Diverse

Sådan sletter du din “history” på google og YouTube

Skrevet af Abelone Glahn

Ved midnat ændrer google sin privalivspolitik. Hvis du inden da vil slette din “history” på google og på YouTube, har jeg her skrevet en vejledning til, hvordan du gør det. Ved at slette history’en forhindrer du google i at bruge dine hidtidige søgninger til at tilpasse de fremtidige med, herunder hvilke søgeresultater , du præsenteres for, og hvilke reklamer, der bliver vist, når du besøger Google og YouTube http://www.abeloneglahn.dk/sidste-ojebliks-instruks-slet-history-inden-google-registerer-dem-for-good-2116/

Skriv kommentar 29. februar 2012 kl. 19:41

…og jeg er journalist. Har du et øjeblik?

Skrevet af Julie Lindegaard

telefon.jpg
Telefonen ringer. Du har en journalist i røret.

Det kan være skræmmende oplevelse. Journalister har ofte et dårligt ry. Husk på, at du selv er med til at præge udfaldet. Bærer du dig rigtigt ad, kan det skabe synlighed om din virksomhed.

Journalisten kan ringe til dig af flere grunde. Måske har du sendt en pressemeddelelse, som journalisten følger op på.
Et andet scenarie er, at journalisten tilfældigvis er stødt på dig i kraft af sin research og så ringer for at få mere at vide.

De råd du får her, kan bruges i begge situationer, men det er op til dig at vurdere, hvilke der egner sig bedst, når du bliver ringet op.

1. Navn og telefonnummer
Få fat i journalistens navn og telefonnummer. Har du kun et hovednummer, så er det svært at skulle forklare en receptionist, at det var ham med den dybe stemme.

2. Hvorfor dig?
Få afklaret, hvorfor netop du er blevet kontaktet. Er det til et regulært interview, research til kilder eller noget helt tredje? Spørg også om din rolle. Er du eksempelvis med som case eller ekspert?

3. Hvem ellers?
Find ud af, hvem journalisten ellers taler med. Det giver et overblik, og du får mulighed for at svare mere præcist.

4. Den konkrete anledning
Få afklaret, hvad den konkrete anledning er. Der kan være flere grunde til at emnet dukker op. Her får du også mulighed for at stille journalisten spørgsmål omkring hans viden om emnet. Så giver du heller ikke allerede kendt viden.

5. Stadig research?
Find ud af om, du er den direkte kilde eller om journalisten stadig researcher. Bliver du ikke nævnt ved navn, kan du overveje om det er besværet værd. Omvendt kan det være en god ide at hjælpe journalisten, som også er i færd med at opbygge en relation til dig. Det kan du få gavn af senere.

6. Citater
Spørg om at få citaterne forelagt. Journalisten lader ind imellem deres kilde gennemse materialet, inden det offentliggøres. Finder du udtalelser, som ikke skal med, så kan du spørge om journalisten vil fjerne/ændre det. I det hele taget skal du ikke nævne det, som ikke skal komme andre for øre.

7. Manglende viden og tænkepauser
Du bliver spurgt om et emne, du ikke har stor viden om. Vind tid ved at sige, at du ikke har de rette papirer lige nu. Alternativt kan du sige, at du er i gang med noget vigtigt, men at du ringer tilbage hurtigst muligt. Husk at ringe tilbage som aftalt, ellers risikerer du, at blive stillet i et dårligt lys.

8. Kort, klart og præcist
Husk at give korte og præcise resumeer af svære emner. Det betyder, at du skal gå uden om fagudtryk og snørklede forklaringer.

Hvilke erfaringer har du gjort dig i tilfælde, hvor journalisten ringer?

Skriv kommentar 4. december 2009 kl. 08:43

Slut med at bruge “man”!!

Skrevet af Julie Lindegaard

Jeg undrer mig over det sprog, jeg ser, når jeg kommer forbi forskellige websites. Ofte støder jeg på en markant brug af ordet “man”. Med det samme bliver websitet upersonligt. For hvem er man?
Det er så afgjort ikke mig, så ville der ret sikkert have stået “du”.

Et “man” er problematisk. Især når det gælder salg. Her skal du kende din målgruppe og skrive direkte til dem. Et tilsyneladende ubetydeligt ”man” fritager dig for at tage stilling til, hvem du skriver til. Men det lille ”man” betyder også, at du kan miste din læsere og næst efter dine kunder, fordi de ikke finder teksten målrettet dem.

Hvis teksterne på websites i stedet bruger ord som: “jeg”, “du”, “vi” og “I” bliver læserne inddraget, fordi du både viser, hvem teksten er tiltænkt, og hvem der er afsender.

Selvfølgelig er upersonligt sprog brugbart i de rette situationer.
Eksempelvis hvis du ikke ønsker at pege en bestemt person eller virksomhed ud. Det upersonlige sprogbrug kan du også fint bruge i videnskabelige tekster. Men den slags tekster findes der af gode grunde ikke mange af på ganske normale websites, og da slet ikke på deres forside.

Så inden du sætter dig til tasterne, skal du tænke over, hvordan du kommunikerer til dine kunder. For der er stor forskel på, om du skriver “du” eller “man”.

Vil du have dine kunder tæt på eller holde dem i strakt arm?

[tags] personligt sprog, målgrupper, skritftlig kommunikation [/tags]

Skriv kommentar 27. november 2009 kl. 09:16

Pressemeddelelsens dødssynd

Skrevet af Julie Lindegaard

Via forskellige netværk og nyhedslister får jeg ofte pressemeddelelser tilsendt. Det er altid sjovt at følge andres arbejde.
Der er gode, sjove, skæve og specielle.

Og så er der de dårlige….

Det mest slående er dog, når der mangler helt faktuelle oplysninger. Det er SÅ dumt at sende en mangelfuld pressemeddelelse ud.
Det betyder i værste fald, at journalisten opgiver, fordi der ikke er de nødvendige oplysninger.

Derfor HUSK ALTID:

– afsenderoplsyning
– direkte telefonnumre til de relevante personer
– fakta om pris, udgivelse/lancering og eventuelt salgssteder – hvis det er produkter/bøger

Og ja – det burde ikke være nødvendigt – men jeg siger det lige igen:
HUSK KORREKTUR!

Skriv kommentar 27. august 2009 kl. 07:45

Vil mænd ikke verden noget???

Skrevet af Julie Lindegaard

I dagens udgave af erhvervsbladet kan du læse, at kvinderne tog 93 procent af barslelsorloven i Danmark….

Rystende!!

Jeg begriber virkelig ikke, hvorfor mænd ikke ønsker at være sammen med deres børn og opleve de første måneder, hvor fundamentet for alvor støbes for fremtiden – ja, det betyder, at de skal rive stikket ud, måske gå ned i løn, og måske endda se en af de andre alfahanner løbe uden om på karrierestigen!

MEN gevinsten og samværet med børnene er da en gave. Og samtidig er det en mulighed for at få en – for mange – tiltrængt pause fra jobbet til at gøre status:
– Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?
– Udvikler jeg mig den rigtige vej?
– Har jeg husket at gøre det, jeg drømmer om???

Debatten plejer altid at handle om, at det er kvinderne, der ikke vil give mændende lov, at det koster for meget, fordi kvinder jo i gennemsnit får seks procent mindre i løn end mænd med samme uddannelser, og at det er mere naturligt for moren at tage hele barslen…. Gode argumenter – der dog ikke opvejer samværet med børnene!

Kom nu ind i kampen, mænd – og kræv jeres ret!

[tags] Barsel, ligestilling, kønsdiskrimination [/tags]

Skriv kommentar 18. august 2009 kl. 07:23

Har du sikret dig dit facebook-”domaine”?

Skrevet af Abelone Glahn


For nylig blev det muligt at sikre sig sit eget navn som endelse på facebook-profilen.
Min ser for eksempel sådan her ud nu:
http://www.facebook.com/abelone.glahn

I dag fik jeg så en påmindelse fra firmaet Komfo om, at det nu også er blevet muligt for virksomheder at gøre det samme: Komfo skriver:

I søndags blev det så muligt for alle virksomhedsprofiler på Facebook at sikre sig sit unikke Facebook domæne (eksempelvis www.facebook.com/komfo).
Det er selvfølgelig mest aktuelt, hvis man allerede har en virksomhedsprofil, men selvom man ikke har, kan der godt være fornuft i at oprette en side og sikre sig sit domæne.

Så har du allerede en virksomhedsprofil, det vil i facebooksprog sige en Page eller en professional profile, kan du gå ind på http://facebook.com/username og følge linket til “Sider”. Herfra kan du tage ejerskab over dit firmanavn på facebook.

MEN:Der er lige et aberdabei, for hvis du skal have lov til at sikre dig en virksomhedsprofil, skal du have over 100 fans. Så det er bare med at komme i gang  med at skaffe sig fans!

Har du ikke en profil, er dette ikke specielt tidskrævende at oprette. Man behøver jo ikke at bruge denne aktivt, før man har taget stilling hertil.
Jeg vil gerne anbefale at bruge Komfo, hvis du ikke tiden til det.
[tags] komfo, facebook. profil [/tags]

1 kommentar 1. juli 2009 kl. 09:19

Den svære kunst at holde ferie…

Skrevet af Julie Lindegaard

For mange fastansatte lyder det som et mærkeligt problem, men det er faktisk et problem. Mange iværksættere – og selvstændige holder ikke ferie…. eller ihvertfald ikke rigtigt.

Forleden spurgte en af mine kolleger: Hvornår holder du ferie, Julie – og holder du sådan rigtigt ferie, eller bare ferie om dagen og så arbejde om aftenen, når børnene sover…?? Hun spørger på den måde, fordi det er så normalt for “os frie folk” at feriere på den måde…..

Mit svar var – som hvert år: Vi ser lige, men det ender nok med en uges rigtigt ferie væk fra computeren – og så en uge med lidt aftenarbejde. og den 3 uge, ja, den bliver nok inddraget til arbejde….

