lære, hvordan bloggen på LinkedIn fungerer, er dette kursus også relevant for dig!

Der undervises IKKE på tablet udgaven af LinkedIn.
Der undervises kun i den gratis version.

Underviser: Abelone Glahn

Tid og Sted:
Torsdag den 18. august klokken 13.00-17.00
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg

Pris: 685,- inklusiv forplejning – klik her og køb plads

Kom i god tid, hvis du vil sætte din computer op.

 

Skriv kommentar 16. juli 2016 kl. 09:56

Forfatter – brug de sociale medier og sælg flere bøger

Skrevet af Abelone Glahn

4 timers grundkursus for forfattere og forfatterspirer, der gerne vil synliggøre bøger og forfatterskab på sociale medier, men som ikke helt er bekendt med mulighederne og de lavthængende frugter.

Forfatterguide til sociale medier

Klik på billedet for at komme til bestilling af forfatterkurset

Torsdag den 11. august 13.00-17.00, La Oficina, Frederiksberg, Pris 685.-kr

Selv om vi alle kun kan sidde med en bog ad gangen, er det socialt at læse: Overalt dukker læseklubber op, man deler erfaringer om bøger på nettet, boganmeldere, der skriver på nettet, har mange følgere, og de sociale medier er oplagte til at synliggøre et forfatterskab.

Men hvordan – uden at sidde foran computeren hele dagen lang?
Dette kursus gennemgår i grundtræk de mest anvendte platforme, som forfattere, oversættere og illustratorer kan bruge til at synliggøre deres bøger, forfatterskab og passion, og dermed også skabe grobund for bedre salg af bøgerne.
Kurset gennemgår LinkedIn, facebook, twitter, og Instagram med praktiske eksempler, fordele og ulemper.
Kurset giver et indblik i mulighederne og sætter den enkelte i stand til at vælge til og fra, for hvis man kaster sig over alle platformene på én gang, får man aldrig tid til at skrive sine bøger.

Der er ikke tale om et teknisk kursus, men et kursus for dem, som overvejer at synliggøre sig på nettet, og som er i tvivl om, hvilke platforme, det kan betale sig at bruge for den enkelte.
Er man i gang allerede, kan man også lære fif om, hvordan de enkelte platforme kan udnyttes bedre.

Målgruppe: Alle forfattere og forfatterspirer. Kurset er på et grundlæggende niveau. Varighed 4 timer
Det er ikke nødvendigt at tage computer med, men det kan være nyttigt.

Underviser: Abelone Glahn

Pris: 685.- kroner inklusiv forplejning
Tid og sted:
Torsdag den 11. august 2016
La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C
Klokken 13-17 –  kom gerne i god tid.

 

Gem

Skriv kommentar 15. juli 2016 kl. 10:52

Tip til den selvstændige, før du fylder rundt

Skrevet af Abelone Glahn

abelonesfodselsdag

Det tyskdominerede businessnetværk Xing sendte engang fødselsdagshilsen ud på denne måde. Tænk på alle de onlineplatforme, hvor vi alligevel er registrerede med fødselsdagsdato, og som nu om dage rask væk “sladrer”, når vi runder en mærkedag. Så kan man jo lige så godt selv fortælle det , man gerne vil have lagt vægt på.

Selvfølgelig skal du fortælle, når du fylder rundt: Da jeg blev 50, var det absolut ikke velset, at man selv skrev en omtale og sendte til redaktionerne.
Jeg havde været selvstændig i nogle år og gjorde det alligevel.
I år, hvor jeg fyldte 60, var billedet vendt helt om: Jeg fik fire henvendelser fra aviser, der havde systematiseret indsamlingen af oplysninger om folk, der fylder rundt, og jeg blev bedt om selv at udfylde og uploade billeder.

Nem måde for navneredaktører at klare deres job, når det hele kan ordnes elektronisk, men også godt for mig, for så var jeg sikker på, at der kom til at stå korrekte oplysninger og et billede, jeg selv ville være nogenlunde tilfreds med. Hvis avisen så ville interviewe mig, eller bare omskrive teksten, kunne de gøre det.

