Dagligstuen inddrages af kulturelle entreprenører
Skrevet af Abelone Glahn
I går var jeg til fernisering på Lille Lottenborg, der holder Saloner i sommerperioden. Det er en privat person, der har åbnet sit hjem for kunstinteressrede mennesker. Hendes dagligstuer er ryddet til fordel for ung og eksperimenterende kunst. De private gemakker er simpelthen stillet til rådighed for en salon, ikke et rigtigt galleri, men for et kig på kunst, man ikke så tit møder. Det foregår i en privat villa i Hellerup, som i går ved ferniseringen var stopfyldt.
En anden, jeg kender, har i en periode holdt jounalistiske saloner, hvor mediedækning blev diskuteret.
Det at inddrage daglisgstuen til entreprenørielle aktiviteter ses oftere og oftere. I USA startede Living Room Concerts for mange år siden. Koncerterne foregår i intime omgivelser, hvor kunstnere får lov at spille for et lille publikum hjemme hos en privatperson , og indtjeningen består af entre og frivillige bidrag. Det kan systematiseres lidt mere : I Danmark findes der adskillige, der har taget initiativet op. Der er dannet en kæde af disse, som har forsøgt at sætte tingene lidt mere i system. En række meget vellykkede dagligstuekoncerter er dem, der holdes hos Merete Messmann og Stanley Samuelsen i Birkerød.
Og så må jeg da også fortælle, at vi her på Falster holder otte koncerter om året hjemme i vores egen dagligstue i Den gamle skole i Maglebrænde. Vi har ca 50 gæster til koncerterne hver gang, og når der kommer rigtig mange tilmeldte, lejer vi forsamlingshuset i nærheden og holder koncert dér. I fredags spillede Peter Abrahamsen og bell Pepper Boys for fulde huse.
Til sommer har vi to koncerter hjemme, hvor der også serveres ost og rødvin. Vi har kørt det i fire år nu med meget skiftende program , men altid med tætpakkede sale. Så har du et stort rum i huset og har mod på at få mange ind i dine rum, kan det anbefales at prøve at åbne sig for omverdnen med sjove, inspirerende tilbud til dem.
Opdateret d. 29. maj 2011 i kategorien: Kultur,Mikrovirksomheder . Andre indlæg af Abelone Glahn
Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar
You must be logged in to post a comment.
Følg kommentarer via RSS