Dit virtuelle håndtryk
Skrevet af Abelone Glahn
En af de mere indsigtsvækkende e-bøger, jeg er stødt på for nylig, er E-bogen “Elektronista eller Elektro-not” , om kvindelige forbrugere på nettet. Den er skrevet af Christiane Vejlø, som forleden var i Go Morgen TV.
Hun holder et seminar den 19. maj, der gennemgår, hvad det er, man skal tænke over, hvis man vil have kvinder som kunder på nettet eller have dem til at købe elektronikting i det hele taget.
Det kunne måske være interessant for dig, der har produkter at sælge, som også kvinder skal få lyst til at købe.
Jeg har ingen andel i arrangementet, men vil blot fortælle, at det er rivebilligt (195.- kroner) for at deltage, og jeg tror, man kan få en god indsigt i handlemønstre ved at høre, hvad Christiane Vejlø og andre har at sige.
Christiane skrev forleden en godt oversigtsindlæg om den digitale livsstil at shoppe på internettet, mest om tøjhandel. Kvinder står for over 50 % af handler på internettet, og Christiane kommer med råd til, hvordan man undgår de værste fælder.
15. maj 2010 kl. 11:49
Skrevet af Abelone Glahn

Nem guide til start på Twitter
Ib Potter har skrevet et godt indlæg med en nem vejledning til Twitter. Jeg kan særligt godt lide hans do’s and don’ts.
Følg hans nemme vejledning, hvis du ikke har været på før.
Han har lovet at blogge flere indlæg om Twitter, så jeg kan anbefale at følge hans blog.
Jeg anbefaler også Twitterbogen.
13. maj 2010 kl. 13:48
Skrevet af Abelone Glahn
Så har de gjort det igen, Mathilde Froberg og hendes mor Lisbeth Scharling - en ny og udvidet udgave af vejledning i at lave en facebook side. Denne gang kommer vejledningen i både en lille (altså, temmelig stor, synes jeg nok – meget generøst) gratis udgave på 50 sider, og en noget større udgave, der koster 99.- kroner nogle dage endnu.
http://wordpress.webwoman.dk/bogreolen/ebog-facebook-forretning/
12. april 2010 kl. 21:28
Skrevet af Abelone Glahn

Sådan bruger mikroer de sociale medier
Mashable har undersøgt, hvordan amerikanske small businesses, som jeg rask væk oversætter til mikrobusiness, bruger sociale medier.
Hvor frygten for, at et for stort tidsforbrug ville sluge de sparsomme kræfter, viser en undersøgelse nu, at over halvdelen af de adspurgte mener, det er investeringen værd.
Læs hele undersøgelsen her:
Den store overraskelse for undersøgerne er, at Twitter ikke rangerer højt på lisen. Faktisk tæt på bunden. Linked in og facebook topper listen
2. marts 2010 kl. 20:31
Skrevet af Abelone Glahn
Det er stærkt inspirerende, når man får en mail om, at der er lavet en ny og nem vejledning i at oprette en fanside på facebook for ens virksomhed.
For ikke alene er den det en glimrende og netop ganske instruktiv gennemgang af facebooks muligheder for at lave en fanside – med nogle udbygninger, som jeg ikke har set i nogle af de andre danske vejledninger, man kan finde på nettet (for eksempel gennemgåes, hvor tit man skal opdatere, hvordan man bruger Facebook MarkUp language og personliggører sin side, så den ikke nødvendigvis ligner en facebook side, ligesom de to forfattere gennemgår hvad man kan læse ud af sin statistik på siden. Meget meget nyttigt!!)
Men også inspirerende, fordi det viser sig at være to kvinder, der har udgivet bogen, OG at disse to er mor og datter.
Så er det, jeg tænker, Datterlil, hvad er det så ,jeg skal lave sammen med dig en dag? Hvor det kunne være sjovt at lave noget sammen med sin datter!
Og kommer i tanke om, at det er allerede sket!!! Det var nu mest datter, der lavede noget med mig, men vi delte lykken over vores fag, journalistik, præcis som Lisbeth Scharling og hendes datter Mathilda Froberg har gjort det i udarbejdelsen af bogen.
Lad dette være til inspiration for alle os, der har en datter – det kan godt lade sig gøre at arbejde sammen, og måske er det meget mere oplagt end mange tænker på.
Og tillykke til de to med et godt produkt.
Her er linket til deres respektive fansider på facebook
http://www.facebook.com/webwoman.dk (Lisbeth Scharling)
http://www.facebook.com/FrobergDesign (Mathilda Froberg)
1. februar 2010 kl. 20:03
Skrevet af Abelone Glahn
hvor paranoide skal vi være på nettet?
Hvordan skal vi passe på?
Og hvad vil gode råd til opførsel på nettet være?
Jeg har netop været i TV2 Lorry s udsendelse Lounge hos Stine Sylvestersen.
Hør og se 8 minutter med tip og forklaringer:

27. januar 2010 kl. 20:28
Skrevet af Pia Joensson

Du kan bruge et drømmescenarie med dig selv som hovedperson til at få klarhed over, hvordan du ønsker, at dit arbejdsliv ideelt set skal tage sig ud. Selvom du måske drømmer om noget, der ligger ganske langt fra virkeligheden, får du temmelig sikkert nogle skæve ideer, som du kan realisere i en eller anden modereret form.
Sådan gør du
Fat tastaturet og sæt scenen for dit arbejdsliv. Hvor vil du sidde og arbejde, hvis alt er muligt? Derhjemme, i et kontorfællesskab, på en sydhavsø? Hvordan skal dit kontor være indrettet? Strømlinet minimalistisk, rodet kreativt, praktisk overskueligt? Hvilke mennesker med hvilke kompetencer vil du gerne være omgivet af eller have inden for rækkevidde? Mennesker med mikrovirksomheder, fagfæller? Når du har beskrevet de ydre rammer, er du klar til at skrive løs om en arbejdsdag, som du ønsker, den skal forme sig, fra den begynder til den slutter. Hvad laver du? Hvordan griber du det an? Har du mange forskellige typer af opgaver eller én opgave ad gangen? Hvordan holder du pauser? Netværker du i løbet af dagen? Hvordan bruger du nettet? Går du til møder? Jo flere detaljer du fylder på, desto mere stof har du at arbejde videre med, når du senere skal skabe eller justere virkelighedens rammer for dit arbejdsliv. Beskriv en hel arbejdsdag og gerne flere dage. Men skriv i nutid og begynd for eksempel noget i stil med: “Jeg træder ind ad døren til mit kontor. Tænder computeren. Sniksnakker med kollegerne i køkkenet, mens jeg tilbereder min ingefær-smoothie. Så ind ved computeren og læse mails. Hov, der er kommet svar fra den nye kunde i Italien….”
Husk, at du kun skriver dette som inspiration til dig selv, ikke for at få Nobels Litteraturpris, så smid fluks eventuelle skriveblokeringer over bord og lad dig rive med af fortællingen om dit ideelle arbejdsliv. Slå også den kritiske sans fra og lad være med at tænke over, hvad der er praktisk realisabelt. Når drømmescenariet om dig selv er skrevet færdig, skal du lægge det fra dig nogle timer…
…så er du klar til at læse historien om dig selv igennem med friske øjne. Hvad siger teksten egentlig om dine drømme? Måske kan du læse mere ud af historien, end du var opmærksom på, da du skrev den – især hvis du formåede at skrive løs uden at tage stilling undervejs. Er der noget, der springer i øjnene? Noget du kunne indarbejde i dit arbejdsliv? Vurdér, hvad der er realisabelt.
Lad pennen flyde
I litteraturen kaldes det at lade ordene strømme ned på papiret uordnet og associativt stream of consciousness. Drømmemetoden, der er beskrevet her, er inspireret af Walt Disneys såkaldte kreativitetsstrategi, som jeg efterhånden har benyttet i mange sammenhænge. Princippet er, at man udfolder alle de kreative og skæve ideer, inden man tager kritisk stilling til, om de er realiserbare. Metoden kan hjælpe os ud af vanetænkningen og give plads til at krydse ideer, vi ikke troede det muligt at forene. Det var sådan den flyvende elefant Dumbo blev skabt.
9. oktober 2009 kl. 12:46
Skrevet af Pia Joensson

Uden netværk ingen mikrovirksomhed. Så enkelt er det for de allerfleste. For når du kun er dig selv til at holde dig i gang i dagligdagen, er det utroligt vigtigt med et netværk, du kan dele dine erfaringer, udfordringer og glæder med. Et netværk af mennesker, du har tillid til, som kender dig og din virksomhed, som forholder sig sagligt til den, og som vil dig det bedste.
Er netop vendt hjem fra en skøn forlænget weekend med min egen netværksgruppe, Karriereklubben. Turen gik denne gang til Göteborg. Gennem årene har vi sammen besøgt så eksotiske steder som Paris, Berlin, Kołobrzeg og Baskamölla. Der bliver virkelig snakket igennem på de rejser. Og grinet en hel del, selvfølgelig. En af de fantastiske ting ved at tilbringe tre døgn sammen er, at der er plads til, at vi hver især kan tage en problematik/drøm/udfordring op i gruppen for at få den vendt og drejet, for derefter at gå og tygge lidt videre på den selv – for så at få den vendt på ny.
Netværket tæller seks kvinder. Vi har meget forskellige arbejdsliv, men de overvejelser og tanker vi hver især gør os ligner alligevel hinanden på mange punkter. Udover den årlige rejse mødes vi på nu 13. år en gang om måneden for at drøfte karrieredrømme og planer - og livet i al almindelighed i det omfang, det måtte have indflydelse på vores arbejdsliv. Nogle gange er vores møder meget strukturerede og målrettede, andre gange springer samtalen hid og did. Men uanset hvordan et møde former sig, er det helt sikkert, at vi altid vender hjem lidt klogere på, hvordan vi realiserer en drøm eller håndterer en problematik med relation til vores arbejde.
Hvis du ikke allerede har et netværk som mit, kan jeg stærkt anbefale dig at etablere eller melde dig ind i et. I Rum til at arbejde kan du læse om forskellige netværkstyper – formaliserede og uformaliserede, og om hvordan du kan bruge dem.
1. oktober 2009 kl. 10:00
Skrevet af Julie Lindegaard
Jeg har længe taget tilløb – men nu er det officielt.
Jeg er begyndt at twitte – eller dvs i første omgang forsøger jeg det af – og prøver mig famlende frem.
Indtil videre er jeg lidt usikker på, hvordan jeg skal få glæde af det – ud over at få tips og update på, hvad der rør sig hos dem jeg følger. Men nu prøver jeg det af – har endda dowloadet en applikation til min iphone, så jeg kan gøre det på farten….
Vil du se med, så følg mig på profilen Julielindegaard
Jeg skal nok vende tilbage med status på, hvordan det går….
Twitter du?? hvorfor – hvorfor ikke
- og hvis du gør – hvad får du ud af det???
29. april 2009 kl. 12:36
Skrevet af Julie Lindegaard
Er lige blevet gjort opmærksom på dette nye fænomen:

Magasiner, der kan bladres i – som i e-paper, men hvor der også er fuld skrue på interaktivitet og multimedie. Skønt at se en videreudvikling af e-paper….
Tjek det ud – det er x-factor stjernen Remee, der får fuld selvpromovering og fortalt gode historier:
Remees eget magasin
Det er top tjekket med lækkert design – men jeg er ikke overbevist – er det virkelig fremtiden at læse magasin på nettet, hvor du skal bladre som i “den virkelige verden”.
Læsevenligheden får umiddelbart bundkarakter – her er tænkt mere på smartness og lækkert design. Men det er måske også det vigtigste?
For eksempel er det jo også besynderligt at så få af annoncerne er interaktive…..
Hvad synes du???
Jeg vil kigge mere på det den kommende tid – og måske nok vende tilbage med mere, når jeg har nærstuderet det.
Virksomheden Freemags står bag teknologien.
18. februar 2009 kl. 16:58
Nyere indlæg
Ældre indlæg