Sådan har rigtig mange af mine kolleger det, kan jeg høre….

Men det burde være anderledes. Alle har brug for at lade op, komme væk og få afstand til arbejdet….
Jeg bloggede om netop dette emne for præcis et år siden….

Jeg mener egentlig det samme – har bare stadig svært ved at praktisere det…..

Har du gode råd til, hvordan ferie faktisk bliver ferie??
img_0090_2.JPG

[tags] selvstændiges ferie [/tags]

1 kommentar 29. juni 2009 kl. 20:37

Hvem siger, at facebook kun er for de yngre :-)

Skrevet af Abelone Glahn

[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/2v46jjykVww" width="425" height="350" wmode="transparent" /]

Tak til Stine Gotved, der gav mig linket.

Skriv kommentar 23. juni 2009 kl. 13:31

Twitter for faglighed – Facebook for privat??

Skrevet af Julie Lindegaard

Efter en tid på Twitter tror jeg, at jeg er ved at forstå pointen…
Twitter benyttes af mange som et fagligt forum, hvor de diskuterer faglighed, nyheder indenfor et specifikt emne og deler tips og tricks. En sjælden gang er der nyt fra det mere private – eller mere statusagtige emner som: jeg er på vej til århus, Jeg drømmer om sol osv….
Langt de fleste af den slags statusopdates holder stadig mest til på Facebook….

Og jeg holder mest af Facebook, der ud over gode diskussioner også lader mig følge med mine venners liv ud over det faglige… Facebook er et glimrende Se & Hør – blot med folk jeg kender…..

Men jeg fortsætter med at følge Twitterholdet – og ser hvor det går hen.

Jeg ved, at mange snakker om, at Facebook er glimrende sted at gøre forretning og tjene penge på sit netværk…..- jeg ser det dog bare ikke…
Kan du berige mig med konkrete eksempler???

Hvad har du valgt – og hvorfor??

[tags] Twitter, Facebook, statusopdates [/tags]

Skriv kommentar 7. juni 2009 kl. 20:23

Brug IKKE Til-feltet, men BCC feltet, til nyhedsbreve

Skrevet af Abelone Glahn

En genganger, som jeg har skrevet om for to år siden, men som jeg bliver nødt til at skrive om igen, for det sker med jævne mellemrum, at jeg modtager nyhedsbreve, der burde ryge direkte i skrotbunken, alene på grund af måden, de udsendes på.

BRUG ALDRIG TIL-FELTET,
MEN BRUG BCC-FELTET,
NÅR DU SENDER NYHEDSBREVE UD

Jeg har skrevet nedenstående, til den, der sendte mig det seneste brev med et hav af emailadresser i Til-feltet. Her linker jeg til en forklaring på, hvordan man ændrer sin opsætning:

Kære xx

Tak for dine altid interessante orienteringer.

Jeg er glad for at modtage dem, men jeg er meget stærkt irriteret over noget teknisk, som jeg vil gøre dig opmærksom på:

Du sender dine breve ud til alle på en sådan måde, at vi alle får hinandens emailadresser.

Det er dels noget, “man” ikke gør: Vi ønsker alle at beskytte vores emailadresser for spam, men måden, du sender ud på, gør det for eksempel muligt for mig at kopiere alle adresser og sende en reklame for et eller andet ud til samtlige dine kontakter, ligesom du faktisk giver mig indsigt i en masse menneskers emailadresse, som de måske passer på.
Personligt bryder jeg mig ikke om at forekomme på sådanne lister, netop fordi jeg udsættes for spam konstant af folk, der misbruger emailadresser, de på en sådan måde er kommet i besiddelse af.

Det er dels noget, du meget nemt kan rette: Du skal IKKE bruge Til-feltet, ej heller CC- feltet, men BCC feltet.

Bcc står for et gammelt udtryk Blind Carbon Copy, altså en form for gennemslagspapir, der er blindt= ikke kan ses.

Når du skriver i BCC feltet, kan du selv se alle adresserne, men det kan modtagerne ikke.

Det er dels meget mere professionelt at sende breve på den måde – simpelthen fordi det sér mest professionelt ud, dels slipper modtageren for at få vist alle adresserne, som du kan se nedenfor, at jeg har fået.

Jeg har det sådan med nyhedsbreve og andet, jeg får på denne forkerte måde, at jeg bærer over med dem et stykke tid, men til slut bliver jeg så irriteret over, at min mailadresse bliver multipliceret ud til en masse mennesker, jeg ikke kender, at jeg framelder mig nyhedsbrevet.

Og det var vel næppe det, du ønsker.

Dette sagt i stor venlighed.

og så følger en venlig hilsen og et nyttigt link til mere, hvis man nu vil lære om, hvordan man bliver mere professionel i sin internetfærden som selvstændig.

Men budskabet er altså:
Brug nu det Bcc-felt, ellers mister du kunder!

[tags] e-mailpolitik, email-nyhredsbreve, e-nyhedsbrev, bcc  [/tags]

Skriv kommentar 31. maj 2009 kl. 12:25

Ældre indlæg

Bøger til selvstændige: