Diverse
Skrevet af Julie Lindegaard
Telefonen ringer. Du har en journalist i røret.
Det kan være skræmmende oplevelse. Journalister har ofte et dårligt ry. Husk på, at du selv er med til at præge udfaldet. Bærer du dig rigtigt ad, kan det skabe synlighed om din virksomhed.
Journalisten kan ringe til dig af flere grunde. Måske har du sendt en pressemeddelelse, som journalisten følger op på.
Et andet scenarie er, at journalisten tilfældigvis er stødt på dig i kraft af sin research og så ringer for at få mere at vide.
De råd du får her, kan bruges i begge situationer, men det er op til dig at vurdere, hvilke der egner sig bedst, når du bliver ringet op.
1. Navn og telefonnummer
Få fat i journalistens navn og telefonnummer. Har du kun et hovednummer, så er det svært at skulle forklare en receptionist, at det var ham med den dybe stemme.
2. Hvorfor dig?
Få afklaret, hvorfor netop du er blevet kontaktet. Er det til et regulært interview, research til kilder eller noget helt tredje? Spørg også om din rolle. Er du eksempelvis med som case eller ekspert?
3. Hvem ellers?
Find ud af, hvem journalisten ellers taler med. Det giver et overblik, og du får mulighed for at svare mere præcist.
4. Den konkrete anledning
Få afklaret, hvad den konkrete anledning er. Der kan være flere grunde til at emnet dukker op. Her får du også mulighed for at stille journalisten spørgsmål omkring hans viden om emnet. Så giver du heller ikke allerede kendt viden.
5. Stadig research?
Find ud af om, du er den direkte kilde eller om journalisten stadig researcher. Bliver du ikke nævnt ved navn, kan du overveje om det er besværet værd. Omvendt kan det være en god ide at hjælpe journalisten, som også er i færd med at opbygge en relation til dig. Det kan du få gavn af senere.
6. Citater
Spørg om at få citaterne forelagt. Journalisten lader ind imellem deres kilde gennemse materialet, inden det offentliggøres. Finder du udtalelser, som ikke skal med, så kan du spørge om journalisten vil fjerne/ændre det. I det hele taget skal du ikke nævne det, som ikke skal komme andre for øre.
7. Manglende viden og tænkepauser
Du bliver spurgt om et emne, du ikke har stor viden om. Vind tid ved at sige, at du ikke har de rette papirer lige nu. Alternativt kan du sige, at du er i gang med noget vigtigt, men at du ringer tilbage hurtigst muligt. Husk at ringe tilbage som aftalt, ellers risikerer du, at blive stillet i et dårligt lys.
8. Kort, klart og præcist
Husk at give korte og præcise resumeer af svære emner. Det betyder, at du skal gå uden om fagudtryk og snørklede forklaringer.
Hvilke erfaringer har du gjort dig i tilfælde, hvor journalisten ringer?
4. december 2009 kl. 08:43
Skrevet af Julie Lindegaard
Jeg undrer mig over det sprog, jeg ser, når jeg kommer forbi forskellige websites. Ofte støder jeg på en markant brug af ordet “man”. Med det samme bliver websitet upersonligt. For hvem er man?
Det er så afgjort ikke mig, så ville der ret sikkert have stået “du”.
Et “man” er problematisk. Især når det gælder salg. Her skal du kende din målgruppe og skrive direkte til dem. Et tilsyneladende ubetydeligt ”man” fritager dig for at tage stilling til, hvem du skriver til. Men det lille ”man” betyder også, at du kan miste din læsere og næst efter dine kunder, fordi de ikke finder teksten målrettet dem.
Hvis teksterne på websites i stedet bruger ord som: “jeg”, “du”, “vi” og “I” bliver læserne inddraget, fordi du både viser, hvem teksten er tiltænkt, og hvem der er afsender.
Selvfølgelig er upersonligt sprog brugbart i de rette situationer.
Eksempelvis hvis du ikke ønsker at pege en bestemt person eller virksomhed ud. Det upersonlige sprogbrug kan du også fint bruge i videnskabelige tekster. Men den slags tekster findes der af gode grunde ikke mange af på ganske normale websites, og da slet ikke på deres forside.
Så inden du sætter dig til tasterne, skal du tænke over, hvordan du kommunikerer til dine kunder. For der er stor forskel på, om du skriver “du” eller “man”.
Vil du have dine kunder tæt på eller holde dem i strakt arm?
[tags] personligt sprog, målgrupper, skritftlig kommunikation [/tags]
27. november 2009 kl. 09:16
Skrevet af Julie Lindegaard
Via forskellige netværk og nyhedslister får jeg ofte pressemeddelelser tilsendt. Det er altid sjovt at følge andres arbejde.
Der er gode, sjove, skæve og specielle.
Og så er der de dårlige….
Det mest slående er dog, når der mangler helt faktuelle oplysninger. Det er SÅ dumt at sende en mangelfuld pressemeddelelse ud.
Det betyder i værste fald, at journalisten opgiver, fordi der ikke er de nødvendige oplysninger.
Derfor HUSK ALTID:
- afsenderoplsyning
- direkte telefonnumre til de relevante personer
- fakta om pris, udgivelse/lancering og eventuelt salgssteder – hvis det er produkter/bøger
Og ja – det burde ikke være nødvendigt – men jeg siger det lige igen:
HUSK KORREKTUR!
27. august 2009 kl. 07:45
Skrevet af Julie Lindegaard
I dagens udgave af erhvervsbladet kan du læse, at kvinderne tog 93 procent af barslelsorloven i Danmark….
Rystende!!
Jeg begriber virkelig ikke, hvorfor mænd ikke ønsker at være sammen med deres børn og opleve de første måneder, hvor fundamentet for alvor støbes for fremtiden – ja, det betyder, at de skal rive stikket ud, måske gå ned i løn, og måske endda se en af de andre alfahanner løbe uden om på karrierestigen!
MEN gevinsten og samværet med børnene er da en gave. Og samtidig er det en mulighed for at få en – for mange – tiltrængt pause fra jobbet til at gøre status:
- Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?
- Udvikler jeg mig den rigtige vej?
- Har jeg husket at gøre det, jeg drømmer om???
Debatten plejer altid at handle om, at det er kvinderne, der ikke vil give mændende lov, at det koster for meget, fordi kvinder jo i gennemsnit får seks procent mindre i løn end mænd med samme uddannelser, og at det er mere naturligt for moren at tage hele barslen…. Gode argumenter – der dog ikke opvejer samværet med børnene!
Kom nu ind i kampen, mænd – og kræv jeres ret!
[tags] Barsel, ligestilling, kønsdiskrimination [/tags]
18. august 2009 kl. 07:23
Skrevet af Abelone Glahn
For nylig blev det muligt at sikre sig sit eget navn som endelse på facebook-profilen.
Min ser for eksempel sådan her ud nu:
http://www.facebook.com/abelone.glahn
I dag fik jeg så en påmindelse fra firmaet Komfo om, at det nu også er blevet muligt for virksomheder at gøre det samme: Komfo skriver:
I søndags blev det så muligt for alle virksomhedsprofiler på Facebook at sikre sig sit unikke Facebook domæne (eksempelvis www.facebook.com/komfo).
Det er selvfølgelig mest aktuelt, hvis man allerede har en virksomhedsprofil, men selvom man ikke har, kan der godt være fornuft i at oprette en side og sikre sig sit domæne.
Så har du allerede en virksomhedsprofil, det vil i facebooksprog sige en Page eller en professional profile, kan du gå ind på http://facebook.com/username og følge linket til “Sider”. Herfra kan du tage ejerskab over dit firmanavn på facebook.
MEN:Der er lige et aberdabei, for hvis du skal have lov til at sikre dig en virksomhedsprofil, skal du have over 100 fans. Så det er bare med at komme i gang med at skaffe sig fans!
Har du ikke en profil, er dette ikke specielt tidskrævende at oprette. Man behøver jo ikke at bruge denne aktivt, før man har taget stilling hertil.
Jeg vil gerne anbefale at bruge Komfo, hvis du ikke tiden til det.
[tags] komfo, facebook. profil [/tags]
1. juli 2009 kl. 09:19
Skrevet af Julie Lindegaard
For mange fastansatte lyder det som et mærkeligt problem, men det er faktisk et problem. Mange iværksættere – og selvstændige holder ikke ferie…. eller ihvertfald ikke rigtigt.
Forleden spurgte en af mine kolleger: Hvornår holder du ferie, Julie – og holder du sådan rigtigt ferie, eller bare ferie om dagen og så arbejde om aftenen, når børnene sover…?? Hun spørger på den måde, fordi det er så normalt for “os frie folk” at feriere på den måde…..
Mit svar var – som hvert år: Vi ser lige, men det ender nok med en uges rigtigt ferie væk fra computeren – og så en uge med lidt aftenarbejde. og den 3 uge, ja, den bliver nok inddraget til arbejde….
Sådan har rigtig mange af mine kolleger det, kan jeg høre….
Men det burde være anderledes. Alle har brug for at lade op, komme væk og få afstand til arbejdet….
Jeg bloggede om netop dette emne for præcis et år siden….
Jeg mener egentlig det samme – har bare stadig svært ved at praktisere det…..
Har du gode råd til, hvordan ferie faktisk bliver ferie??
[tags] selvstændiges ferie [/tags]
29. juni 2009 kl. 20:37
Skrevet af Abelone Glahn
[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/2v46jjykVww" width="425" height="350" wmode="transparent" /]
Tak til Stine Gotved, der gav mig linket.
23. juni 2009 kl. 13:31
Skrevet af Julie Lindegaard
Efter en tid på Twitter tror jeg, at jeg er ved at forstå pointen…
Twitter benyttes af mange som et fagligt forum, hvor de diskuterer faglighed, nyheder indenfor et specifikt emne og deler tips og tricks. En sjælden gang er der nyt fra det mere private – eller mere statusagtige emner som: jeg er på vej til århus, Jeg drømmer om sol osv….
Langt de fleste af den slags statusopdates holder stadig mest til på Facebook….
Og jeg holder mest af Facebook, der ud over gode diskussioner også lader mig følge med mine venners liv ud over det faglige… Facebook er et glimrende Se & Hør – blot med folk jeg kender…..
Men jeg fortsætter med at følge Twitterholdet – og ser hvor det går hen.
Jeg ved, at mange snakker om, at Facebook er glimrende sted at gøre forretning og tjene penge på sit netværk…..- jeg ser det dog bare ikke…
Kan du berige mig med konkrete eksempler???
Hvad har du valgt – og hvorfor??
[tags] Twitter, Facebook, statusopdates [/tags]
7. juni 2009 kl. 20:23
Skrevet af Abelone Glahn
En genganger, som jeg har skrevet om for to år siden, men som jeg bliver nødt til at skrive om igen, for det sker med jævne mellemrum, at jeg modtager nyhedsbreve, der burde ryge direkte i skrotbunken, alene på grund af måden, de udsendes på.
BRUG ALDRIG TIL-FELTET,
MEN BRUG BCC-FELTET,
NÅR DU SENDER NYHEDSBREVE UD
Jeg har skrevet nedenstående, til den, der sendte mig det seneste brev med et hav af emailadresser i Til-feltet. Her linker jeg til en forklaring på, hvordan man ændrer sin opsætning:
Kære xx
Tak for dine altid interessante orienteringer.
Jeg er glad for at modtage dem, men jeg er meget stærkt irriteret over noget teknisk, som jeg vil gøre dig opmærksom på:
Du sender dine breve ud til alle på en sådan måde, at vi alle får hinandens emailadresser.
Det er dels noget, “man” ikke gør: Vi ønsker alle at beskytte vores emailadresser for spam, men måden, du sender ud på, gør det for eksempel muligt for mig at kopiere alle adresser og sende en reklame for et eller andet ud til samtlige dine kontakter, ligesom du faktisk giver mig indsigt i en masse menneskers emailadresse, som de måske passer på.
Personligt bryder jeg mig ikke om at forekomme på sådanne lister, netop fordi jeg udsættes for spam konstant af folk, der misbruger emailadresser, de på en sådan måde er kommet i besiddelse af.
Det er dels noget, du meget nemt kan rette: Du skal IKKE bruge Til-feltet, ej heller CC- feltet, men BCC feltet.
Bcc står for et gammelt udtryk Blind Carbon Copy, altså en form for gennemslagspapir, der er blindt= ikke kan ses.
Når du skriver i BCC feltet, kan du selv se alle adresserne, men det kan modtagerne ikke.
Det er dels meget mere professionelt at sende breve på den måde – simpelthen fordi det sér mest professionelt ud, dels slipper modtageren for at få vist alle adresserne, som du kan se nedenfor, at jeg har fået.
Jeg har det sådan med nyhedsbreve og andet, jeg får på denne forkerte måde, at jeg bærer over med dem et stykke tid, men til slut bliver jeg så irriteret over, at min mailadresse bliver multipliceret ud til en masse mennesker, jeg ikke kender, at jeg framelder mig nyhedsbrevet.
Og det var vel næppe det, du ønsker.
Dette sagt i stor venlighed.
og så følger en venlig hilsen og et nyttigt link til mere, hvis man nu vil lære om, hvordan man bliver mere professionel i sin internetfærden som selvstændig.
Men budskabet er altså:
Brug nu det Bcc-felt, ellers mister du kunder!
[tags] e-mailpolitik, email-nyhredsbreve, e-nyhedsbrev, bcc [/tags]
31. maj 2009 kl. 12:25
Skrevet af Abelone Glahn
Ja, det er så mig med bluetooth-øresnegl.
Og hvorfor så det?!
Igennem længere tid har jeg lidt af en død arm. Det er sjovt nok min venstre arm, som jeg ikke bruger til mus, men mine symptomer på den venstre arm er de samme som beskrives, når der er tale om en musearm, altså en arm, der lider under musebevægelserne. Så jeg har musearm.
Den “dør” langsomt i løbet af en arbejdsdag, gør ondt hele natten og forhindrer mig i at sove igennem.
Noget måtte gøres. Jeg spurgte så ud på Morgendagens Heltinders meget aktive postliste, jeg er med på, ligesom jeg kastede spørgsmålet ud på min profil på facebook :
Hvad gør jeg ved en musearm?
Jeg fik så mange søde og deltagende svar, med råd lige fra at få akupunktur til at klare det med en løbetur. Jeg fik konkrete navne og adresser på en masse fagpersoner, som andre havde opsøgt, og jeg fik først og fremmest vide, at jeg skulle gøre noget ved det hurtigt, for ellers ville det kun blive værre.
I et af brevene stod der noget, jeg hæftede mig ekstra ved:
Der stod: Er du sikker på, det er en musearm?
Det var jeg jo netop ikke, fordi det er min venstre arm, der har det skidt.
Et par dage efter mit brev til postlisten kom min bogholder Bente Mogensen på sit ugentlige besøg. Også hun er på Heltindernes fortrinlige postliste og havde læst mit brev.
- Du skal købe dig et headset! sagde hun.
Jeg var ret forbløffet, for hvad havde dog et headset at gøre med min musearm??
- Alt, svarede hun, der sidder overfor mig hver uge. – Du holder hovedet på skrå med skulderen helt trukket op, når du taler i telefon, og dét gør du jo længe og tit. Det er nok derfra, dine smerter stammer.
Instinktivt gjorde jeg bevægelsen, op med skulderen, som for at presse telefonrøret fast, og AVAV, der var ingen tvivl om, at hun havde fuldstændig ret.
Dét var en virkelig AHA oplevelse. Det var overhovedet ikke en musearm, men en telefonarm.
Jeg har nu
- fået den første fysioterapibehandling og skal gå i længere tid, avav, siger jeg bare
- fået en BodySDS behandling, også Avav
- fået en henvisning til en neurolog, for at få undersøgt, om der er nerver alvorligt i klemme
OG, så har jeg købt mig en bluetooth til min mobiltelefon, så den også kan fungere, når jeg kører bil.
Kønt er det ikke. Jeg synes, man ser komplet fjollet ud, især når man glemmer, at man har sådan en bluetooth i øret og går ind på posthuset eller til købmanden.
Men jeg kan mærke, det er rigtigt.
Nu skal jeg bare vænne mig til at bruge den – det er sgu ikke det allernemmeste med øreringe og solbriller. Og det er altså noget selvsmagende at stå og tale lige ud i luften på en station, som jeg skulle forleden, da jeg fik en længere opringning, mens jeg ventede på et tog. På en eller anden måde virker det mere plausibelt og undskyldeligt, at man står med en mobiltlefon presset op til øret, end at man bare står og taler ud i luften.
Nå, men det må jeg se at vænne mig til. Det hjælper på armen, håber jeg.
Fortsættelse følger om nogle måneder, hvor jeg vil fortælle, om behandlingern har virket.
[tags] musearm, bluetooth, smerter i arm [/tags]
5. maj 2009 kl. 18:44
Ældre indlæg