Begge dele skete for mig. ( Jeg havde dog ikke lige regnet med overskriften “Faglig blæksprutte”…)

Jeg ser  avisernes gør-det-selv-metode som dels et udslag af, at vi nu teknisk kan gøre dette, og dels at meget navnestof ikke længere laves af dem, der har været på bladet i 50 år og kender alt og alles baggrund (og så er der endnu en faktor: tidnød).
Men hvordan kommer man så i den liga, der omtales? Ja, det gør man selvfølgelig ved at lave noget godt i sin virksomhed, og det går jeg ud fra, at I, mine læsere, gør, inklusive dig! Jeg tror bare også, at det er nødvendigt at skubbe lidt på selv, så derfor er mit tip at begynde at sende ind til redaktionerne, når du fylder 30, 40 eller 50, alene for at gøre opmærksom på, at du eksisterer.
gør det i god tid, gene en måneds tid før, så har redaktionen mulighed for at beslutte, om der skal ske yderlgiere, ellr indhente et tidssvarende foto ( hvis du altså har glemt at vedhæfte det portræt, du gerne vil have, de bruger, og som selvfølgelig er frikøbt.
PS: Denne hemmelighed kan selvfølgelig også deles af dem, der ikke er selvstændige, men som finder det relevant at blive omtalt ved den runde fødselsdag.

Skriv kommentar 3. august 2015 kl. 12:02

Forfattere gider ikke sidde foran computeren hele tiden

Skrevet af Abelone Glahn

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

Nej, jeg ved det godt – forfattere sidder i forvejen foran deres computer det meste af arbejdsdagen for at skrive. Og dem, der gør det i fritiden efter et andet arbejde, sidder også foran computeren meget længere, end de måske har lyst til.
Så hvorfor skulle man dog sidde der endnu længere, Abelone?? For at passe diverse profiler på sociale netværk ?! Du må have spist søm! Sådan noget som facebook, twitter og LinkedIn passer jo ikke sig selv – man skal være aktiv, og vupti er der gået to timer mere! NIX.

Jo, jeg kender det.
Kender det kun alt for godt og skal også disciplinere mig selv til ikke at hænge foran det elektroniske mødested hele tiden.
Men det er jo dét, det er – et elektronisk mødested, en elektronisk læsesal – et sted hvor man møder sine læsere, sine fans, sine kontakter. Og dermed også dét sted, hvor man med mindst mulig pekuniær udgift kan komme i forbindelse med dem, der vil købe bogen, man har skrevet.
Jeg har været der selv – ja, jeg er der også den dag i dag – i overvejelsen om tidsforbruget.
Men jeg har konstateret, at hvis jeg disciplinerer mig selv godt, kan jeg klare den digitale markedsføring på et overskueligt tidsniveau og få stor synlighed omkring mine bøger, og dermed sælge flere af dem.
Hvordan jeg gør?
Jeg skaber stammer, og jeg passer mine stammer.
Jeg skriver opdateringer, som skaber interesse, og laver ikke altid reklame reklame reklame, som folk brækker sig over til slut.
Jeg fortæller, hvordan andre gør, jeg lærer samtidig om andres tips – og jeg følger med på blogs – prøv bare lige at læse det forrige indlæg her på bloggen af Ulla-Lisa Thorden, hvor hun henviser til en artikel, der handler om, hvad forlæggeren ser på, når han skal vurdere et manus.
Jeg læste indlægget, og opdagede et endnu mere interessant indlæg, som der blev linket til – nemlig et indlæg om, fra en forfatter, der havde selvudgivet sine første to bøger og solgt 21.000 af den første.
hårdt arbejde, ja, men også stor indtjening.
Jeg tror, du kan lære det også.
Jeg har samlet mine gode tips og tricks i tre forskellige sommerkurser for forfatteren med mod på at bruge lidt tid på nettet, men helst ikke for meget.
1) All round forklaring på, hvordan du bruger de forskellige platforme og sætter det i system.
Fire timers gør-det-selv kursus, som kan inspirere dig til at vælge og fravælge. for du skal sikkert ikke på dem alle!
Tirsdag den 30. juni

2) Forfatteren som blogger – lær hvordan du skriver og driver en blog, som læserne kan følge, som giver indsigt i dit forfatterskab i din arbejdsproces, i hvad du har lyst at fortælle undervejs, og som skaber følgere, skaber den stamme, som jeg så tit taler om.
Tirsdag den 4. august

3) Fagbogsforfatteren og LinkedIn – perfekt kombination af nichepublikummet i businessverdnen og din fagbog. Din læserskare er måske på de social medier, men i arbejdstiden er de formentlig på LinkedIn, især hvis det er en nichebog, du har skrevet.
Jeg lærer dig hvordan du kan bruger LinkedIns forskellige muligheder som forfatter.
Tirsdag den 11. august

Og alt dette foregår her i sommeren 2015. For jeg tror, du har bedre tid dér. Og så blir du også rustet til at klare en kort og præcis arbejdsgang , når ferieperioden er overstået, og du skal passe dit arbejde OG dine sociale profiler inden for overskuelig tid.
Så hvad tøver du for – tiden er knap – brug den bedst hos mig 🙂

Skriv kommentar 22. juni 2015 kl. 16:20

Sommerskole: Forfatter Kom online!

Skrevet af Abelone Glahn

forfatteren skaber mersalg på nettet

Forfatteren kan skabe mersalg på nettet

Tirsdag den 30. juni: Forfatter online: Grundindføring i online markedsføring på sociale medier for forfattere, mikroforlag, skribenter, selvudgivere og dig, der er på vej med en bog. Et orienterende og inspirerende kursus, der kommer omkring LinkedIn, twitter, facebook og Instagram. For den tøvende, ikke-trænede.
Pris: 985.- kr inkl forplejning  Bestil plads

Selv om vi alle kun kan sidde med en bog ad gangen, er det socialt at læse: Overalt dukker læseklubber op, man deler erfaringer om bøger på nettet, boganmeldere, der skriver på nettet, har mange følgere, og de sociale medier er oplagte til at synliggøre et forfatterskab.

Men hvordan – uden at sidde foran computeren hele dagen lang?
Dette kursus gennemgår i grundtræk de mest anvendte platforme, som forfattere, oversættere og illustratorer kan bruge til at synliggøre deres bøger, forfatterskab og passion, og dermed også skabe grobund for bedre salg af bøgerne.

Kurset gennemgår LinkedIn, facebook, twitter, og Instagram med praktiske eksempler, fordele og ulemper.
Kurset giver et indblik i mulighederne og sætter den enkelte i stand til at vælge til og fra, for hvis man kaster sig over alle platformene på én gang, får man aldrig tid til at skrive sine bøger. Der er ikke tale om et teknisk kursus, men et kursus for dem, som overvejer at synliggøre sig på nettet, og som er i tvivl om, hvilke platforme, det kan betale sig at bruge for den enkelte.
Er man i gang allerede, kan man også lære fif om, hvordan de enkelte platforme kan udnyttes bedre.
Målgruppe: Kurset er på et grundlæggende niveau. Varighed 4 timer
Tilmeld dig her

Skriv kommentar 26. marts 2015 kl. 08:31

Sommerskole: Selvstændig bedre sent end aldrig – heldagskursus

Skrevet af Abelone Glahn

Tirsdag den 14. juli: Selvstændig – bedre sent end aldrig.
(heldagskursus 10.00– 16.00 inkl. forplejning, foregår på Falster)
50+ og nystartet
Dette kursus giver praktisk hjælp og inspiration til dig, der på en professionel måde ønsker at forberede springet til egen – foreløbig – lille virksomhed i en moden alder.

Den trykte bog “50+ og nystartet” indgår i kursusafgiften
Pris: 985.- inklusiv frokost, bog moms mm

Flere og flere modne voksne, der har været på arbejdsmarkedet et godt stykke tid, overvejer at tage springet fra lønmodtager til selvstændig af mange forskellige årsager.
De fleste af lyst, andre af nød. Fælles for dem er, at de har kortere tid at løbe på, før forretningen skal give overskud, og at de besidder en kernekompetence, der kan formes til et levebrød. Men hvordan?
Dette arrangement giver en praktisk hjælp til dig, der på en professionel måde ønsker at forberede springet til egen – foreløbig – lille virksomhed.
Hvad bør man overveje før start, hvordan kan man stille realistiske krav til selvledelse, hvilke faldgruber kan forventes i dagligdagen, hvordan prissætter jeg mig selv – og hvordan sælger jeg mig selv er nogle af de væsentligste spørgsmål, mange stiller sig før springet tages. Hvord50plus-og-nystartetan kan jeg håndtere markedsføring, netværk og økonomi, hvad med mit økonomiske sikkerhedsnet, og hvad hvis jeg bliver syg? Og ikke mindst, hvor længe kan man/vil man blive ved.
I løbet af denne eftermiddag/aften går vi forudsætningerne igennem på en meget praktisk måde, så du bliver i stand til at tage beslutningen på et mere kvalificeret grundlag og får stillet dig selv de vigtigste spørgsmål.
Undervisningen bliver en kombination mellem teori og praktisk øvelse med dig selv som udgangspunkt.

Oplægsholder er Abelone Glahn, der har drevet egen solovirksomhed siden 1999 og er forfatter til en lang række bøger rettet mod netop soloselvstændige, freelancere og mikrovirksomheder.

Tilmeld dig her:

Skriv kommentar 25. marts 2015 kl. 08:12

Sommerskole: Selvstændig og på LinkedIn med salg for øje

Skrevet af Abelone Glahn

LinkedIn-for-viderekommendeTirsdag den 28. juli 2015: Selvstændig på LinkedIn:
Styrk din soloforretning /freelanceforretning med LinkedIn
Find og fasthold dine kunder og styrk relationerne til dem gennem en aktiv tilstedeværelse på LinkedIn
Pris: 985.- inkl forplejning

Styrk din soloforretning /freelanceforretning med LinkedIn
Brugen af LinkedIn kan styrke din selvstændige forretning, skabe større synlighed hos de rigtige mennesker og øge dit salg – hvad enten du er freelancer eller driver din egen solovirksomhed.

Kurset er for den trænede bruger af LinkedIn, der vil lære, hvordan du bruger LinkedIn til promotion, til salg og til at styrke dine forretningskontakter. Vi gennemgår blandt andet:

Nyttige og nyere funktioner som Contacts, LinkedIn Pulse og blogging.
Virksomhedssidens muligheder – herunder også showcase pages.
Sammenkoblingen mellem LinkedIn og din virksomheds egen hjemmeside.

Derudover lærer du at:
-styrke synligheden af din profil og din virksomhed.
-systematisere dit netværk, så du spilder mindst tid og får maksimalt ud af det.
-anvende avancerede søgninger og bruge dem til salg.
-skrive de opdateringer, der virker til netop dit publikum.
-tilrettelægge en rutine, hvor du passer din aktivitet på et acceptabelt niveau.

Alle deltagere bliver screenet før deltagelse med henblik på at sikre et ensartet deltagerniveau.

Notabene: Dette er ikke et grundkursus i LinkedIn: Kurset henvender sig til selvstændige, der bruger LinkedIn ofte, eller hvis profil accepteres som “viderekommende” efter screening af underviseren.

Skriv kommentar 24. marts 2015 kl. 08:04

Sommerskole: Forfatter og blogger – sådan gør du forfatterskabet synligt

Skrevet af Abelone Glahn

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

H.C. Andersen ville have været en fremragende blogger

Tirsdag den 4. august 2015: Forfatter og blogger:
Sådan bliver du en god Forfatterblogger, skaber en stamme af læsere, der følger dit forfatterskab og udnytter bloggen på andre platforme. ”Tribal marketing” for skriveglade.
Pris: 985.- inkl forplejning

Havde H. C. Andersen levet i dag, ville han have været en flittig rejseblogger og delt sine indtryk på en læseværdig blog. Gå i hans fodspor med 2015-skriveredskaber!
En forfatter, oversætter eller illustrator kan med fordel føre en logbog på nettet, en weblog/blog for derigennem at skabe en trofast læserskare, der får et særligt indblik i forfatterens tankegang, arbejdsform, inspiration, skrivefase og stemninger.
En blog kan desuden kommenteres, så forfatteren kan være i dialog med sine læsere.

Bloggen er ikke nødvendigvis den hastige, hurtigt formulerede korte besked, som vi kender fra andre sociale medier, men en mulighed for at afprøve tekster, få input fra læserne, og skabe en skare af følgere, der også er potentielle købere af bøgerne.
Forfattere bliver tillige tilbudt at blogge hos det forlag, de udkommer på, og også dette kan være en mulighed.

Men hvad skal man skrive, hvordan er tonen i en blog, hvad er mulighederne rent teknisk, hvad kan man bruge blogindlæggene til på andre sociale medier, og hvordan styrer man tidsforbruget, og hvad får man i det hele taget ud af anstrengelserne?

Hvordan indgår man i blogsfæren, hvem er de andre bloggere, hvordan finder jeg de andre? Og hvordan finder mine læsere min blog? Hvor kan jeg med fordel bruge den til øvrig markedsføring? Hvad er sammenspillet mellem min blog og mit øvrige virke som forfatter, og hvad er sammenspillet med bogbloggere, der anmelder bøger?

Og til slut: Hvordan laver jeg min blog om til en bog – kan det lade sig gøre, og hvor er der nogen, der har gjort det allerede?

På dette kursus gennemgår Abelone Glahn en række eksempler på blogs både her i Danmark og i udlandet og fortæller, hvad man kan få ud af at lægge et blogmodul på sin hjemmeside eller at lade bloggen være ens hjemmeside.

På kurset gennemgås nogle lettilgængelige muligheder for at lave en blog, og vi går i dybden med, hvad man kan skrive, hvordan man får spredt kendskabet til bloggens eksistens, og hvordan man bygger en stamme af følgere op omkring sin blog.

Kurset varer 4 timer med en undervisning, der foregår på storskærm, som alle følger med på.

Målgruppe: Forfattere eller forfattere in spe. Et vist kendskab til internettet forudsættes, men det er ikke et krav, at man skal have en blog på forhånd.

Skriv kommentar 23. marts 2015 kl. 10:03

Ældre indlæg

Bøger til selvstændige: