Brug IKKE Til-feltet, men BCC feltet, til nyhedsbreve

Skrevet af Abelone Glahn

En genganger, som jeg har skrevet om for to år siden, men som jeg bliver nødt til at skrive om igen, for det sker med jævne mellemrum, at jeg modtager nyhedsbreve, der burde ryge direkte i skrotbunken, alene på grund af måden, de udsendes på.

BRUG ALDRIG TIL-FELTET,
MEN BRUG BCC-FELTET,
NÅR DU SENDER NYHEDSBREVE UD

Jeg har skrevet nedenstående, til den, der sendte mig det seneste brev med et hav af emailadresser i Til-feltet. Her linker jeg til en forklaring på, hvordan man ændrer sin opsætning:

Kære xx

Tak for dine altid interessante orienteringer.

Jeg er glad for at modtage dem, men jeg er meget stærkt irriteret over noget teknisk, som jeg vil gøre dig opmærksom på:

Du sender dine breve ud til alle på en sådan måde, at vi alle får hinandens emailadresser.

Det er dels noget, “man” ikke gør: Vi ønsker alle at beskytte vores emailadresser for spam, men måden, du sender ud på, gør det for eksempel muligt for mig at kopiere alle adresser og sende en reklame for et eller andet ud til samtlige dine kontakter, ligesom du faktisk giver mig indsigt i en masse menneskers emailadresse, som de måske passer på.
Personligt bryder jeg mig ikke om at forekomme på sådanne lister, netop fordi jeg udsættes for spam konstant af folk, der misbruger emailadresser, de på en sådan måde er kommet i besiddelse af.

Det er dels noget, du meget nemt kan rette: Du skal IKKE bruge Til-feltet, ej heller CC- feltet, men BCC feltet.

Bcc står for et gammelt udtryk Blind Carbon Copy, altså en form for gennemslagspapir, der er blindt= ikke kan ses.

Når du skriver i BCC feltet, kan du selv se alle adresserne, men det kan modtagerne ikke.

Det er dels meget mere professionelt at sende breve på den måde – simpelthen fordi det sér mest professionelt ud, dels slipper modtageren for at få vist alle adresserne, som du kan se nedenfor, at jeg har fået.

Jeg har det sådan med nyhedsbreve og andet, jeg får på denne forkerte måde, at jeg bærer over med dem et stykke tid, men til slut bliver jeg så irriteret over, at min mailadresse bliver multipliceret ud til en masse mennesker, jeg ikke kender, at jeg framelder mig nyhedsbrevet.

Og det var vel næppe det, du ønsker.

Dette sagt i stor venlighed.

og så følger en venlig hilsen og et nyttigt link til mere, hvis man nu vil lære om, hvordan man bliver mere professionel i sin internetfærden som selvstændig.

Men budskabet er altså:
Brug nu det Bcc-felt, ellers mister du kunder!

[tags] e-mailpolitik, email-nyhredsbreve, e-nyhedsbrev, bcc  [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 31. maj 2009 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: