Bloggerhverdag
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg har anskaffet mig en lille mikrofon, som jeg kan bruge som en slags diktafon. Den udmærker sig ved, at den er dybt simpel, ligner et stykke legetøj (så dén er der ingen, der gider at stjæle – den ligner sådan noget, der ligger i en cornflakespakke) OG så er den forsynet med et indbygget USBstik: Når jeg har optaget, hvad jeg vil sige, stikker jeg mikrofonens bund ind i computeren og overfører lydfilen så nemt som en hvilken som helst anden lydfil.
Hvorfor er det lige smart? Det er det, fordi jeg meget ofte på løbeture eller cykelture eller i andre transportsituationer i bil sidder og formulerer noget, jeg skal skrive senere. Det er utrolig svært at memorere lange passager, som jeg udtænker i hovedet, og når jeg endelig kommer til en pc, har jeg glemt halvdelen. Desuden sker der som regel det, at når jeg begynder at skrive min tankerække ned – undtagen når jeg praktiserer flowskrivning – tager kontrol-genet over, og jeg begynder med det samme at gå tilbage og rette slagfejl eller sproglige fejlformuleringer. Med andre ord, det dræber den flydende formulering.
Det direkte flow
I søndags var jeg ude at løbe tidligt om morgenen. Jeg skulle senere på dagen arbejde med en artikel, som havde drillet mig længe, og på løbeturen fandt jeg den rigtige indgangsvinkel. Jeg memorerede og memorerede, men jeg havde ikke lyst til at løbe hjem og gå direkte til computeren og skrive ned, for jeg ville gerne i bad først.
Jeg turde alligevel ikke andet, og der skete præcis det, jeg forventede: Jeg satte mig, fik heldigvis skrevet langt ind i den tænkte formulering, men så gik jeg i stå, begyndte at rette, og møgfrøs i mit svedige kluns.
Så tænkte jeg, at jeg måtte afprøve mikrofonen: I stedet for at gå i bad cyklede jeg op på tanken efter søndagsaviser ( jeg bor på landet, så det er en lille tur på 3 km), og om halsen tog jeg så mikrofonen, hvori jeg på vejen indtalte de følgende passager til artiklen, som jeg nu havde hjernen fri til at formulere forskellige varianter af. Samtidig afprøvede jeg, hvad mikrofonen kunne trække, med kort snor om halsen og med lang snor, med modvind, uden vindhætte, og med traktorer med nyhøstet korn i anhængere passerende.
Det gik forholdsvis godt lydmæssigt Lyt selv her . Lyt selv her
Og det gik mere end glimrende indholdsmæssigt. Jeg fik nærmest på min løbetur og den efterfølgende avistur “skrevet” hele min artikel mundtligt. Og lige taget et snapshot med min mobil.
Mikrofonen har jeg købt gennem podshop og har afprøvet den i forskellige sammenhæng.
Den er så tilpas rædsom og barnlig i sin udformning, at dens uformelhed giver en god stemning, når jeg interviewer folk. Jeg har den i min taske og er spændt på, hvor længe den holder, men den har allerede været ude for lidt af hvert, så dens plastic-udseende til trods er den solid.
Hvorfor bruger jeg dog ikke en mobiltelefon med optager?
Fordi
a) funktionen i mobiltelefonen er svær at finde
b) når man løber og sveder, er det ikke fedt at skulle håndtere små taster, uden briller
c) tænk nu hvis telefonen ringer samtidig
d) jeg gider ikke have telefon med på turen, og den kan ikke hænge ordentligt om halsen.
Så dette er en anbefaling til andre, der ahr brug for at fastholde tankerækken på den mest lowtech-måde.
[tags] podshop, easispeak, diktafon, skrivetip, flowskrivning [/tags]
10. august 2009 kl. 10:02
Skrevet af Abelone Glahn
Fredag eftermiddag, vejrudsigten siger torden og lynild, og ikke mindst skybrud.
Det meste af dagen har jeg nået at male nogle vinduer færdige, rense alle tagrender og sætte nogle ekstra forlængerrør på vores nedløbsrør til en faskine, der ikke kan tage så meget regnvand ad gangen.
Det er blæst op, skyerne er begyndt at komme, og nu er jeg i gang med at sikre data: Belært, heldigvis foreløbig især af andres dårlige erfaringer med lynnedslag, der ødelægger computere, printere og hele gøgemøget af elektronisk udstyr, i huset, skal det gøres:
Jeg har været et smut i Aldi! for at købe en lille harddisk på tilbud til 699.- med 120 GB plads til en backup jeg kan tage med mig, og desuden for en sikkerheds skyld backet vores forskellige maskiner op, som jeg plejer på nogle andre harddiske. Livrem og seler.
Jeg har sat den bærbare til opladning, så jeg kan arbejde på batteri i et nødstilfælde, og jeg har gemt de to filer, jeg skal arbejde på i weekenden, to bøger jeg skal kommentere.
Så hvis uheldet skulle være ude og strømmen gå, sådan som det er sket tidligere her på Falster, hvor jeg bor, så kan jeg arbejde nogle timer på den bærbare.
Når skyerne for alvor blir tunge, vil jeg gå rundt og trække strømstikket ud på alle vore PCere, printere og andre elektroniske devices, for at undgå, at et lynnedslag smadrer maskinerne, selv om de er slukket. Sker der ikke noget, vil jeg bare have sikret mig. Better safe than sorry.
Og så vil jeg nyde en aften, hvor jeg skal rydde op, flytte reoler, arkivere gamle papirer, mens tordnen buldrer omkring mig.
Moralen i dette indlæg er selvfølgelig: Husk for pokker at backe up jævnligt. Vi er så tilbøjelige til at glemme det. Og vupti er alle data væk, i et enkelt lynnedslag, for ikke at tale om omkostningerne ved tidsforbruget med at rekonstruere, hvad der lå. Plus erstatningerne af sele maskinparken. Husk for eksempel lige, at en almindelig husstandsforsikring som regel ikke dækker udstyr købt i erhvervsmæssig sammenhæng, således ikke udstyr i et hjemmekontor, der bruges til erhverv.
Thunder and storm – kom bare an.
[tags] forsikring, backup [/tags]
17. juli 2009 kl. 14:32
Skrevet af Abelone Glahn
Forleden var jeg til en glimrende forestilling i Grønnegaards teatret i Kunstindustrimuseets have.
“Den stundesløse”, der var et ypperligt apropos til vor tids fortravlede mennesker, der har alt for meget at gøre med at lave – ingenting.
Forestillingen var alle pengene værd, hyggen i haven og oplevelsen generelt også.
MEN, jeg undrede mig utrolig meget over to, enslydende, mandhøje skilte, der var stillet op ved indgangen til haven. Budskabet kunne simpelthen ikke være mere bisset sagt.
Jeg følte mig virkelig ikke velkommen og tænkte på, hvor nemt det ville være at formulere ubehageligheder på en venligere måde.
Prøv engang at tænke over, hvordan du selv formulerer mindre behagelige ting til dine kunder.
Skræmmer du dem væk ? Giver du dem en fornemmelse af, at du hellere så deres hæl end tå? Og er det helt utilsigtet?
Hvor svært ville det være for Grønnegårds Teatret at skrive:
“Det er tilladt at ryge udendørs på græsset, undtagen på publikumsrækkerne” eller
“Venligst spis din mad udendørs”
[tags] grønnegårds teater, den stundesløse, kundepleje [/tags]
13. juli 2009 kl. 14:27
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men når sommeren kommer, tænker jeg automatisk, at også jeg har fri. Jeg ved godt, at jeg liiiige skal skrive nogle kapitler til en bog, jeg er i gang med, men ud over det, så ville jeg bruge juli til at opsamle hængepartier.
Da jeg vidste, at det jo kunne risikere at være godt vejr, og at jeg så ikke gad at sidde ved PC, lavede jeg forleden 2 lister:
Den ene over hængepatier, som altid har ligget “til jeg får bedre tid” så som oprydning af domainer, opdateringer af et par af mine hjemmesider, oprydning i mine bunker på skrivebordet, revision af min telefonregning, der indbefatter 5 forskellige telefoner og abonnementer, der har knopskudt vildt de sidste år, etc. etc.
Den anden over udendørs opgaver, alt lige fra at få gravet nogle løg ned, som for længst er afblomstret, til at flytte en busk, der har irriteret mig i årevis.
Det endte med 2 to-do-lister , hver med over 30 punkter! Her slår Juli ikke til!
I går sad jeg halvdelen af tiden ved maskinen og var den anden halvdel af tiden ude. Jeg lavede en hel masse i haven, og da jeg så tilfreds med mit arbejde gik ind til køleskabet for at slå en masse streger på listen, som hang derpå, opdagede jeg, at jeg havde lavet alle mulige andre opgaver uden for, end dem, der stod på listen!
Jeg valgte så eet af punkterne og færdiggjorde dette, så jeg dog kunne strege een linie ud på listen.
Vildt! Hvordan skal man nogen sinde nå alt det, man mangler? Jeg har læst et sted, at det, der stresser er det, jeg ikke når. Så måske skulle jeg hen over listerne skrive:
Liste over alt det jeg alligevel ikke når!
og så sideløbende lave en liste over alt det andet, jeg nåede, bare så jeg kan glædes over den u-oplistede indsats.
Nyd jeres sommer!
9. juli 2009 kl. 08:19
Skrevet af Abelone Glahn
Speeddating er en glimrende eksersits, som også Stein Bagger har benyttet.
Hør, hvad han svarer, ifølge Computerworld, da han bliver spurgt, hvor han har mødt den senere makker Mikael Ljungman:
“I Stockholm til IBM’s Innovationslab. Her løber jeg ind i Mikael Ljungman,” svarer Stein Bagger.
“Det er den slags konferencer, hvor man udveksler visitkort. IBM kalder det speed-dating,” siger Stein Bagger, mens tilhørerne i sagen bryder ud i latter.
Det kan godt være, at salen syntes, det var sjovt, og det er det da også. Men sådan er the real world – man ved aldrig hvilke appelsiner, der falder ned i ens turban, når man er på speeddating eller speednetworking, som det også kaldes.
Det kan der komme rigtig meget forretning ud af…….
Følg iøvrigt retssagen viat Twittertweets:
http://search.twitter.com/search?q=%23bagger+&lang=da
eller mere faktuelt fra en af journalisterne, der sidder i retssalen, Bo Elkjær:
http://twitter.com/bo_elkjaer
UPDATE kl 11.30: Få minutter efter, at jeg havde postet dette, lukkede dommeren for journalisternes idelige SMSSen og twittern’ og henviste kommunikationen til pauser.
Men jeg ved endnu ikke, hvor effektiv, denne blokade er.
10. juni 2009 kl. 09:38
Skrevet af Abelone Glahn
Forleden fik jeg et autosvar tilbage på en mail.
Modtageren skrev ganske kort:
“På grund af travlhed og tidsoptimering tjekker jeg fremover kun mails to gange om ugen.
Har du brug for hurtigere respons, så send mig venligst en sms på nr xx xx xx xx”
På den ene side syntes jeg, det var et smart og klart budskab – på den anden side tænkte jeg – puha, har vedkommende overhovedet tid til mig som kunde?
Og, vil jeg orke at sende en SMS?
Vil jeg hellere have en mail, der hedder – tak, jeg vender tilbage, så snart jeg kan?
Er dette svar virkelig godt og præcist, eller er det et svar, der afskrækker.
Jeg er selv i tvivl. Hvad mener I ?
8. juni 2009 kl. 13:49
Skrevet af Abelone Glahn
Forleden var jeg inviteret til netværket K2 , Kvinder på toppen ( i dansk presse) om personlig branding. Jeg skulle fortælle, hvad jeg selv mente, der havde gjort mig til et brand, man forbinder med at være “netværksekspert og virtuel frontløber”. To andre kvinder, Emila van hauen og Lotte Hansen fortalte også om ders branding.
Det var interessant at få lov til at sætte fokus på sig selv i 30 minutter – og på teknikker og metoder. Men jeg måtte først og fremmest tage udgangspunkt i, at jeg ikke tror, man kan brande noget som helst, med mindre der er et kvalitetsindhold, noget man virkelig brænder for. At brande betyder jo oprindeligt at brændemarke, og jeg mener, det er uhyre vigtigt at være det man siger man arbejder med, altså at leve det selv. et brand fungerer kun med en vis autencititet.
Ud over dette fremhævede jeg, at det er væentligt for mig at være så professionel som jeg nu kan – uden at mene, at jeg ikke må fejle engang imellem, that is 
Men hvad er så professionel?
I timerne inden oplægget mødtes jeg med forfatteren og dirigenten Peter Hanke, der har skrevet en glimrende bog om performance og lederskab. Særligt hans afsnit om talent management havde jeg kigget i, og dér fandt jeg en forklaring på professionalisme, som virkelig gav mening for mig:
“Profession – af latin pro fessio at bekende sig til et højere formål, dvs. at der er en indbygget erklæring over for omverdnen i selve betegnelsen”
I bogen uddyber han dette og forklarer, at begrebet dækker, at man erklærer sig særlig kompetent inden for et bestemt område, og at der er et højere formål, som er uegennyttigt og altruistisk, som man forpligter sig til at tjene andre med med sin kunnen.
“Den professionelle er derigennem behersket af et særligt forhold til faglig stolthed og ønsker en anerkendelse, der er foreneligt med et kald”
Jeg blev glad for at læse denne beskrivelse, fordi jeg virkelig mener, at hvis man er i besiddelse af nogle evner, skal man udnytte dem ikke kun til fordel for sig selv, men også til fordel for andre.
Mange forbinder ordet professionel med at udøve et hverv, som man tager penge for i modsætning til amatøren. Men for mig er professionel en anden betydning. Hvordan ser du på det?
[tags] professional, peter hanke, k2, branding , personal branding [/tags]
28. maj 2009 kl. 11:16
Skrevet af Abelone Glahn
Så bugner postkassen igen – i disse dage med breve fra “Dansk Internet Register ” for erhvervsdeltagere. Dennegang er afsenderen tysk, i forrige uge var den amerikansk.
Igen: Gør det ikke – det er fup og fiuds.
Men at der er nogen, der hopper på den, må jo “retfærdiggøre” den store udgift til porto. Jeg har fået seks breve ind til nu. Jeg undres.
Disse fupopkrævninger har floreret længe: Jeg faldt over et indlæg fra 2007 på Mikronets blog. Det morsomme er de mange kommentarer, der er kommet, helt frem til i dag:
En af dem skriver, at han har returneret brevet til afsenderen med et stykke gammel pizza i!
Velbekomme.
[tags] dansk internet register, hajnettet, fupopkrævning [/tags]
19. maj 2009 kl. 08:26
Skrevet af Abelone Glahn
Ja, så er foråret kommet til Ordrup, hvor jeg fandt dette skilt forleden…..
9. maj 2009 kl. 20:06
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg fik forleden tre breve fra USA. Det hører ikke til dagligdagen, så jeg studerede nærmere de tre næsten enslydende breve, der alle kom fra det meget officielt udseende “Domain Renewal Group” i USA.
Kort resume af dette indlæg: GØR DET IKKE!
Lad være med at fornye dit .com domaine gennem dette fupfirma. En nærlæsning af brevet afslører en megadyr overførsel til en anden domaineadministrator samt fornyelse.
Det ser nemt og netop officielt ud, og det er fup og fidus.
Smid brevet ud. betal via dem, du plejer at betale hos.
Tjek Hajerne
Tjek jævnligt andre nethajer på www.hajnettet.dk, der i øvrigt lige er gået på facebook.
Der er i øvrigt lavet en “hadeside” for firmaet
Tilføjelse 6. maj 2009:
Min udbyder one.com, har netop skrevet til mig og advaret om, at de tre domainer, jeg har hos dem (og som er dem, jeg fik fupopkrævninger fra) er udsat for fup.
det er første gang, jeg oplever, at en udbyder gør mig opmærksom på dette.
Godt gået igen, One.com, som jeg iøvrigt med glæde benytter som udbyder, da de har en glimrende og hurtig online – chat – support.
[tags] domain renewal group, hajnettet.dk , one.com [/tags]
3. maj 2009 kl. 17:22
Nyere indlæg
Ældre indlæg
