Gode råd

10 gode råd om markedsføring af bog via de sociale medier

Skrevet af Abelone Glahn

I den senere tid er jeg begyndt at holde oplæg om at bruge sociale medier til at markedsføre bøger. Mange mikrovirksomheder og selvstændige producerer bøger, som de ikke tjener så meget ved, men som danner grundlag for en afledt indtægt i form af foredrag mm.
Det er således en fin forretning at skrive en bog – men hvis ingen ved, at du har skrevet den, så er det jo lidt omsonst.

Brug de sociale medier til at fortælle om bogen!
Her er ti gode råd – faktisk er der temmelig mange flere, når du læser alle linierne. Jeg ved, det er et efterspurgt dokument, derfor lægger jeg det ud her, men jeg vil være glad for , at du linker til, hvor du har fundet det.

1. Googl’ dit ”fornavn efternavn” og din bogs emne fx ”ramt af stress”
- find de rette søgeord, som dine læsere vil benytte og brug dem på siden, også i URL og Titellinie

2. Køb domainet ”www.fornavnefternavn.dk” eller/og ”www.bogenstitel.dk
 - opret side for din bog eller få domainet til at pege ind på en særlig underside for bogen på din normale hjemmeside

3. Læg bogens omslag på profiler, i autosignatur mm, husk hyperlink til bogens side

4. Tilpas LinkedIn med foto, link til bog , brug ”publications

5. Vælg evt at oprette en blogfrem for en hjemmeside eller kombiner hjemmeside med blog som underside
- bidrag i indlæg, skriv mindst hver 14.dag
- brug fotos, video, gode link, Vær kort sagt ressource for læseren
- læs andres blogs og bidrag dér konstruktivt og ikke-selvpromoverende

6. Facebook – tag valget om du vil have en forfatterprofil, en side for bogen eller en gruppe for bogens interessefelt – pas på dit privatliv på din personlige profil.
- brug forskellige applikationer til at lægge foto og video ind
- brug evt annoncer ala Google ads

7. Twitter -
- opret profil og begynd med at læse andres indlæg
- ReTweet (RT) og skriv egne indlæg
- bliv en ressource at følge

8. YouTube
- opret egen kanal, tilpas evt design
- læg videoer op og del dem på dine sider

9. Podcasts og videocast
Overvej om du kan opdatere lydfiler/videofiler på nettet – podcaste/(videocaste – med dele fra bogen eller med diskussion om bogen

10. Forstå samtalen
-  Del, bidrag, vær nyttig for læseren
-  Vedligehold 1: 10-reglen   for hver gang, du gør reklame for dig selv, skal du blogge/poste 9 andre indlæg om andre
- skab stammen omkring din bog/ om dig selv/ om dit emne

Copyright Abelone Glahn – Citat tilladt med kildeangivelse

Skriv kommentar 22. januar 2012 kl. 11:21

facebook for freelancere – vejledning i sider

Skrevet af Abelone Glahn

Lisbeth Scharling har gjort det igen. jeg har tidligere omtalt hendes og hendes datters glimrende vejledning til at lave sider for forretninger på facebook.
Nu har hun lavet en gratis vejledning til dem, der er freelancere.

Guiden Facebook Freelancer består af to dele. Dels en lynguide til at oprette en side på Facebook – men også et væld af praktiske eksempler på, hvordan freelancere og diverse iværksættere markedsfører sig via Facebook. Fortalt af freelancerne selv.

Hent guiden Facebook Freelancer her

Frem for at videresende pdffen selv, foreslår Lisbeth Scharling, at man videreformidler linket, fordi det bliver opdateret løbende.

Hvilken service.

Skriv kommentar 10. juni 2011 kl. 14:35

Nemme tilmeldinger til kurser mm via nettet

Skrevet af Abelone Glahn

tickets Nemme tilmeldinger til kurser mm via nettetJeg er begyndt at samle på links til tjenester, der tilbyder at ordne alt det administrative bag kursustilmeldinger mv.
Hvis I, læsere, har andre forslag, hører jeg gerne om dem, især om fordele og ulemper.
Jeg  skal bruge en mere effektiv betalingsmåde for og registrering af folk, der for eksempel vil på min Sommerskole for Selvstændige her i juni-august, og jeg søger efter den bedste og nemmeste måde at eksperede det online inklusive betalingssystem, uden at jeg behøver at oprette en e-butik. Foreløbig ekspederer jeg nærmest i hånden med faktura, der tilsendes.

Foreløbig har jeg fundet to, som jeg undersøger:

Den ene er MinBegivenhed.dk, som også tilbyder markedsføring af arrangementer. jeg kan særligt godt lide den fordi den er på dansk!
Den anden er Wufoo.com, der selvfølgelig også har andre  muligheder så som spørgeskemaer mv.

Hvilke kender I og Hvilke vil I anbefale?

Skriv kommentar 16. marts 2011 kl. 10:58

Godt link Guidelines til netsprog

Skrevet af Abelone Glahn

Genvejstaster Godt link Guidelines til netsprog

Husk at skrive billedtekster, også ALT-tekster

En blog er jo også bare en huskeblok, og jeg vil gerne huske dette link til en god oversigt over, hvordan man skriver til netttet.
Det er Børge Kristensen, der har oversigten, som bl.a. foreslår

at man husker at benytte lister sat op i punkter,
at man skriver gode mellemoverskrifter, såkaldte Mellemrubrikker
laver korte afsnit
bruger billedtekster
og laver resumeer af længere tekster.

Fine små, anvendelige råd, der kan gøre enhver tekst på nettet mere indbydende.

Skriv kommentar 21. februar 2011 kl. 18:21

My Space – ikke død for dem, der vil

Skrevet af Abelone Glahn

Myspace logo homepage My Space   ikke død for dem, der vilMange selvstændige musikere  har i årevis benyttet My Space, men My Space er blevet dømt ude her på det sidste, fordi platformen har mistet momentum, besøgende og goodwill. Årsagerne er mange - en del beskrives i artiklen her – og går primært på, at interfacet er dårligt, at der er for meget spam og tom reklame, og at man i virkeligheden ikke er tæt på sine brugere og i dialog med dem som fans.

Det er jeg ikke utilbøjelig til at give ret i, men samtidig må jeg sige, at der ER nogen, der vitterlig arbejder med MySpace som professionelt redskab og gør det godt. De bruger MySpace som reklame-hjemmeside for dem som musikere, og i dén sammenhæng giver det mening at fastholde platformen.

En af dem, der er dygtig til det, er Maiken Ingvordsen, der også underviser i dette. Hun er professionel musiker og driver egen webshop med både CDer, kurser og meget mere. Desuden underviser hun på artlab i sociale medier mm, og i det seneste nummer af fagbladet MUSIKEREN har hun en glimrende artikel om Det nye MySpace beta for musikere.
Hvis My Space ikke i mellemtiden er blevet lukket eller solgt til anden side, vil jeg anbefale at læse artiklen og følge med i, hvad Maiken skriver.
Se selv hendes egen profil på MySpace:

Maiken anbefaler også, at man kan få sin egen dowloadshop på iTunes. Hun afprøver selv denne www.redantenna.dk

Desværre ligger Musikeren ikke på nettet, og desværre kan man ikke downloade Musikerens Gør-det-selv bøger på nettet, i hvert fald kan jeg kun finde et enkelt indlæg om Twitter, så gå på biblioteket og læs Musikeren nr. 2/2011 hvis du vil læse mere om MySpace Beta versionen.

Maiken linker til andre BETAprofiler på Myspace. se dem og bliv inspireret til, hvordan du selv kan gøre det:
www.myspace.com/ohlandmusic
www.myspace.com/thebluevan
www.myspace.com/annarosenkilde
www.myspace.com/mortenmosgaard
www.myspace.com/michaelbladt

Skriv kommentar 4. februar 2011 kl. 17:35

Genvejstaster mod musearm

Skrevet af Abelone Glahn

genvej skilt Genvejstaster mod musearmComputerworld bringer i dag en oversigt over 20 genvejstaster til hhv Internet Explorer og Firefox. Flere af dem kendte jeg overhovedet ikke, men bakser med u-genvejen konstant.
For eksempel at få vist skærmen i fuld størrelse , tryk F11, eller at bladre baglæns uden at skulle sætte musen oppe i pilen, brug Backspace.

Her er hele listen:

Skriv kommentar 9. november 2010 kl. 18:35

Hajfyldt farvand – nu med løgn

Skrevet af Abelone Glahn

haj Hajfyldt farvand   nu med løgnJeg har sakset dette fra Håndværksrådet.
Pas på, derude, når telefonen ringer og stemmen påstår at komme fra Den røde telefonbog:

Det er sjældent, at selv annoncehajer så direkte svindler med at påstå, at de er et andet firma – normalt nøjes de med at lade som om, eller få det til at lyde som om de ringer fra et af de kendte firmaer. Men pt. hærger et nyt firma som kalder sig Den Røde Lokalbog, men som intet har at gøre med De Røde Lokalbøger, som drives af Eniro, som har eneret til navnet.
Firmaet er politianmeldt, skriver Håndværkstårdet.
Læs flere advarsler og få gode råd mod annoncehajer på Hajnettet

Skriv kommentar 12. august 2010 kl. 17:12

Sig, du er tilbage tirsdag efter ferie

Skrevet af Abelone Glahn

 Sig, du er tilbage tirsdag efter ferieLille tip, så du undgår at blive stresset efter ferien: Sæt dit autosvar på din mail til at sige, at du er tilbage om tirsdagen, frem for  om mandagen efter din ferie.

Det giver dig (det meste af) en dag til at læse mails, komme på plads, ordne skrivebordet og tage fat på en frisk, selv om du i realiteten starter mandag.

Skriv kommentar 1. august 2010 kl. 12:52

Læg din virksomhed på Googles Maps

Skrevet af Abelone Glahn

Det øger din synlighed, hvis din virksomhed kan findes på Googles kort, de såkaldte googlemaps. Her har jeg for eksempel søgt på google på “kommunikation + Falster” og vupti kommer de to firmaer, som jeg er involveret i op i søgeresultatet. Amedia, der bor på falster, og First Link, der bor på Lolland. Man kan sågar se fotos på begge profiler – det er nemlig nogle, vi selv har lagt ud!
kommunikation falster Læg din virksomhed på Googles Maps

Det øger din synlighed, hvis din virksomhed kan findes på Googles kort, de såkaldte googlemaps.

Mange virksomheder ligger der allerede med sparsomme oplysninger, som alene er skabt af en samkøring af telefondatabase med google, og det er irriterende at ligge der med forkerte eller mangelfulde oplysninger, så tag sagen i egen hånd, og opret dig under Google local.

amedia Læg din virksomhed på Googles Maps

Det koster ingen ting, ud over, at du bruger tid på at oprette en googlekonto – hvilket er gratis, og at du afsætter 15 minutter til at opdatere din virksomheds data.

Du får også muligheden for at integrere kortet på din hjemmeside. Du klikker på “link” og får to koder, dels et direkte link, dels en Embed-kode, som du kan bruge til at integrere kortet på din hjemmeside.

Du kan tilføje åbningstider, betalingsmåder, parkeringforhold, du kan lægge billeder ind, links ind, en hel masse.
OG, hvad mest interessant er, folk kan anmelde dit sted. Disse anmeldelser bliver også vist.
Det kan godt betale sig for jer, der har forretninger eller lignende, som folk ligefrem kan besøge, at bede gæster om at skrive noget på google local, for eksempel når de rejser fra din bed & breakfast eller når de har handlet i din gårdbutik.

Skriv kommentar 15. juni 2010 kl. 12:41

“Gider du lige sende det som en pdf?”

Skrevet af Abelone Glahn

“Gider du lige sende det som en pdf?” var der en, der bad mig forleden om et dokumentt, hun hellere ville have som pdf end som Word:
Nu er det lige sådan, at jeg ikke har Adobe i en version, der kan lave pdffer, men som med meget andet er der gratis muligheder på nettet, og jeg fandt lynhurtigt et gratisprogram, som både kan printe og gemme i pdf-formatet. Det kaldes CutePdf, og min tillid til det skyldes, at jeg i forvejen bruger Cute Ftp – uden at jeg dermed overhovedet har tjekket om det er de samme, der står bag!.

Det er nemt at installere og bruge, eneste dårlige er, at jeg har “arvet” en kommandolinie i min browser, som jeg ikke får brug for, da den er indstillet til amerikanske brugere med “Ask” som søgemaskine og en masse tilbehør, der ikke matcher en dansk bruger som mig. Det skal jeg lige finde ud af at fjerne igen.

Her er dét jeg skulle lave som pdf:
Sommerskole for selvstændige. Print ud og hæng op på dit konkollegakontor icon smile Gider du lige sende det som en pdf?

3 kommentarer 23. maj 2010 kl. 10:33

Ældre indlæg

Bøger til selvstændige: