“Den største motivation er at få sammenhæng ml arbejde og fritid”

Skrevet af Abelone Glahn

Karen Lumholt, der er forfatter til bogen fra Biks til Business, taler lige nu på Iværksættermessen og trækker helt vildt mange til. Alle siddepladser er væk, og der står folk i klump i gangen ud for Tranquebar, bogcafeen på messen.
Karen Lumholt på iværksættermessen

– Det er ikke så meget ønsket om at tjene penge, der driver kvinderne, siger hun, men i meget høj grad lige så meget at kunne få både fritid og arbejdsliv til at gå op i en højere endhed, siger hun.

– Mange starter virksomhed inden for en anden brnche , tager ikke  deres faglighed og deres netværk med sig, og klarer sig derfor ikke så godt.
– Andre, der tager udgangspunkt i en faglighed og bliver ved med at lave det, de er gode til, og kan lide at lave, klarer sig meget bedre.

– Kvinderne er supergode og kan lære mænd en masse om foretningsdrift.
Blandt andet har kvinder gode evner til at se de store horisontale bevægelser, kende markedet og har en god fornemmelse for kundeunderlaget.
Mænd går oftere med skyklapper på og tænker fra a til b – nu skal vi gøre dette produkt til kasse.
Det sansende kan mænd lære af kvinder, der opfanger og sanser mere fra omgivelserne – ligesom kvinder er meget gode til at innovere. Hvilket også er årsagen til, at mange vækstorienterede fonde mv. er interesserede i at få kvinder med ind i innovation.

Kvinder er også ofte bedre forberedte, når de går til kundemøder, og gode til at skabe netværksrelationer, der er baseret på tillid, og det er særlig nyttigt for mikrovirksomehder, der dyrker vækst i netværk.

 – Endelig har kvinder et andet vækstsyn, de tænker ikke i vækst i mursten, omsætning, mere arbejde end vi allerde har. Vækstsynet, som mange selvstændige kvinder har, er på mange måder et mere moderne vækstsyn, for vi bevæger os mod en verden, hvor vi kan arbejde mindre, hvis vi bare arbejder smartere.  

Kort sagt: Morgendagens leder er en kvinde.

Kommentar fra mig: Karen lever det hun siger, derfor er hun troværdig, og derfor står der så mange foran den lille intime scene, som er lige bag mig. jeg sidder nemlig og skriver mindre en 20 meter fra hende, så jeg kan høre direkte, hva hun siger og skrive det med det samme ned på maskinen.
Karens oplæg er bare et af mange spændende, og der skal herfra lyde en opfordring til at komme ind på messen, som også har åbent i morgen. 

[tags] kvindelige iværksættere, entrepreneur, iværk09, karen lumholt [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 11. september 2009 i kategorien: Bloggerhverdag,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: