Få styr på tiden – sådan bliver du mere effektiv

Skrevet af Abelone Glahn

Få styr på tidenSe værktøj til bogen her>
Køb bogen her>

Forfatter: Trine Kolding
Pris: 199.-

Om bogen:
“Få styr på tiden” rammer lige ind i en klassisk problematik hos såvel freelancere som fastansatte: Hvordan får jeg tiden til at slå til? Hvordan organiserer jeg mit arbejde, så jeg bruger min tid effektivt? Det handler om at organisere sit arbejdsliv, så man tager sig tid til det, der er vigtigt.

I bogen viser Trine Kolding fire væsentlige punkter for den, der gerne vil være mere effektiv:

  1. Sæt klare mål
    At have mål for sit arbejde giver overblik og hjælper dig til at navigere gennem den travle hverdag.
  2. Prioriter de vigtige opgaver
    En god huskeregel for vigtige opgaver: Du ved, du er i gang med de rigtige aktiviteter, når de bidrager til at nå dine mål
  3. En realistisk balance
    Uanset hvor hårdt du arbejder, er det at faktum, at der er 24 timer til rådighed i døgnet. Hvor meget skal du nå? Jo før, du accepterer, at du aldrig når “det hele”, jo nemmere bliver det at få styr på sin tid.
  4. Struktur på arbejdsdagen og opgaverne
    Du skal planlægge og strukturere arbejdsdagen og opgaverne, så du reducerer tidsrøverne og samtidig finder tidssparerne. Det handler kort sagt om at arbejde smartere.

Disse og mange andre råd giver dig sammen med bogens mange brugbare værktøjer indsigt i, hvordan du kan blive bedre til at styre din tid.
Udgivet 24-10-2007

1 boganmeldelse

  • 1.

    Tina Samuelsen, for Mikronet  |  13. november 2007 kl. 11:31

    Få styr på Tiden – sådan bliver du mere effektiv.

    Anmelder: Tina Samuelsson. Selvstændig med – som de fleste andre selvstændige i mindre virksomheder – et konstant efterslæb af ufærdige projekter og opgaver der ikke er løst til tiden. En del af den primære målgruppe.

    Indhold:

    Bogen er skrevet af Trine Kolding, som i mange år undervist i personlig effektivitet og planlægning. Trine Kolding har startet sin egen virksomhed i 2004, og kender derfor alt til de udfordringer, som følger med det at være selvstændig, herunder styring af tid og effektivitet.

    Bogens titel rammer præcist, hvad den handler om: Få styr på tiden. Sådan bliver du mere effektiv.

    Den primære målgruppe er nystartede og mindre selvstændige, der har svært ved at få kalenderen til at hænge sammen, men bogen indeholder nogle vigtige redskaber, og kan med fordel læses af alle, uanset om man er ansat eller arbejder for sig selv.

    Læseren får konkrete og let tilgængelige løsninger på, hvordan man får mere effektivitet ud af den tid, man i forvejen bruger på sit arbejde. Vel og mærke effektivitet uden stress og uden at skulle løbe stærkere.

    Anmeldelse:

    Bogen er et overflødighedshorn af løsninger og forslag, der er effektive, let omsættelige og enkle at overskue, for den som ønsker at tage sit tidsforbrug og effektivitet op til revision.

    Den tager fat på begrebet effektivitet. Kommer omkring værdier, mål og prioritering. Introducerer nye ord som Tidsoptimist og Tidsbudget. Og sætter fokus på planlægning, vaner og motivation.

    Bogen er et praktisk redskab med konkrete test og opgaver. Den er let læselig, fyldt med inspiration, og holdt helt nede på jorden, så intet virker uoverskueligt, men tvært i mod særdeles fristende at gå i gang med.

    Trine Kolding er tilhænger af små justeringer og små skridt. Èn svale gør ingen sommer – men den gør, hvad den kan. Du skal ikke revolutionere dine vaner, men i stedet udvælge et af redskaberne, som du indøver i en måneds tid. Når det virker det for dig, kan du gå videre med et andet redskab.

    Læseren får et nyt syn på den tid, som anvendes på arbejdet, og især på den kvalitet og effektivitet, som tiden indeholder – eller mangler.

    Bogen anviser løsninger til at få overblik over, hvad tiden bruges til, hvordan man mere effektivt kan prioritere og planlægge, opsætte nogle realistiske mål og indarbejde nye vaner.

    Hvis du ikke synes, du har tid til at læse bogen, så tag dig tid. Du vil få mere tid, når du har læst den, og den er et uundværligt redskab til alle os, der synes vi aldrig har tid nok.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 5. september 2007 i kategorien: Arbejdsmiljø,Bøger,Kontoret,Kvinder,Tid . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: