Besøg af TV2 Nyhederne

Skrevet af Trine Kolding

Torsdag i sidste uge var en særlig dag. I kalenderen stod Kursus for Alm. Brand. Det er altid en stor fornøjelse at undervise på Midtermolen i Alm. Brands hovedkvarter. Dels fordi der hersker en god stemning. Uanset hvor travlt der er, er tonen altid imødekommende og humoristisk. Dels fordi Alm. Brand var min allerførste kunde, da jeg valgte at blive selvstændig for fire år siden. Derfor har jeg naturligvis et særligt forhold til virksomheden. Og endelig har de en af byens bedste udsigter fra store panoramavinduer ud over havnen. På mit første kursus i lokalerne i sin tid, fortalte en af medarbejderne mig, at hans største tidsrøver til daglig netop var udsigten!

Torsdag var særlig, fordi TV2 Nyhederne deltog i noget af kurset. Journalist Carsten Lund var interesseret i at lave et indslag om danskernes forhold til tid, og Alm. Brand indvilligede i at lade TV2 Nyhederne filme og interviewe.

Jeg ved desværre ikke, præcist hvornår indslaget bliver bragt. Formentlig i denne uge. Dog er det sikkert, at det bliver i 19-nyhederne.

PS! Det er nu programsat til mandag den 8. oktober

12. oktober: PPS! Jeg må erkende, at jeg ikke kan hamle op med prinse-forlovelse, fund af ubåd etc… Men på et tidspunkt bliver der vel tid til indslaget 🙂

[tags] TV2 Nyhederne, Alm. Brand, Carsten Lund, danskernes forhold til tid, Midtermolen, personlig effektivitet, personlig planlægning, Tid & Tanke [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 1. oktober 2007 i kategorien: Bloggerhverdag,Tid . Andre indlæg af

2 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Abelone Glahn  |  21. oktober 2007 kl. 12:44

    Er det blevet bragt ?
    Jeg kan ikke finde det på nettet ?
    vh
    Abelone

  • 2. Trine  |  22. oktober 2007 kl. 08:34

    Nej, desværre ikke endnu. Jeg har væbnet mig med tålmodighed. /Trine

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: