Den farlige konflikt!

Skrevet af Allan Ravn

Da jeg forleden havde siddet til møde med ejeren af en håndværkervirksomhed i ca. 1 1/2 time og havde stillet manden “1 mio” spørgsmål om alt fra budgetter over handlingsplaner til værdien af hans arbejde for kunderne, ham selv og ikke mindst hans familie, skulle vi til at runde af da jeg tænkte jeg lige ville stille et sidste spørgsmål:

Spørgsmål“Hvornår går du på arbejde med stolthed”?

Svaret fra manden lammede mig!

Svar – “Jeg har ikke rigtigt været stolt de sidste ca. 16 år”

Du kan levende forestille dig at svaret startede en lavine af spørgsmål fra min side! Da jeg samtidigt vidste fra vores samtale at manden ofte først var hjemme efter kl. 20.00 fra arbejde, men havde stor værdi på sit familieliv, var jeg noget forvirret! Hvorfor lave noget du ikke er stolt af og samtidigt komme sent hjem? og så i 16 år??

Svaret skulle ligge i en gigantisk værdi konflikt. På den ene side havde manden stor værdi på sit familieliv og samtidigt var havde han en stærk drivkraft i jobbet, når en kunde roste hans veludførte arbejde og ikke mindst hans fleksibilitet (kommer når kunden kalder – siger ikke nej)

Så det manden mente med ikke at have været stolt de sidste 16 år, var altså rettet mod den manglende energi han bidrog med i privatlivet..og ikke det arbejde han udførte for sine kunder.

Hvis vi forbliver i stærke værdi konflikter vil vi lide overlast. Stress, sygdom, skilsmisser, forliste virksomheder og bristede drømme er yderste konsekvens.

Så vær tror mod dig selv og det som er virkelig vigtigt for dig som menneske! Hvis du er det, kan du ikke undgå succes! Og husk på der findes anden succes en økonomisk frihed 🙂

Mange hilser

Allan

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 28. januar 2008 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af

3 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. trine kolding  |  28. januar 2008 kl. 15:15

    Hej Allan
    Hold da op – tal om at stille det rette spørgsmål! Tænk, hvordan det ville påvirke arbejdsglæden over hele landet, hvis vi vænnede os til at stille hinanden og os selv nogle af de spørgsmål lidt oftere.
    Mange hilsener, Trine

  • 2. Abelone Glahn  |  28. januar 2008 kl. 19:41

    Tankevækkende historie.
    Lige her og nu sidder jeg alene hjemme, en meget sjælden situation, og jeg har kunnet tillade mig at være på nettet og arbejde siden klokken 9 i morges. Det er fyldt med stor nydelse, stor stolthed. ingen afkald, da der ikke er andre hjemme.
    I dag konflikter det således ikke med, hvad jeg ellers sætter højt som værdi, nemlig også at have tid til familien og lidt fritid.
    Jeg forstår godt din pointe med, at hvis man har disse voldsomme værdikonflikter, ender det galt.
    Men…nogle gange bliver jeg bare så træt af, at det ind imellem næsten virker supekt at kunne lide sit arbejde……
    mange hilsner
    Abelone

  • 3. Allan Ravn  |  29. januar 2008 kl. 08:02

    Hej Abelone,

    Tak for kommentaren.

    Jeg forstår din bekymring, og den er ikke uvæsentlig! Jeg elsker selv mit arbejde, og kan sagtens glemme tid og sted når jeg er allermest inspireret. Mit arbejde/min virksomhed har også enorm værdi for mig og mit liv! Men ikke kun på baggrund af at have noget at bestille, og tjene gode penge, men derimod på baggrund af “hvad mit arbejde giver mig” og hvad det gør ved mig når min virksomhed opfylder mine ønsker. Det er de færreste der tør stille sig op og sige “mit arbejde har altså 1. prioritet” vel at mærke hvis personen har familie. Det kræver,autenticitet, ærlighed og ikke mindst styrke, da konsekvenserne af sådan en udmelding kan være “interresante” (vi lever jo i Danmark, fordommenes og jantelovens land). MEN hvis det forholder sig, er der kun en vej. Efterlev dine sande værdier, og gør det fuldt ud. Det interessante (og svære) er at vores værdirækkefølge ikke er den samme gennem hele livet.Vi har et sæt værdier når vi er under uddannelse, et andet sæt værdier når vi stifter familie osv osv. Vi ændrer os og derfor skal vores adfærd ændre sig i samme takt. Ingen har sagt det er nemt :)Men det er fan…. spændende!

    Mange hilsner
    Allan

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: