Kvinder
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg har sagt ja til at tale to gange den 29. april kl. 12:30-16:30 i Udviklingspark Øresund i Greve i forbindelse med et arrangement, hvor overskuddet går til kvinder i Afrika-indsamlingen. (Det koster 150 kroner – alle optræder gratis – tilmelding her)
Arrangementet sætter fokus på forskellige vinkler på kvinder i erhverv.
Lad mig starte med de andre talere, der bestemt er interessante:
1. Charlotte Mannstaedt: Innovativ praksis i en ny, digital tidsalder
2. Annette Oxenbøll: Fra landmandskone til bakkesangerinde
3. og så mig selv, der taler om : Fra hobby til heltidsvirksomhed – om at tage sig selv og sin forretning alvorligt.
Du kan læse det fulde program her
Ind imellem er der workshops:
|
Abelone Glahn
Forfatter, foredragsholder, blogger og professionel networker samt indehaver af medierådgivningsbureauet aMedia. Abelone er desuden medstifter af Mikronet. Abelones foredrag sætter spot på niveauet og ambitionsniveauet i mindre virksomheder og giver indspark til, hvordan man arbejder målrettet med professionalisering.
Emne: ”Sociale medier for selvstændige” – facebook, linkedin, twitter, weblogs, diskussionsfora er mere end tidsspilde. |
|
Charlotte Manstedt
Serie-iværksætter, supernetworker og proceskonsulent. Direktør i enmandshæren MannKind og involveret i en lang række udviklingsprojekter. Charlotte taler om at skifte fokus i økonomien fra vækst i omsætning og medarbejderantal til vækst i omsætning af idéer, viden, muligheder, kreativitet, innovation!
Emne: ”Networking som metode til at forretningsudvikle” – det handler om at øge det frie flow af idéer og viden. Find ud af, hvordan du bidrager bedst og hvad du selv får ud af det. |
|
Anette Oxenbøll
Bakkesangerinde, kørende sælger indenfor finere damekonfektion, landmandskone og mediedarling. Anette har fuldkomment styr på sin identitet som ombejlet diva, landbohusmor og topprofessionel sælger med styr på både salgsmål og etikette – hvordan kombinerer Anette karisma, integritet og work-life balance her?
Emne: ”Knald på karrieren, styr på familien” – om samspillet mellem krævende karriere/egen virksomhed og et velfungerende familieliv. |
|
Anne Kleinstrup
Kgl. operasangerinde, coach og selvstændig med bl.a. virksomheden Voicefitness, – en ægte diva, der formår at gøre sin entré med anstand. Anne vil træne os i at anvende stemmen og kropssproget som redskab i den personlige branding. Hun er selv et strålende eksempel på, hvordan man brænder igennem, og der vil i workshoppen være rig lejlighed til at prøve redskaberne på egen krop!
Emne: ”Stemmen som redskab i din personlige branding” – din stemme og dit kropssprog har afgørende betydning for, hvordan du brænder igennem. Her trænes! |
19. april 2010 kl. 21:01
Skrevet af Abelone Glahn
Se værktøj til bogen her>
Køb bogen her>
Om bogen:
Er du kvinde med egen mikrovirksomhed? Synes du, at du slider rigeligt i det – men ikke flytter dig så meget? Så er du ikke alene. Kvindelige selvstændige er flittige og rasende dygtige til det, de gør, men samtidig er de slemme til at sætte deres lys under en skæppe. Det er der ingen grund til. Tværtimod.
Fra biks til business bygger på erfaringer, som kvinder, der har været selvstændige i nogle år, har gjort sig. Den er fuld af staldtips, der kan hjælpe dig med at komme lidt lettere til tingene og sælge dig selv bedre. Den vil motivere dig til et gearskifte, så du bliver:
· mere professionel
· mere fokuseret
· bedre til at tjene penge
Kvinder har mange fortrin i erhvervslivet. Lad os blive endnu bedre til at udnytte dem.
Udgivelset 14-11-2008
2 boganmeldelser
4. november 2008 kl. 09:58
Skrevet af Abelone Glahn
Køb bogen her>
Om bogen:
Handlekraft er et fænomen, der ofte forbindes med rigtige mænd, men på et enkelt område har kvinderne for længst taget førertrøjen på. På det moderne forbrugsmarked er kvinder jægerne, og de handler sig ud af det hårde liv. Til sig selv, til husstanden og til netværket. De er på jagt efter brands og butikker, der lytter og demonstrerer, at de har set, hvorhen vinden blæser, men hvordan kommer man i snak med disse købestærke, travle kunder?
I bogen Kig dine kvindelige kunder i kortene giver Helle Katholm Knutsen sit bud på, hvad der skal til for at nå den kvindelige kunde. Gennem forskellige indfaldsvinkler, interviews, reklameanalyser og gode råd får læseren øjnene op for et univers, som rummer så store forretningsmuligheder og alligevel er så forsømt herhjemme – op mod 80 procent af alle forbrugsbeslutninger træffes af kvinder, og det gælder stort set alle produktområder.
Læs om Helle Katholm Knutsen her>
6. oktober 2008 kl. 20:07
Skrevet af Abelone Glahn
Se værktøj til bogen her>
Køb bogen her>
Om bogen:
“Få styr på tiden” rammer lige ind i en klassisk problematik hos såvel freelancere som fastansatte: Hvordan får jeg tiden til at slå til? Hvordan organiserer jeg mit arbejde, så jeg bruger min tid effektivt? Det handler om at organisere sit arbejdsliv, så man tager sig tid til det, der er vigtigt.
I bogen viser Trine Kolding fire væsentlige punkter for den, der gerne vil være mere effektiv:
- Sæt klare mål
At have mål for sit arbejde giver overblik og hjælper dig til at navigere gennem den travle hverdag.
- Prioriter de vigtige opgaver
En god huskeregel for vigtige opgaver: Du ved, du er i gang med de rigtige aktiviteter, når de bidrager til at nå dine mål
- En realistisk balance
Uanset hvor hårdt du arbejder, er det at faktum, at der er 24 timer til rådighed i døgnet. Hvor meget skal du nå? Jo før, du accepterer, at du aldrig når “det hele”, jo nemmere bliver det at få styr på sin tid.
- Struktur på arbejdsdagen og opgaverne
Du skal planlægge og strukturere arbejdsdagen og opgaverne, så du reducerer tidsrøverne og samtidig finder tidssparerne. Det handler kort sagt om at arbejde smartere.
Disse og mange andre råd giver dig sammen med bogens mange brugbare værktøjer indsigt i, hvordan du kan blive bedre til at styre din tid.
Udgivet 24-10-2007
1 boganmeldelse
5. september 2007 kl. 09:57