Bloggerhverdag
Skrevet af Abelone Glahn
SMS, indløbet 23.04 ” fra en ven: “Hej. Undskyld tidspunktet. Tror www.abeloneglahn.dk er blevet hacket! Du må tjekke det.”
Når en sådan SMS kommer, er det lige meget, hvad klokken er. Og ganske korrekt, jeg var blevet hacket på min personlige blog, OG denne Mikrobusiness-blog var også blevet hacket.
Den lakoniske besked på forsiden var en hilsen fra dem, der havde hacket den med “kunstnernavns” nævnelse og “fuck to dk”
Her er gode dyr rådne. Kunne på det sene tidspunkt ikke gøre andet end sende mail til min aldrig svigtende blogprogrammør Anders Saugstrup, der dagen efter tog fat fra en ende af med at få hul igennem igen bag om ind til bloggene, fik opdateret wordpress-versionerne og plugin’sne, hvilket jeg selvfølgelig ikke havde gjort, og ikke mindst sendt mig vejledninger lavet på video til, hvordan jeg skal gøre det selv fremover.
I lidt under et døgn endte alle søgninger på mig på volapyksiden, og jeg fik en mail fra en helt ukendt mand, som var så venlig at gøre mig opmærksom på, at der var noget rivende galt. han havde søgt på en særlig bog, og var blevet ledt hen til mig – men ret forgæves. Alligevel tog han sig tid til at finde min email!
Ud på eftermiddagen næste dag var alt igen oppe at køre, renset og opdateret.
Hvad uddrager jeg så af læring?
Før det første:
Hvor er folk dog utrolig søde til at hjælpe!
Min ven, der skrev SMSsen, havde jo ikke behøvet at gøre det. Ej heller den ukendte mand, der fortalte, hvad det var han havde ledt efter, som fik ham på sporet af mig. Ud over, at jeg så fandt ud af noget om , hvordan folk leder og finder mig, fik jeg også korresponderet med ham om nogle andre interessante ting – altså en helt uforvarende, men interessant kontakt.
Tusind Tak !
For det andet:
Hvor er det vigtigt at have en god leverandør!
Jeg har særligt to gode leverandører, der stort set altid smider, hvad de har i hænderne for at hjælpe. Den ene er en lokal IT mand, Martin Bolbro, der kommer, når jeg virkelig har problemer med programmer og hardware, den anden er Anders Saugstrup, som er alt endet end lokal, for han bor i Grækenland, og jeg har aldrig mødt ham i virkeligheden.
Men jeg taler tit med ham over Skype og i dette tilfælde gik han til problemet , selv om hans familie lå syg med feber.
For det tredie:
Levér selv i lige så god kvalitet.
Ud over selve leveranden – reparationen, får jeg altid mere med:
Martin leverer skriftlige vejledninger, som jeg nemt kan følge, og Anders leverer på en måde, jeg selv lærer endnu meget af. Det er fint nok, at han reparerer mine undladelser på nettet, men endnu bedre er det, at han leverer en lille video til mig, hvor han med min egen blog som eksempel viser mig, hvordan jeg frem over selv kan gøre, hvad han lige har gjort. Dont tell it, show it. Det ville tage ham en krig at skrive det ned, men at filme det, mens han gør det, og forklare, hvad det er, jeg skal gøre, er nemt, overskueligt for ham og ikke mindst overskueligt og forståeligt for en dummie som mig.
For det fjerde:
Husk at backe up og husk at opdatere.
Hvor tit blir det ikke sagt. I dette tilfælde havde jeg husket at få installeret en pligind, der leverer en ugentlig backup, så det var ikke svært at rekonstruere, hvad hackerne havde fået til at forsvinde. (Heldigvis havde de bare fjernet forsiden, men ikke ødelagt noget inden i siden).
Men jeg havde undladt at opdatere mine wordpress-udgaver i et stykke tid, og jeg havde aldrig rigtig sat mig ind i, hvordan jeg – og hvor hyppigt – kan opdatere plugins.
Det ved jeg så nu, og jeg vil gerne råde andre til at gøre ligedan.
Eller få nogle lige så gode leverndører som mine til de situationer, hvor vi virkelig er på den med noget, der ligger uden for vore egen kernekompetence.
Hvordan har jeg fundet de to leverandører?
Den ene gennem Mikronetværket, den anden gennem Aminonetværket.
3. marts 2011 kl. 08:56
Skrevet af Abelone Glahn
Avisen.dk har en god artikel om, hvordan man bedst arbejder med sin bærbare fra en cafe.
Her i kort udgave:
1. fedt for personalet, tal med dem, småsnak og hjælp til med at bære brugt service hen til disken
2. Vær en god kunde. Husk at lægge omsætning.
3. begræns dig – fyld ikke for megt på bordene
4. Udvis god mobilstil – lydløs telefon og dæmpet tale
5. Få styr på strømforbruget – lad computer og telefon op hjemmefra, Slå den trådløse fra i perioder, for den sluger strøm.
6. Husk egne forl;ngerledninger / gerne med to eller tre bensstik
7. Arbejdsklima kan forbedres hvis du tager h’retelefoner med
8. Tag p[ biblioteket i stedet
8. Tag på biblioteket i stedet
Her er, hvad avisen.dk skriver i sin fulde l;ngde under dette punkt….
Hvis du trænger til at komme væk fra både hjemmearbejdspladsen, men også kaffemaskinens evindelige hyl, så tag på biblioteket i stedet, som også har trådløst internet.
Har du selvjustits til at holde dig fra Facebook på din bærbare, så er der simpelthen ingen distraktioner på biblioteker. Her lugter der også mere af fordybning og arbejde end på de fleste caféer.
16. november 2010 kl. 08:39
Skrevet af Abelone Glahn
En lang række selvstændige arbejder med grafik, billeder, tegning, aleri, kunst, foto, collage, ja alt det, der vises visuelt.
At blive publiceret på nogle af de postkort, der ligger gratis fremme, som Go Card, giver en god reklame for et publikum, man ikke nødendigvis ka nå selv.
Iben Hviid underviser
Min gode netværkskollega kunstneren Iben Hviid har tre gange fået et af sine værker på et Go Card. Og det er ikke nødvendigvis svært – kunsten skal selvfølgelig være i top, men ellers er det forholdsvis nemt:
Hun forklarer her selv, hvordan det virker:
- Go-card eller Egmont forlaget tilbyder kunstnere gratis tryk. Mit sidste kort blev uddelt i over 400 cafeer og biografer landet over. Det kunne have kostet mig omkring 30.000,-kr, men det kan man altså være heldig at få tildelt ganske gratis – mod at de bruger ens motiv.
Jeg har faktisk solgt malerier efterfølgende via den kanal, og jeg kan se trafikken stige på min hjemmeside, for hver gang jeg har været publiceret, fortæller Iben.
- Udover det har jeg nu selv fået en bunke kort til uddeling. Det giver klart et mere professionelt ‘look’ , når jeg kan vedlægge flot trykt kort til kunder.
Et af de motiver, der er blevet brugt som Go-Card
-
Iben forklarer også, hvordan man gør:
- Det fungerer sådan, at man indsender et almindeligt digitalfoto til kunst@go-card.dk. Se på www.go-card.dk under redaktionelle postkort. En gang om måneden ser de på, hvad de har modtaget af forespørgsler og bliver dit valgt får du yderlig information omkring opsætning klar til tryk (pdf), som man selv skal stå for, ikke noget større job for en grafiker eller computer-nørd.
Tak for tippet, Iben.
Jeg skal lige sige, at jeg selv har været på et todages intensivt malerkursus hos Iben, med stort udbytte!
22. oktober 2010 kl. 18:05
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg har lige tilbragt nogle arbejdsdage i et sommerhus, hvor dækningen på mit mobile internet var sindssyg dårlig. Jeg vandrede rundt det meste af dagen for at finde det sted på grunden, hvor forbindelsen var mest stabil, og en af dagene blev 
jeg nødt til at sidde under et nåletræ med masser af tæger og myg for at få forbindelse til min mail.
Tapperheden skulle gerne lyse ud af dette foto.
Hvad værre var, viste sig nogle dage senere, hvor internetforbindelsen kun kunne fremtrylles på terrassen i bagende sol. Jeg SKULLE have noget arbejde sendt, så jeg sad i 35 graders stikkende sol for at få forbindelse og for ikke samtidig at blive skoldet, smurte jeg mig ideligt med solcreme.
PLUDSELIG, da jeg skulle rykke på maskinen for at få genetableret forbindelsen, der sprang fra konstant, røg modemmet ud af maskinen og direkte ned gennem gulvbrædderne i terrassen. Jeg iførte mig alskens overlevelsesudstyr, handsker og sokker ( mindst 45 grader varmt udstyr) for at kravle gennem brændenælder, småføer og snegle under terrassen, kun for at opdage, at den var forsynet med cement hele vejen rundt – jeg kunne ikke komme ned til mit modem, og en kunde ventede på en mail.
Selv om det ikke var mit sommerhus, endte jeg med at bryde gulvet op, og samlede så iøvrigt et par knive , en gaffel og en tier op, som også var røget ned i årenes løb. Bankede pænt brættet på plads, uden at værten opdagede det og fortsatte mit arbejde.
Mit Mobile internet forsvandt på flere måder
En time senere kom min bror på hastevisit. Det første, han gør, er at tabe datterens Iphone direkte ned samme sted. Aldrig har jeg set en mere stresset mand, da jeg fortalte ham, at der var cement hele vejen rundt og at han ej heller kunne kravle ind og hente telefonen.
MEEN, søster havde løsnnigen, og brættet lå heldigvis løst nok stadig til at vi fiskede mobilen op.
So much for small devices – det er fint, at de er små, lette og nemme at have med sig, men engang imellem er nogle af de ting vi bruger i det daglige faktisk så små, at jeg savner tyngde og fylde. Det samme gælder USB stik – jeg har faktisk fravalgt de letteste USB stik og forsynet det, jeg pt bruger mest, med en nøglering, for de nyeste er så små, at man forlægger dem i en bukselomme, eller de bliver uigenkaldeligt væk i min dametaske.
Nå, svedig sommer til alle.
11. juli 2010 kl. 11:05
Skrevet af Abelone Glahn
Bogen “Frie agenter ” er skrevet her ved dette bord. Det samme er Netværksbogen, Dit virtuelle håndtryk , Mikrovirksomheder med vokseværk og 50+ og nystartet.
Alle sammen bøger, der er skrevet, fordi jeg selv har følt et behov for bøger som disse, og tænkt, at dem kunne jeg nok skrive selv. Alle bøgerne bygger på erfaringer, jeg har gjort , tilsat andres, og tilsat fakta, som er nødvendig, når man prøver at løfte det private op på et mere alment plan.
Det er en svær balancegang. Mange af de blogindlæg, jeg har skrevet på denne og andre blogs, rumme også den balancegang: Hvor privat kan man tillade sig at være i noget, der skal offentliggøres? Hvornår bliver det private personligt og interessant og hvornår forbliver det privat og uinteressant for den brede offentlighed?
Og hvad siger de, som mere eller mindre frivilligt, er deltagere i mit skrive-cirkus? Min familie, mine kolleger, eksempler jeg møder på min vej – hvornår er det udhængning, hvornår der det eksempler, hvor går grænsen og hvordan håndterer man det som fagbogsforfatter.
Jeg er ikke fiktionsforfatter, for hvem, der åbenbart eksisterer en noget videre ramme for, hvad man kan tillade sig at trække ind i en roman eller novelle.
Men jeg er fagbogsforfatter, og oplysninger skal være efterprøvbare og kildeangivne.
Derfor er det vigtigt at tage sig tid til at finde ud af, hvor ens egne og hvor ens families grænse går.
Jeg prøver at indkredse dette ved et foredrag i morgen den 12. januar på La Oficina i København. Det foregår på Sumomisvej 4, kl 19.00 på Frederiksberg.
11. januar 2010 kl. 16:28
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg har netop talt elektroniske julekort op, og hver 5. af dem jeg har fået, er sendt på en måde, der er meget uheldig.
Afsenderen har lagt modtagerne i enten
Til-feltet eller i Cc -feltet.
Det er ikke klogt, fordi du så afslører alle modtagerne for hinanden – det kan være forretningsmæssigt uklogt, ligesom det er brandirriterende for modtagerne – jeg bliver for eksempel personligt stiktosset over at få breve, hvor min emailadresse ved denne dumme fejl bliver distribueret til en masse mennesker, jeg ikke kender.
Så tænk dig om i disse sidste dage – sæt modtagerne i Bcc feltet.
Og overvej endnu engang, hvor mange der skal modtage et eletronisk brev – det kan vise sig, at et personligt, og lige frem håndskrevet kort eller brev har en langt større værdi.
Mine kort står på en hylde over kaminen, og jeg glæder mig over dem, der har orket at gøre noget ud af den personlige hilsen. De elektroniske kan ikke sættes op på samme måde.
Til slut – tænk lige over, om du sender hilsnerne lovligt – har dine modtagere accepteret at få mails fra dig – eller sender du bare til hele dit adressekartotek på een gang!!?
Det sidste kan blive meget dyrt, idet julekort kan opfattes som spam.
Og nogle gange er de elektroniske autogenererede såmænd muligvis også virusinficerede
Således lutret vil jeg ønske jer alle en glædelig jul og et godt nyt årti.
Jeg holder pause med bloggingen til januar 2010.
Abelone
20. december 2009 kl. 17:28
Skrevet af Abelone Glahn
Det her er bare så god en nyhed, at jeg bringer hele pressemeddelelsen:
Anette Tvedergaard Madsen har netop vundet iværksætterprisen som Årets Vovehals 2009. Anette opsagde sommeren 2008 sit gode og trygge lønmodtagerjob for at kaste sig ud i et liv som Professionel Blogger. Hun er indehaver af, og blogskribenten bag, www.babybusiness.dk og www.juniorbusiness.dk . Begge blogs omhandler tips og trends til børn i forskellige aldre.
Ivækstprisen blev overrakt hos Berlingske Media, og er et samarbejde mellem Erhvervsbladet, DANA og Mamut. Vækstpriserne uddeles i seks forskellige kategorier.
“Jeg er glad og meget stolt af prisen som Årets Vovehals. Synes det er den helt rigtige betegnelse – eftersom jeg virkelig kastede mig ud på dybt vand, da jeg besluttede at gøre min hobby til min levevej. Ikke mange troede på mit forretningskoncept. Jeg sælger ingen fysiske produkter fra mine blogs. Min indtægtskilde er annoncering.”
Det er hårdt arbejde at være professionel blogger og alene på skansen. Der skal skrives meget, og holdes mange bolde i luften. Anette Tvedergaard Madsen har ingen øvrige indtægter end sin blogvirksomhed. Første medarbejder er netop ansat, og forventningerne til fremtiden er store.
“Jeg tror 100% på min forretningsidé og håber at kunne ansætte gode medarbejdere i løbet af det nye år. Mit læsertal på www.babybusiness.dk og www.juniorbusiness.dk vokser dag for dag – og jeg er overbevist om, at den vækst kan overføres direkte til min virksomhed. Jeg håber, at prisen som Årets Vovehals er med til at give andre modet til at springe ud som iværksætter – trods finanskrise og manglende optimisme i omgivelserne, ” siger Anette Tvedergaard Madsen i pressemeddelelsen.
Og jeg siger bare Tillykke, og velkommen i klubben af professionelle bloggere. Det er simpelthen super godt gået!!
18. december 2009 kl. 18:21
Skrevet af Abelone Glahn
Set nær et julemarked i dag:
Det må vist siges at være et mand og kone firma:-)
Og skulle man være i tvivl, viser forruden det i hvert fald:
29. november 2009 kl. 12:31
Skrevet af Abelone Glahn
Der er nu kommet endnu et eksempel på, at man skal passe på med at blande arbejde og fritid på sin blog. En politiassistent bliver muligvis fyret, fordi hun har skrevet racistiske bemærkninger på sin egen private blog. Hun fik inddraget sin weekend på grund af tumult i København og ytrede sig racistisk om dem, der tilsyneladende var anledning til, at hun fik inddraget sin fritid. (“Fucking perkere” skrev hun blandt andet)
Det medførte, at hun fik dagbøder 10 dagbøder a 400 kroner, og nu også, at Justitsministeriet overvejer, om hun er uværdig til at fortsætte i sit job.
At ytre sig på en måde, der er uforeneligt med ens job, selv på en privat blog, kan medvirke til, at man bliver fyret. I dette tilfælde fra et offentligt job.
For den selvstændige, der udtaler sig racistisk eller på anden måde lovbrydende på sin blog gælder selvfølgelig præcis de samme regler – det må man ikke, og det straffes efter straffeloven.
Kunden fyrer dig
Men der er ikke umiddelbart en arbejdgiver til efterfølgende at finde dig uværdig til at fortsætte dit arbejde. Det er jo dig selv, der er din arbejdgiver.
MEN se lidt nærmere på, at det i virkeligheden ikke er dig, der er din egen arbejdgiver – det er dine kunder.
Så selv om du har lyst til at komme med udbrud, følelsesladede som sarkastiske, også selv om de ikke ligefrem bryder loven, er det en god ide at tænke sig rigtig godt om, før du publicerer udbruddet.
En weblog er en bloG, ikke en broK.
Uovervejede og mindre heldige indlæg står der for tid og evighed og kan være med til at give din virksomhed et dårligt omdømme, selv om der ikke er en arbejdgiver til at fyre dig.
[tags] blog, blogging, racisme, dit virtuelle håndtryk, onlinemarkedsføring [/tags]
25. november 2009 kl. 08:57
Skrevet af Abelone Glahn
I dag skal jeg holde endnu et af mine kurser om LinkedIn og weblogs. Jeg bliver på mine kurser tit spurgt om, hvorfor man skal blogge som selvstændig. Forklaringen finder du her.Når en kursist så er blevet overbevist om, hvorfor vedkommende skal blogge, spørger de som regel: Hvad skal jeg dog blogge om?
Her svarer jeg:
Det du undres over!
For i samme øjeblik, du løfter en hændelse i dit privatliv op på et undreplan, løfter du begiveneheden op på et plan, hvor det kan være interessant for andre at følge med i tankerækken. hvis ikke, bliver dit indlæg alt alt for privat.
I stedet for at skrive: “Jeg var til et kedeligt møde i dag” bør du folde ud, hvorfor du fandt det kedeligt: “Mødet, jeg kedede mig til i dag, fik mig til at tænke over, hvordan man bør tilrettelægge møder..etc.etc.”
Finn Svenning, der kører en blog for projektledere, har kaldt en blog for en UNDRELISTE, og det synes jeg, er lige på kornet – skriv om det, der undrer dig.
Skriv også om:
- unikke informationer, du sidder inde med på grund af din faglige interesse
- omtaler af bøger eller andet materiale, der kan være nyttigt for andre at få indsigt i
Blog indlæg kan være fotos, videoer, der giver et relevant budskab, det kan være et nyttigt link, det kan være et vigtigt citat.
Sørg blot for, at man ikke spilder sin tid med at læse din blog, og husk også, at alt det du blogger er med til at tegne et billede af dig og din virksomhed.
Så derfor er et supervigtigt råd:
FIND DIN NICHE!
Lad være med at blogge om hvad som helst – det er ikke det store smørrebrødsudvalg, du skal præsentere. hellere lidt men godt, og i bedste kvalitet.
Hvis din blog skal fungere som en dokumentation for, hvem du er, set på en noget mere nuanceret måde, end den du kan præsentere på et CV eller en statisk hjemmeside, bør du holde dig til det personlige, og skære det private væk.
God BlogEtik:
- Vær dig selv
- Vær ægte og oprigtig
- Tilføj værdi
- Vær konsistent i dit indhold set over længere tid
- Vær professionel, personlig, men aldrig privat
- Hold dig fra injurierende og fornærmende indlæg
- Send altid et link med dit kritiske indlæg til den, du kritiserer.
- Hold tråden og tonen: Det er dig, der sætter dagsordnen for, hvad der skal diskuteres og hvordan!
Endelig vil jeg råde dig til som nybegynder at starte med at kommentere på andres blogs for at lære blogosfæren at kende. At kommentere på andres viser respekt for blogosfæren og for, at man deler og udveksler viden og kommentarer. hvis du ikke kommenterer på andres blogs, vil du i længden blive opfattet som et tågehorn, der alene vil bræge sine egne meninger ud. En blog er et dialogværktøj, husk dette – respektér samtalen.
[tags] blog, blogging [/tags]
16. oktober 2009 kl. 09:13
Ældre indlæg
