Share now!
Skrevet af Allan Ravn
Forleden var jeg i en virksomhed, som stod foran en større udfordring. Udfordringen, hvis den blev løst rigtigt, kunne betyde stor fremdrift i virksomheden, hvorimod hvis udfordringen ikke blev håndteret korrekt, kunne betyde en større tilbageslag….
Mens vi planlagde handlingsplanen for den pågældende udfordring, og arbejdede os igennem de 7 punkter jeg arbejder med, fik jeg et interessant og ærligt spørgsmål fra en af nøglepersonerne. Han spurgte, “Hvad skal JEG gøre hvis jeg laver kludder i det?”
Jeg syntes spørgsmålet var ærligt og befriende, da personen var fokuseret på opgaven, men samtidigt udviste en normal nervøsitet, før man bevæger sig ud på ny territorium.
Som du sikkert har gættet så er mit hovedfokus, uanset hvem jeg arbejder med, altid de personer som skal udføre opgaven. Uden total commitment fra personen eller teamet, ingen sejr.
Som svar på personens spørgsmål, blev vi enige om at alle oplysninger, alle gøremål, alle “fejltagelser”, alle delsejre i den kommende proces, ville blive betragtet som succes på en vigtigt betingelse! At alle delte alt. Forstået på den måde, at det havde ligeså stor værdi for virksomeheden og personerne bag, at vide hvad man IKKE skulle gøre, som hvad man skulle gøre. Vi oprettede specielle møder til at dele alt. Disse møder kaldte vi “share now” og de blev en vigtigt motor i processen.
Så min konklution er: En “fejl” er kun en fejl, hvis man undlader er dele erfaringerne med andre. Så snart man deler erfaringerne, bliver det til en værdi for virksomheden.
God fornøjelse
Mange hilsner
Allan
Opdateret d. 5. marts 2008 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af Allan Ravn
Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar
You must be logged in to post a comment.
Følg kommentarer via RSS