Arrangementer
Skrevet af Abelone Glahn
Mange selvstændige vælger på et eller andet tidspunkt i deres forretningskarriere at skrive en fagbog, hvori de får nedfældet alle de gode ting, de ved og kan om deres særlige niche.
Det er typisk en mindre fagbog, som tjener et snævertmen ikke uvæsentligt publikum.
og det er også typisk, en bog, som man i branchen kalder “en visitkortbog”, en bog, der viser, at man er kompetent på et område, og som overordentligt ofte er medvirkende årsag til, at man får et bedre omdømme og dermed ofte også mere forretning, flere foredrag, stærkere brand, stærkere troværdighed.
Fint nok.
Nu har du skrevet bogen.
Hvad så?
Det forlag, du får den udgivet på, gør kun reklame for bogen i en kort periode, så har de andre ting at se til.
Du synes, det er for lidt, og vil gerne gøre noget selv.
eller
Du har slet ikke noget forlag, og har valgt at udgive selv. Reklame, dét skal der gøre, men hvordan, og især hvordan på en forholdvis billig måde?
Gør det selv!!
Jeg kender situationen, har stået i den, og kommer til at stå i den flere gange endnu, for jeg er slet ikke færdig med at skrive bøger.
Det viser sig, at der er temmelig mange andre som mig, der gerne vil markedsføre deres egne bøger via nettet, og derfor holder jeg nu et kursus i, hvordan du kan gøre med facebook, blogs, twitter og YouTube:
KBH: Mandag den 12. december 2011 18.00 – 21.00
Workshop – Inspiration til Gør-Det-Selv- onlinemarkedsføring af din bog
Sådan styrker du din bogs niche og markedsfører den gennem blogs, facebook, YouTube og twitter.
På workshoppen vil du få inspiration til, hvordan du kan bruge de enkelte platforme konkret.
Du vil se eksempler og høre om fordele og ulemper.
Workshoppen vil sætte dig i stand til at beslutte, hvilken platform – eller hvilke – du vil prioritere at benytte og give dig et indblik i tidsforbruget og krav til indholdsopdatering.
Case: Din bog kan blive casen, vi tager udgangspunkt i:
Hvis du vil være case, skal du sende en kort beskrivelse af
- hvilken bog, der er tale om
- hvilken platform, du vil fokusere på
til info@abeloneglahn.dk
Du tilmelder dig her. Det koster 785.- kroner inkl moms, sandwich og kaffe/the.
30. november 2011 kl. 21:54
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg støder meget tit på gode, gratis arangementer. en dag ville jeg ønske, der var en, der orkede at samle alle de gratis arrangementer for mikrovirksomheder i een stor kalender – jeg lagde gene hosting til, hvis du har lyst til at være den!
Et af de arrangementer, jeg fik besked om i går, finder sted den 8. september.
Jeg fik en hilsen fra Helle Abild, som skrev:
“Hej så er det snart tid til endnu et arrangement jeg har sat sammen for KEA….det er ganske gratis så skynd dig endelig at melde dig til…jeg tror det bliver spændende.
her lidt intro:
Der er ingen teoretiske dikkedarer, når Martin Thorborg taler lige ud af posen om e-business og sociale medier – det handler om at udnytte de muligheder fremtiden og internettet byder. Martin Thorborg – iværksætterlegenden bag internetsucceserne Jubii, Amino og Spamfighter er hovedtaler på Business Forum den 8.september kl. 14.00-18.30.
Du kan også blive klogere på danskernes vaner internettet Annette Falberg (FDIH), og få inspiration til nye branding-strategier på de digitale platforme (Rina Hansen, SAS Retail institute, Hummel) og du kan få nye ideer til at skabe en forretning i sociale medier, når direktør Christian Godske (Mediacom) deler ud af sine erfaringer.
Endelig vil du møde og måske overraskes over KEAstuderendes opfindsomhed, når der på vanlig vis præsenteres et studieprojekt.
Se programmet og tilmeld dig her, http://www.kea.dk/businessforum . Arrangementet er gratis. KEA Business Forum er målrettet erhvervslivets små og mellemstore virksomheder, men KEA studerende og undervisere er selvfølgelig også velkomne.”
Sådan skrev Helle. men som sagt – hvis du kunne tænke dig at lave oversigten over alle de gratis glæder, lægger jeg gerne platformen til – skriv til info@abeloneglahn.dk
12. august 2011 kl. 07:58
Skrevet af Abelone Glahn

Kunder tjekker anbefalinger, og andres anbefalinger står i høj kurs.
Så er det sidste udkald, hvis du vil med på min sidste sommerskole for i år:
“Dit virtuelle håndtryk “- det indtryk du efterlader dig på nettet, og som er skabt af det du selv – og andre – har lagt ud, tages op til revision på dette kursus.
Jeg forklarer hvad man kan se i en googlesøgning, og hvordan man kan ændre dette resultat.
Jeg forklarer, hvordan du bruger især LinkedIn som professionelt redskab, både som person og som firma. Der er nemlig kommet en del nye gode funktioner for et firma.
Jeg forklarer også de skjulte godbidder i LinkedIn, som alt for mange ikke kender til.
Dernæst forklarer jeg om blogs og hvordan de kan bruges til at kmarkerer sig særligt på en niche. og Jeg runder af med at gennemgå en række fif til en god facebook-profil.
Der skal såmænd nok også falde nogle ord om slideshare, twitter mv, så kom du bare !
Det er den sidste sommerskole i rækken for selvstændige – men dette kursus kan også tages, hvis du “blot” vil vide, hvordan du synliggør dig som person, også hvis du er fastansat.
Pris: 685,- kroner inklusiv forplejning og bogen “Dit virtuelle håndtryk”
Tid: 13.30-17.00
Sted: la Oficina, Frederiksberg i København
Tilmelding: www.abeloneglahn.dk/sommerskole
5. august 2011 kl. 14:30
Skrevet af Abelone Glahn
Lad mig stille dig nogle ganske simple spørgmål:
1. Hvem er dine fem største ønskekunder ? Sæt navn på, ikke bare type, men navn, gerne både firmannavn og kontaktperson.
2. Hvor stor omsætning ønsker du at få fra disse fem?
3. Hvordan skal du nå netop disse fem ønskekunder?
4. Hvornår skal du kontakte ønskekunden?
5. Hvornår skal du have solgt dit første produkt/ydelse til disse kunder?

Sommerskolen for selvstændige gør dig bedre til salgsarbejdet
Enkle spørgsmål ,der for nogle kan være uhyre svære at besvare, selv om de virker lette. Bare det at udpege, med navns nænvelse, FEM kunder, du ønsker at have i dit brød, kan være virkelig lammende for mange – for de har simpelthen ikke gjort sig så konkrete forestiller om, hvem de skal sælge deres ydelse til!
Spørgsmålet om, hvordan man så tilnærmer sig kunden, er også en mavepuster for mange salgssky. Men det er ikke spor svært – og det er nærmest en sport at sælge. Det kan læres.
Jeg holder sommerskole den 2. august i netop dette.
Så kridt skoen til den kommende sæson. Kom godt ud af starthullerne i august, når alle er kommet hjem fra ferie og du skal hente dit indtægtsgrundlag hjem.
Jeg underviser i Sommerskole for Selvstændige, tirsdag den 2. august kl 13.30-17.00 i Salg for den salgssky selvstændige.
Det foregår på La Oficina, Frederiksberg i København. Prisen er 685 kroner for kurset inklusive bogen Sæt pris på dig selv, af Ulla-Lisa Thordén.
Tilmelding snarest her på linket.
25. juli 2011 kl. 16:15
Skrevet af Abelone Glahn
For femte år i træk holder jeg heldagskursus for selvstændige, nemlig kurset
“Onlinemarkedsføring for små midler – rettet mod selvstændige.”
Det foregår i Maglebrænde Gamle Skole på Falster på torsdag den 14.juli 2011.
Læs mere om det fyldige program her
Lær mere om hvordan du skal skabe dig en professionel og personlig profil på nettet som freelancer/mikrovirksomhed.
- Hvordan kan jeg bruge facebook professionelt?
- Hvordan forøger jeg synligheden gennem Linked In?
- Kan det betale sig at bruge tid på Twitter?
- Hvad er nu Slide Share, og hvordan skaber dét synlighed?
- Vil det være en fordel at blogge – hvordan får jeg tid til det?
- Hvordan kan jeg automatisere at følge med på nettet med Googles Alert og Analytics?
- Hvilken strategi skal jeg lægge for ikke at bruge hele dagen foran computeren?
Kurset giver en praktisk gennemgang af de væsentligste metoder til at skabe sig synlighed på nettet.
Vi taler ikke direkte om søgemaskineoptimering og teknisk opbygning af hjemmesider, men om alt det andet, man kan bruge til at skabe synlighed, uden at det koster.
Kurset gør den enkelte i stand til med det samme at gå hjem og forbedre sit virtuelle håndtryk.
Pris 1100.- kroner inklusive morgenmad, frokost, eftermiddagskage, frugt kaffe the samt bogen “Dit virtuelle håndtryk” eller anden bog fra Mikrobusiness-serien.
Tilmelding foregår her:
11. juli 2011 kl. 10:08
Skrevet af Abelone Glahn
Rikke Moos, som jeg har omtalt flere gange på denne blog, fordi hun har skrevet en glimrende bog om nyhedsbreve, har skrevet en glimrende bog mere, nemlig “Fra ide til bestseller”.
Den er udgangspunktet, når hun på tirsdag den 5. juli holder Sommerskiole for selvstændige, hvor kurset handler om at skrive sin egen fagbog.
Tirsdag den 5. juli: Skriv din egen fagbog fra 13.30 – 17.00
v. Rikke Moos, forfatter til “Fra ide til bestseller”
Investér 4 timer af din tid, og find ud af, hvad du og din business går glip af ved at blive ved med at bremse dit bogprojekt.
Du bliver også præsenteret for en effektiv trin-for-trin metode, der guider dig igennem udviklingen af din bogidé, gør dig skriveklar på under 1 uge – og gør skriveprocessen både sjov og overkommelig.
Du vil også lære om, hvordan du kan tjene mindst 50 % mere på din bog, end du får ud af en standardforlagskontrakt – og hvordan du bruger din bog til at skabe vækst i din business.
Kurset inkluderer bogen “Fra ide til bestseller”
Kurset finder sted som de andre Sommerskole for selvstændige på La Oficina , Suomisvej 4, Frederiksberg:
Prisen er 685 kroner inklusiv forplejning og bog. Tilmelding her.
30. juni 2011 kl. 00:02
Skrevet af Abelone Glahn
På tirsdag den 28. juni åbner Sommerskolen for selvstændige med det første kursus “Kom godt i gang som selvstændig”.
Der er stadig pladser ledige, men du skal skynde dig rigtig meget.
De næste kurser er ogsåpænt besat, men der er altid plads til DIG:
- 5. juli Skriv din egen fagbog – med Rikke Moos som underviser
- 2. august Salg for den salgssky
- 9. august – Dit virtuelle håndtryk
Se hele programmet her:
26. juni 2011 kl. 18:55
Skrevet af Abelone Glahn
Sidste år afprøvede jeg at holde Sommerskole for selvstændige midt i feriemånederne.
Det var et eksperiment, og det gik over al for ventning.
Til trods for varme og ferie var der en lang stribe selvstændige, der så sit snit til at bruge nogle af de mere “tomme” dage til at dygtiggøre sig.
Jeg gentager derfor succesen, dog med lidt andre emner på tapetet end sidst:
Fire eftermiddage med mulighed for personlig feedback på dig som case.
Kursusprisen 685. – kr inkluderer en bog, forplejning og mulighed for personlig feedback, samt fuld prøvedag på La Oficina – netværksarbejdsstedet, der kombinerer cafe med kontor. Prisen er inkl moms.
Tirsdage: 28.juni, 5. juli, 2. august og 9. august
Klokken 13.30 – 17.00
Sted: La Oficina, Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg C
Pris: 685.- kroner pr. gang inkl bog og forplejning
Tirsdag den 28. juni: Kom godt i gang som selvstændig
v. Abelone Glahn
- Læg din egen ti års plan
- Definer dit produkt og din kundekreds
- Salg og markedsføring
- Sådan skaber du netværk og styrker dine kontakter
- Dette skal du tage højde for, hvis du starter sent i karriere
Kurset inkluderer bogen “50+ og nystartet – engang imellem bliver man nødt til at fyre sin arbejdsgiver” eller “Frie Agenter – sådan arbejder med eller som freelancer”
Tirsdag den 5. juli: Skriv din egen fagbog
v. Rikke Moos, forfatter til “Fra ide til bestseller”
Investér 4 timer af din tid, og find ud af, hvad du og din business går glip af ved at blive ved med at bremse dit bogprojekt. Du bliver også præsenteret for en effektiv trin-for-trin metode, der guider dig igennem udviklingen af din bogidé, gør dig skriveklar på under 1 uge – og gør skriveprocessen både sjov og overkommelig.
Du vil også lære om, hvordan du kan tjene mindst 50 % mere på din bog, end du får ud af en standardforlagskontrakt – og hvordan du bruger din bog til at skabe vækst i din business.
Kurst inkluderer bogen “Fra ide til bestseller”
Tirsdag den 2. august: Salg-Salg-Salg – for den salgssky selvstændige
v. Abelone Glahn
“Vi er ikke dyre, vi er værdifulde”. Mange selvstændige har svært ved at prissætte sig selv og at forhandle prisen: Endnu flere har svært ved salgsopringninger og ved at sælge sig selv i mødet med andre. Kurset gennemgår, hvordan du overvinder disse barrierer og får vist, hvordan din ydelse gør nytte og dermed er værdifuld og dermed skal betales højt.
Kurset inkluderer bogen “Sæt pris på dig selv – sådan sælger du dit særpræg” af Ulla-Lisa Thorden.
Tirsdag den 9. august: Dit virtuelle håndtryk
v. Abelone Glahn
Selvstændige kan ikke klare sig uden at være tilstede på nettet. Kurset gennemgår de mest effektive redskaber til at skabe et professionelt håndtryk med små midler gennem brug af blogs, businessnetværk og sociale medier.
Gode råd og praktiske anvisninger på de mest nyttige redskaber.
Kurset inkluderer bogen “Dit virtuelle håndtryk”
(Bemærk, at Abelone Glahn også holder et heldagskursus i
“Nem og billig online markedsføring” Torsdag den 14. juli på Falster)
Fra Sommerskole 2010 med Karen Lumholt
Få personlig feedback: Ud over selve undervisningen får deltagerne mulighed for en ”personlig betjening” af oplægsholderne. Har du lyst til at få gennemgået din egen situation som case på dagen, kan du melde dig forud. Oplægsholderne tager max to konkrete cases op fra kursusdeltagerne og gennemgår dem for holdet.
Bonus: Kurset holdes på La Oficina, arbejdssted for selvstændige, der bruger stedet både som cafe og arbejdssted. La Oficina tilbyder en gratis prøvedag på stedet, så du kan se, hvordan det fungerer.
Bestil plads her:
Pris: 685.- kr pr. gang ink. moms.
Du vælger selv, hvor mange kurser du vil følge.
Når du tilmelder dig, modtager du oplysning om bankkonto mv. og betaler via nettet.
Din tilmelding og betaling er bindende. Såfremt du bliver nødt til at melde afbud, får du ikke pengene retur, men er meget velkommen til at sende en anden i stedet.
Frokost og/eller aftensmad kan bestilles særskilt på La Oficina. Har du lyst at dukke op tidligere for at spise frokost i salen eller at blive lidt længere for at spise aftensmad, kan dette bestilles direkte hos La Oficina hos Lars Billeschou på lb@laoficina.dk . Der er tapas, sandwich og varm ret at vælge imellem. Du bestiller og betaler direkte hos La Oficina.
Gratis prøvedag: Dette arrangement inkluderer, at du kan få en gratis prøvedag på La Oficina.
Du aftaler selv dagen med Lars Billeschou på lb@laoficina.dk
telefon: 70 27 33 32
Arrangør er: La Oficina www.laoficina.dk i samarbejde med Abelone Glahn www.abeloneglahn.dk
Yderligere spørgsmål: Abelone Glahn 24 25 48 52 info@abeloneglahn.dk
Program alle dage fra kl. 13.30 -17.00:
13.30- 15.00: Velkomst og kort intro til La Oficina, derefter Oplæg del 1
15.00 – 15.15: Pause med kaffe, kage og frugt
15.15 – 17.00: Oplæg del 2
Derefter rundvisning på La Oficina for dem, der vil.
Jeg vil være case: Har du lyst at få dine egne udfordringer gennemgået kort som case på kurset, tager hver af oplægsholderne to cases op.
Send en beskrivelse af, hvad du gerne vil have kursuslederens personlige feedback på. Kursuslederen vælger selv blandt de indsendte og tager kort et par konkrete problemstillinger op, som kan være relevante at lære af.
send til info@abeloneglahn.dk
Bøger: Til hver af kurserne indgår den pågældende bog. Har du allerede bogen, kan den byttes til en anden i Mikrobusiness-serien.
Rikke Moos’ bog “Fra ide til bestseller” udleveres til kursisterne ved kurset den 5. juli
——
Bestil plads her:
Tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret, kan du sende en anden, men ikke få pengene retur.
Kom godt fra start :: Skriv din egen fagbog:: Salg :: Synlighed
18. april 2011 kl. 17:28
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg er begyndt at samle på links til tjenester, der tilbyder at ordne alt det administrative bag kursustilmeldinger mv.
Hvis I, læsere, har andre forslag, hører jeg gerne om dem, især om fordele og ulemper.
Jeg skal bruge en mere effektiv betalingsmåde for og registrering af folk, der for eksempel vil på min Sommerskole for Selvstændige her i juni-august, og jeg søger efter den bedste og nemmeste måde at eksperede det online inklusive betalingssystem, uden at jeg behøver at oprette en e-butik. Foreløbig ekspederer jeg nærmest i hånden med faktura, der tilsendes.
Foreløbig har jeg fundet to, som jeg undersøger:
Den ene er MinBegivenhed.dk, som også tilbyder markedsføring af arrangementer. jeg kan særligt godt lide den fordi den er på dansk!
Den anden er Wufoo.com, der selvfølgelig også har andre muligheder så som spørgeskemaer mv.
Hvilke kender I og Hvilke vil I anbefale?
16. marts 2011 kl. 10:58
Skrevet af Abelone Glahn
“Der var en ganske særlig stemning – en sjælden nærhed på træffet”
“Tak for god og indholdsrig dag sammen med alle jer mikronetter. Jeg er ihvertfald blevet inspireret i flere retninger af både personlig- og forretningsmæssig karakter.”
“Et frugtbart og vellykket træf”
Bare tre tilbagemeldinger på Mikronettræffet sidste lørdag, som trak 60 selvstændige til et varmt og energifyldt møde med konkolleger.
Peter Hanke udfordrede os på, hvad det vil sige at være professionel – Har du selv tænkt over, om du er professionel og hvornår?
“Pro-fessio” betyder at bekende sig til et højere formål – det vil sige, at der er indbygget erklæring over for omverdenen i selve betegnelsen.
Har du selv et højere formål med dét, du laver?
Peter Hanke fik os også i gang med at dirigere. Han er selv korleder og dirigent og fik os til to og to at dirigere hinanden.
I begyndelsen gjorde vi alt for at følges ad i bevægelserne.
Kun ganske få turde springe ud og gøre noget uventet over for den anden.
Tankevækkende, ikke sandt!
Også Reimer Bo, som holdet oplæg, fik mig til at tænke på, hvad det er, jeg går og laver. Han fortalte om sine første tre år som selvstændig, og hvad han havde lært af dem. Da en i salen spurgte ham, hvad der drev ham, fremhævede han, at det var vigtigt ikke kun at lave det, man hele tiden har lavet og er god til, men at man går efter noget, der ligger over ens kompetence.
Når jeg ser tilbage på, hvor der er sket noget spændende for mig i de over ti år, jeg har været selvstændig, er det i krydsfeltet mellem det, jeg er god til, og det jeg endnu ikke kan – altså netop der, hvor man træder ud af rutinen og gør noget nyt.
Jeg har ikke tænkt så meget over, at det er dét, der giver drivkraft. Men det er jo ganske indlysende. For nogle. Andre forbliver i det trygge og lever måske lige godt for det, uden at det skal kritiseres – jeg blev bare pludselig opmærksom på “systemet” i det at sætte overliggeren højere en gang imellem.
Der var også andre spændende indlæg, og jeg håber, jeg får tid at blogge mere om træffet.
3. oktober 2010 kl. 13:16
Ældre indlæg