Den svære kunst at holde ferie…

Skrevet af Julie Lindegaard

For mange fastansatte lyder det som et mærkeligt problem, men det er faktisk et problem. Mange iværksættere – og selvstændige holder ikke ferie…. eller ihvertfald ikke rigtigt.

Forleden spurgte en af mine kolleger: Hvornår holder du ferie, Julie – og holder du sådan rigtigt ferie, eller bare ferie om dagen og så arbejde om aftenen, når børnene sover…?? Hun spørger på den måde, fordi det er så normalt for “os frie folk” at feriere på den måde…..

Mit svar var – som hvert år: Vi ser lige, men det ender nok med en uges rigtigt ferie væk fra computeren – og så en uge med lidt aftenarbejde. og den 3 uge, ja, den bliver nok inddraget til arbejde….

Sådan har rigtig mange af mine kolleger det, kan jeg høre….

Men det burde være anderledes. Alle har brug for at lade op, komme væk og få afstand til arbejdet….
Jeg bloggede om netop dette emne for præcis et år siden….

Jeg mener egentlig det samme – har bare stadig svært ved at praktisere det…..

Har du gode råd til, hvordan ferie faktisk bliver ferie??
img_0090_2.JPG

[tags] selvstændiges ferie [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 29. juni 2009 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Malene Grouleff  |  30. juni 2009 kl. 07:54

    Jeg har med tiden erkendt, at der skal en vifte af midler til at holde arbejdet ude af ferien. De virker for mig, så jeg rent faktisk ikke arbejder 3-4 uger hver sommer. Og jeg deler gerne ud af dem, hvis andre også kan bruge dem:
    1. Adviser dine kunder i god tid om, hvornår og hvor længe du holder ferie. Brug mailsignaturen, hjemmesiden eller andet til at gøre opmærksom på det.
    2. Hvis I er flere i firmaet, så vælg evt. at holde ferie samme tid, så der er helt ferielukket. Ellers risikerer man, at kollegerne alligevel skal spørge én om noget.
    3. Læg ferien i midten af juli, hvor størstedelen af kunderne også holder fri.
    4. Sæt autosvar på din mail om, at du holder ferie og først ser og besvarer mails derefter.
    5. Overvej at investere i en privat mobil, så du kan slukke arbejdsmobilen og indtale en besked om ferielukningen. Alternativt brug et callcenter eller en telefonpasser til at tage imod beskeder til efter ferien, hvis du foretrækker, at kunderne får hul igennem til nogen i stedet for en svarer, når de ringer.
    6. Selv om du ikke kan dy dig for at tjekke din mail i ferien (det gør jeg f.eks. en gang om dagen via min privattelefon, fordi jeg ikke har adskilt privat- og en arbejdsmail), så lad være med at besvare arbejdsmails, for så signalerer du over for kunderne, at du alligevel lidt er på arbejde, og det kommer du så..
    7. Mind dig selv om, at det gavner både dig, kunderne, familien, vennerne og ferieoplevelsen, at du mentalt og konkret slipper arbejdet et længere stræk en gang i mellem.
    8. Erkend at det måske vil tage nogle dage, før din hjerne rigtig forstår, at det er ferietid. Man skal jo lige geare ned og vænne sig til, at det er tid til at nyde frem for at yde.

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: