Der var den sku!

Skrevet af Allan Ravn

Ud på de sene nattetimer…. Jeg havde faktisk lovet mig selv at jeg ikke ville bruge denne del af døgnet på at arbejde/tænke/finde på løsninger på alverdens udfordringer. Kender du det, at vågne op og tumle med en udfordring der bare, lige der kl. 03.45, synes at virke som afgørende for om jorden nu også roterer i morgen….. altså hvis man ikke får den løst ?? (jeg ved jeg ikke er den eneste, så nik du bare, der bag skærmen 🙂 )

Nå men altså, i går nat sad jeg der alligevel, med en opgave, som bare ikke kunne vente… indtil det lige pludselig gik op for mig, at projektet/udfordringen, jeg arbejdede på ikke kunne blive til noget (ikke lige den nærmeste tid i hvert fald) da jeg hverken ville afsætte tiden eller pengene til at få opgaven sat på sporte lige nu….. og i sekunderne efter jeg havde erkendt dette, fandt jeg løsningen på det som var den største udfordring i projektet, en løsning jeg havdet ledt og ledt efter i ugevis, opstod i min hjerne som bobbel…

Slip opgaven løs, lad svaret komme til dig, også om det så kræver at du skal sidde og kigge ud i den mørke nat….. hvad skulle du ellers bruge tiden til kl. 03.45 🙂 ??

Mange hilsner

Allan Ravn

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 28. maj 2008 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Abelone Glahn  |  4. juni 2008 kl. 13:45

    Joda, jeg genkender det. Jeg har udviklet en metode, der – nogle gange – virker ved, at jeg overbeviser mig selv om, at jeg skal PARKERE spørgsmålet til senere. Give det en form for pitstop.
    Alene det, at jeg næsten fysisk kører det ind til siden i mine tanker og erkender, at spørgsmålet/udfordrogen/problemet ikke er ude i en blindgyde, eller kørt den forkerte retning, men alene ude på et pitstop, gør, at jeg kan lade de andre tanker passere. Det er ligesom at køre bageved en stor roe-bil ( jeg bor på Falster…) eller bag ved en traktor med anhænger. Vi holder i en længere og længere kø ,og alle koncentrerer sig om at se langt og se, om man kan komme forbi den forbandede traktor, og ingen kan løsningen, for alle skal holde tilbage for fuldtoptrunke linier. Det løses først, når traktoren kører ind til siden og holder stille, så alle andre kan passere. Og så glider alting meget nemmere, og traktoren har også sin plads at udfylde, denne gang bag mig, som et mindre problem.

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: