Diverse
Skrevet af Julie Lindegaard
Telefonen ringer. Du har en journalist i røret.
Det kan være skræmmende oplevelse. Journalister har ofte et dårligt ry. Husk på, at du selv er med til at præge udfaldet. Bærer du dig rigtigt ad, kan det skabe synlighed om din virksomhed.
Journalisten kan ringe til dig af flere grunde. Måske har du sendt en pressemeddelelse, som journalisten følger op på.
Et andet scenarie er, at journalisten tilfældigvis er stødt på dig i kraft af sin research og så ringer for at få mere at vide.
De råd du får her, kan bruges i begge situationer, men det er op til dig at vurdere, hvilke der egner sig bedst, når du bliver ringet op.
1. Navn og telefonnummer
Få fat i journalistens navn og telefonnummer. Har du kun et hovednummer, så er det svært at skulle forklare en receptionist, at det var ham med den dybe stemme.
2. Hvorfor dig?
Få afklaret, hvorfor netop du er blevet kontaktet. Er det til et regulært interview, research til kilder eller noget helt tredje? Spørg også om din rolle. Er du eksempelvis med som case eller ekspert?
3. Hvem ellers?
Find ud af, hvem journalisten ellers taler med. Det giver et overblik, og du får mulighed for at svare mere præcist.
4. Den konkrete anledning
Få afklaret, hvad den konkrete anledning er. Der kan være flere grunde til at emnet dukker op. Her får du også mulighed for at stille journalisten spørgsmål omkring hans viden om emnet. Så giver du heller ikke allerede kendt viden.
5. Stadig research?
Find ud af om, du er den direkte kilde eller om journalisten stadig researcher. Bliver du ikke nævnt ved navn, kan du overveje om det er besværet værd. Omvendt kan det være en god ide at hjælpe journalisten, som også er i færd med at opbygge en relation til dig. Det kan du få gavn af senere.
6. Citater
Spørg om at få citaterne forelagt. Journalisten lader ind imellem deres kilde gennemse materialet, inden det offentliggøres. Finder du udtalelser, som ikke skal med, så kan du spørge om journalisten vil fjerne/ændre det. I det hele taget skal du ikke nævne det, som ikke skal komme andre for øre.
7. Manglende viden og tænkepauser
Du bliver spurgt om et emne, du ikke har stor viden om. Vind tid ved at sige, at du ikke har de rette papirer lige nu. Alternativt kan du sige, at du er i gang med noget vigtigt, men at du ringer tilbage hurtigst muligt. Husk at ringe tilbage som aftalt, ellers risikerer du, at blive stillet i et dårligt lys.
8. Kort, klart og præcist
Husk at give korte og præcise resumeer af svære emner. Det betyder, at du skal gå uden om fagudtryk og snørklede forklaringer.
Hvilke erfaringer har du gjort dig i tilfælde, hvor journalisten ringer?
[tags] pressehåndtering, pressekontakt, journalist, mediehåndtering [/tags]
4. december 2009 kl. 08:43
Skrevet af Julie Lindegaard
Jeg undrer mig over det sprog, jeg ser, når jeg kommer forbi forskellige websites. Ofte støder jeg på en markant brug af ordet “man”. Med det samme bliver websitet upersonligt. For hvem er man?
Det er så afgjort ikke mig, så ville der ret sikkert have stået “du”.
Et “man” er problematisk. Især når det gælder salg. Her skal du kende din målgruppe og skrive direkte til dem. Et tilsyneladende ubetydeligt ”man” fritager dig for at tage stilling til, hvem du skriver til. Men det lille ”man” betyder også, at du kan miste din læsere og næst efter dine kunder, fordi de ikke finder teksten målrettet dem.
Hvis teksterne på websites i stedet bruger ord som: “jeg”, “du”, “vi” og “I” bliver læserne inddraget, fordi du både viser, hvem teksten er tiltænkt, og hvem der er afsender.
Selvfølgelig er upersonligt sprog brugbart i de rette situationer.
Eksempelvis hvis du ikke ønsker at pege en bestemt person eller virksomhed ud. Det upersonlige sprogbrug kan du også fint bruge i videnskabelige tekster. Men den slags tekster findes der af gode grunde ikke mange af på ganske normale websites, og da slet ikke på deres forside.
Så inden du sætter dig til tasterne, skal du tænke over, hvordan du kommunikerer til dine kunder. For der er stor forskel på, om du skriver “du” eller “man”.
Vil du have dine kunder tæt på eller holde dem i strakt arm?
[tags] personligt sprog, målgrupper, skritftlig kommunikation [/tags]
27. november 2009 kl. 09:16
Skrevet af Julie Lindegaard
Mit gæt er at det er de færreste, der har en kriseplan – sikkert i troen på, at de aldrig får brug for det….
Forleden havde jeg den store fornøjelse at sidde i et panel om kriseberedskab hos Foreningen af Vandværker i Danmark.
Det var en spændende aften, hvor jeg også blev en del klogere. Faktisk tænker jeg aldrig over, hvad der kommer ud af min vandhane…. Men efter et par eksempler fra vandværker med forureningssager stod det klart for alle 170 deltagere at kriseberedskaber ikke kun er papir til skuffen…..
Og pressen er en uhyre vigtig spiller i sådanne situationer…. Ofte bliver journalisterne dog betragtet som besværlige, nyhedshungrende sensationslystne modspillere….Desværre.
Jeg vil vove den påstand, at en del forvirring kan undgåes med god forberedelse. En god og gennemprøvet presseplan i krisesituationer er et must i en hver virksomheder, der påvirker verden omkring sig (og hvem gør ikke det??)
Og et af de vigtigste råd jeg gav videre forleden er at forstå journalisternes hverdag, arbejdsmetoder og vilkår – inden krisen er der. Kun på den måde kan du spille med på de vilkår og regler, der træder i kraft i krisesituationer.
Derfor – kom igang med at være offensiv med pressehistorier, lær at forstå, hvad der er en god historie, fortæl jeres egne gode historier og bliv klogere på journalisterne. Det er for sent at begynde, når krisen er der….
[tags] krisekommunikation, vandværker, journalister [/tags]
10. oktober 2009 kl. 18:33
Skrevet af Pia Joensson
Du kan bruge et drømmescenarie med dig selv som hovedperson til at få klarhed over, hvordan du ønsker, at dit arbejdsliv ideelt set skal tage sig ud. Selvom du måske drømmer om noget, der ligger ganske langt fra virkeligheden, får du temmelig sikkert nogle skæve ideer, som du kan realisere i en eller anden modereret form.
Sådan gør du
Fat tastaturet og sæt scenen for dit arbejdsliv. Hvor vil du sidde og arbejde, hvis alt er muligt? Derhjemme, i et kontorfællesskab, på en sydhavsø? Hvordan skal dit kontor være indrettet? Strømlinet minimalistisk, rodet kreativt, praktisk overskueligt? Hvilke mennesker med hvilke kompetencer vil du gerne være omgivet af eller have inden for rækkevidde? Mennesker med mikrovirksomheder, fagfæller? Når du har beskrevet de ydre rammer, er du klar til at skrive løs om en arbejdsdag, som du ønsker, den skal forme sig, fra den begynder til den slutter. Hvad laver du? Hvordan griber du det an? Har du mange forskellige typer af opgaver eller én opgave ad gangen? Hvordan holder du pauser? Netværker du i løbet af dagen? Hvordan bruger du nettet? Går du til møder? Jo flere detaljer du fylder på, desto mere stof har du at arbejde videre med, når du senere skal skabe eller justere virkelighedens rammer for dit arbejdsliv. Beskriv en hel arbejdsdag og gerne flere dage. Men skriv i nutid og begynd for eksempel noget i stil med: “Jeg træder ind ad døren til mit kontor. Tænder computeren. Sniksnakker med kollegerne i køkkenet, mens jeg tilbereder min ingefær-smoothie. Så ind ved computeren og læse mails. Hov, der er kommet svar fra den nye kunde i Italien….”
Husk, at du kun skriver dette som inspiration til dig selv, ikke for at få Nobels Litteraturpris, så smid fluks eventuelle skriveblokeringer over bord og lad dig rive med af fortællingen om dit ideelle arbejdsliv. Slå også den kritiske sans fra og lad være med at tænke over, hvad der er praktisk realisabelt. Når drømmescenariet om dig selv er skrevet færdig, skal du lægge det fra dig nogle timer…
…så er du klar til at læse historien om dig selv igennem med friske øjne. Hvad siger teksten egentlig om dine drømme? Måske kan du læse mere ud af historien, end du var opmærksom på, da du skrev den – især hvis du formåede at skrive løs uden at tage stilling undervejs. Er der noget, der springer i øjnene? Noget du kunne indarbejde i dit arbejdsliv? Vurdér, hvad der er realisabelt.
Lad pennen flyde
I litteraturen kaldes det at lade ordene strømme ned på papiret uordnet og associativt stream of consciousness. Drømmemetoden, der er beskrevet her, er inspireret af Walt Disneys såkaldte kreativitetsstrategi, som jeg efterhånden har benyttet i mange sammenhænge. Princippet er, at man udfolder alle de kreative og skæve ideer, inden man tager kritisk stilling til, om de er realiserbare. Metoden kan hjælpe os ud af vanetænkningen og give plads til at krydse ideer, vi ikke troede det muligt at forene. Det var sådan den flyvende elefant Dumbo blev skabt.
[tags]drømmescenarie, kreativitetsstrategi, Pia Jønsson, arbejdsliv [/tags]
9. oktober 2009 kl. 12:46
Skrevet af Julie Lindegaard
Via forskellige netværk og nyhedslister får jeg ofte pressemeddelelser tilsendt. Det er altid sjovt at følge andres arbejde.
Der er gode, sjove, skæve og specielle.
Og så er der de dårlige….
Det mest slående er dog, når der mangler helt faktuelle oplysninger. Det er SÅ dumt at sende en mangelfuld pressemeddelelse ud.
Det betyder i værste fald, at journalisten opgiver, fordi der ikke er de nødvendige oplysninger.
Derfor HUSK ALTID:
– afsenderoplsyning
– direkte telefonnumre til de relevante personer
– fakta om pris, udgivelse/lancering og eventuelt salgssteder – hvis det er produkter/bøger
Og ja – det burde ikke være nødvendigt – men jeg siger det lige igen:
HUSK KORREKTUR!
[tags] pressearbejde, pressemeddelelse, pr, medieomtale [/tags]
27. august 2009 kl. 07:45
Skrevet af Julie Lindegaard
I dagens udgave af erhvervsbladet kan du læse, at kvinderne tog 93 procent af barslelsorloven i Danmark….
Rystende!!
Jeg begriber virkelig ikke, hvorfor mænd ikke ønsker at være sammen med deres børn og opleve de første måneder, hvor fundamentet for alvor støbes for fremtiden – ja, det betyder, at de skal rive stikket ud, måske gå ned i løn, og måske endda se en af de andre alfahanner løbe uden om på karrierestigen!
MEN gevinsten og samværet med børnene er da en gave. Og samtidig er det en mulighed for at få en – for mange – tiltrængt pause fra jobbet til at gøre status:
- Er jeg der, hvor jeg gerne vil være?
- Udvikler jeg mig den rigtige vej?
- Har jeg husket at gøre det, jeg drømmer om???
Debatten plejer altid at handle om, at det er kvinderne, der ikke vil give mændende lov, at det koster for meget, fordi kvinder jo i gennemsnit får seks procent mindre i løn end mænd med samme uddannelser, og at det er mere naturligt for moren at tage hele barslen…. Gode argumenter – der dog ikke opvejer samværet med børnene!
Kom nu ind i kampen, mænd – og kræv jeres ret!
[tags] Barsel, ligestilling, kønsdiskrimination [/tags]
18. august 2009 kl. 07:23
Skrevet af Abelone Glahn
For nylig blev det muligt at sikre sig sit eget navn som endelse på facebook-profilen.
Min ser for eksempel sådan her ud nu:
http://www.facebook.com/abelone.glahn
I dag fik jeg så en påmindelse fra firmaet Komfo om, at det nu også er blevet muligt for virksomheder at gøre det samme: Komfo skriver:
I søndags blev det så muligt for alle virksomhedsprofiler på Facebook at sikre sig sit unikke Facebook domæne (eksempelvis www.facebook.com/komfo).
Det er selvfølgelig mest aktuelt, hvis man allerede har en virksomhedsprofil, men selvom man ikke har, kan der godt være fornuft i at oprette en side og sikre sig sit domæne.
Så har du allerede en virksomhedsprofil, det vil i facebooksprog sige en Page eller en professional profile, kan du gå ind på http://facebook.com/username og følge linket til “Sider”. Herfra kan du tage ejerskab over dit firmanavn på facebook.
MEN:Der er lige et aberdabei, for hvis du skal have lov til at sikre dig en virksomhedsprofil, skal du have over 100 fans. Så det er bare med at komme i gang med at skaffe sig fans!
Har du ikke en profil, er dette ikke specielt tidskrævende at oprette. Man behøver jo ikke at bruge denne aktivt, før man har taget stilling hertil.
Jeg vil gerne anbefale at bruge Komfo, hvis du ikke tiden til det.
[tags] komfo, facebook. profil [/tags]
1. juli 2009 kl. 09:19
Skrevet af Julie Lindegaard
For mange fastansatte lyder det som et mærkeligt problem, men det er faktisk et problem. Mange iværksættere – og selvstændige holder ikke ferie…. eller ihvertfald ikke rigtigt.
Forleden spurgte en af mine kolleger: Hvornår holder du ferie, Julie – og holder du sådan rigtigt ferie, eller bare ferie om dagen og så arbejde om aftenen, når børnene sover…?? Hun spørger på den måde, fordi det er så normalt for “os frie folk” at feriere på den måde…..
Mit svar var – som hvert år: Vi ser lige, men det ender nok med en uges rigtigt ferie væk fra computeren – og så en uge med lidt aftenarbejde. og den 3 uge, ja, den bliver nok inddraget til arbejde….
Sådan har rigtig mange af mine kolleger det, kan jeg høre….
Men det burde være anderledes. Alle har brug for at lade op, komme væk og få afstand til arbejdet….
Jeg bloggede om netop dette emne for præcis et år siden….
Jeg mener egentlig det samme – har bare stadig svært ved at praktisere det…..
Har du gode råd til, hvordan ferie faktisk bliver ferie??
[tags] selvstændiges ferie [/tags]
29. juni 2009 kl. 20:37
Skrevet af Abelone Glahn
[kml_flashembed movie="http://www.youtube.com/v/2v46jjykVww" width="425" height="350" wmode="transparent" /]
Tak til Stine Gotved, der gav mig linket.
23. juni 2009 kl. 13:31
Skrevet af Julie Lindegaard
Efter en tid på Twitter tror jeg, at jeg er ved at forstå pointen…
Twitter benyttes af mange som et fagligt forum, hvor de diskuterer faglighed, nyheder indenfor et specifikt emne og deler tips og tricks. En sjælden gang er der nyt fra det mere private – eller mere statusagtige emner som: jeg er på vej til århus, Jeg drømmer om sol osv….
Langt de fleste af den slags statusopdates holder stadig mest til på Facebook….
Og jeg holder mest af Facebook, der ud over gode diskussioner også lader mig følge med mine venners liv ud over det faglige… Facebook er et glimrende Se & Hør – blot med folk jeg kender…..
Men jeg fortsætter med at følge Twitterholdet – og ser hvor det går hen.
Jeg ved, at mange snakker om, at Facebook er glimrende sted at gøre forretning og tjene penge på sit netværk…..- jeg ser det dog bare ikke…
Kan du berige mig med konkrete eksempler???
Hvad har du valgt – og hvorfor??
[tags] Twitter, Facebook, statusopdates [/tags]
7. juni 2009 kl. 20:23
Ældre indlæg
