Damage Control.. Fyn Bus i uvejr.

Skrevet af Julie Lindegaard

Nu er en ny køreplan for regionale og lokale busser normalt ikke noget, der får sindene i kog – men hold da op. På Fyn er det anderledes.
Den sidste tid har Fyn Bus virkelig været i medierne – med mindre gode historier…. og de har haft brug for damage control.
Krikken er haglet ned over busselskabet – der har ændret, prioriteret og forsøgt at skabe mere fornuft i køreplanerne. Målet har været at udrydde tomme busser….
Men det gør du ikke ustraffet – slet ikke på FYN! Forandring er ikke af det gode.

Medierne har kastet sig over nyheden om en omlægning – og kritikken har været overdøvende fra brugerne allerede inden de vidste, hvordan verden så ud efter en ny køreplan…

Og her til morgen skulle det hele så kulminere, og den nye busplan tages i brug.
P4 Fyn tog i mod de mange buspassagerere med en morgenflade viet alene til problemer. Journalisterne opfordrede passagererne til at ringe, sms’e og maile ind med problemer. Og missionen lykkedes. Folk klagede deres nød.

Og på Fyens Stiftstidende har de dagen igennem fulgt udviklingen på den store nyhed. I formiddags indrømmede planchefen problemet og sagde: – Det er ikke godt nok.

Fyn Bus er på rette vej – der er i mine øjne ingen anden udvej end at indrømme og rette op. Simpelthen lytte til kritikken. Det gjorde Fynbus allerede inden med en pressemeddelelse om, hvor de ville rette op.
Godt de lytter….
Planchefen indrømmer problemer i morges, men glemmer at give bud på, hvordan han vil undgå samme problem i morgen i artiklen.

Men FynBus er måske ikke så berørt af uvejret.
Kommunikationschefen Martin Krogh er ihvertfald ikke klar til at indrømme, at der er et problem, men siger til Fyens.dk:
– Jeg ved godt, at nogle er kommet for sent i morges. Hvis man har fået en køreplan, er man godt hjulpet. Jeg tror på den nye køreplan. Det kommer til at blive godt, siger Martin Krogh, der var godt tilfreds med morgenens forløb.

Jeg mener, at især den sidste bemærkning om, at han er godt tilfreds med morgenen er med til at signalere at FynBus er lidt ligeglade med deres kunder…
Uheldigt!

Men ud over det, så klarer FynBus sig rimeligt i modvinden.

Det bliver spændende at følge de næste dage. Det der afgør succesen er om busserne kører og passagerne kommer frem til tiden….

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 25. august 2008 i kategorien: Diverse,Markedsføring . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Alvin Mosegaard Jensen  |  30. september 2008 kl. 13:03

    jeg kan se det er en der ikke bruger bus der har skavet dette. det er det glade vanvid der står

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: