Forfatterarkiv

Få dig et advisory board

Skrevet af Pia Joensson

Et advisory board kan hjælpe dig med at opbygge din virksomhed

Et advisory board er en uformel variant af en professionel bestyrelse, der kan hjælpe dig til at udvikle din virksomhed og eksekvere din forretningsstrategi. Forskellen på et advisory board og en bestyrelse er, at et advisory board ikke har nogen formel magt. Det betyder, at du ikke er forpligtet til at følge de råd, dit advisory board giver dig – men du skal være klar til at tage imod dem, ellers giver det ikke mening.

Sammensæt dit advisory board af tre til fem mennesker med kompetencer, der supplerer dine egne, såvel fagligt som menneskeligt, og som har forskellige indfaldsvinkler til det at drive virksomhed. Brug dit advisory board aktivt, for de er dedikerede ambassadører for din virksomhed og vil dig det bedste. De kan blandt andet hjælpe dig til at styrke din markedsposition og prioritere indsatsområder, men kan altså ikke bestemme, hvilken retning og hvilke mål, du skal arbejde efter.

Lav en klar aftale med medlemmerne om, hvad du forventer, de skal bidrage med, hvor ofte I skal mødes, og hvordan de bliver honoreret for deres indsats. Mange er glade for at få deres viden og ekspertise i spil i en anden sammenhæng, end de gør i deres daglige arbejde og vil opfatte det som en tillidserklæring at deltage i en backinggruppe for din virksomhed. I nogle tilfælde er gode middage med mulighed for netværk medlemmerne imellem derfor betaling nok.

Skriv kommentar 21. oktober 2009 kl. 11:28

Drøm dig til de rigtige rammer

Skrevet af Pia Joensson

På arbejde i Valencia - det kan være meget inspirerende at skifte rammer en gang imellem.

Du kan bruge et drømmescenarie med dig selv som hovedperson til at få klarhed over, hvordan du ønsker, at dit arbejdsliv ideelt set skal tage sig ud. Selvom du måske drømmer om noget, der ligger ganske langt fra virkeligheden, får du temmelig sikkert nogle skæve ideer, som du kan realisere i en eller anden modereret form.

Sådan gør du

Fat tastaturet og sæt scenen for dit arbejdsliv. Hvor vil du sidde og arbejde, hvis alt er muligt? Derhjemme, i et kontorfællesskab, på en sydhavsø? Hvordan skal dit kontor være indrettet? Strømlinet minimalistisk, rodet kreativt, praktisk overskueligt? Hvilke mennesker med hvilke kompetencer vil du gerne være omgivet af eller have inden for rækkevidde? Mennesker med mikrovirksomheder, fagfæller? Når du har beskrevet de ydre rammer, er du klar til at skrive løs om en arbejdsdag, som du ønsker, den skal forme sig, fra den begynder til den slutter. Hvad laver du? Hvordan griber du det an? Har du mange forskellige typer af opgaver eller én opgave ad gangen? Hvordan holder du pauser? Netværker du i løbet af dagen? Hvordan bruger du nettet? Går du til møder? Jo flere detaljer du fylder på, desto mere stof har du at arbejde videre med, når du senere skal skabe eller justere virkelighedens rammer for dit arbejdsliv. Beskriv en hel arbejdsdag og gerne flere dage. Men skriv i nutid og begynd for eksempel noget i stil med: “Jeg træder ind ad døren til mit kontor. Tænder computeren. Sniksnakker med kollegerne i køkkenet, mens jeg tilbereder min ingefær-smoothie. Så ind ved computeren og læse mails. Hov, der er kommet svar fra den nye kunde i Italien….”

Husk, at du kun skriver dette som inspiration til dig selv, ikke for at få Nobels Litteraturpris, så smid fluks eventuelle skriveblokeringer over bord og lad dig rive med af fortællingen om dit ideelle arbejdsliv. Slå også den kritiske sans fra og lad være med at tænke over, hvad der er praktisk realisabelt. Når drømmescenariet om dig selv er skrevet færdig, skal du lægge det fra dig nogle timer…

…så er du klar til at læse historien om dig selv igennem med friske øjne. Hvad siger teksten egentlig om dine drømme? Måske kan du læse mere ud af historien, end du var opmærksom på, da du skrev den – især hvis du formåede at skrive løs uden at tage stilling undervejs. Er der noget, der springer i øjnene? Noget du kunne indarbejde i dit arbejdsliv? Vurdér, hvad der er realisabelt.

Lad pennen flyde

I litteraturen kaldes det at lade ordene strømme ned på papiret uordnet og associativt stream of consciousness. Drømmemetoden, der er beskrevet her, er inspireret af Walt Disneys såkaldte kreativitetsstrategi, som jeg efterhånden har benyttet i mange sammenhænge. Princippet er, at man udfolder alle de kreative og skæve ideer, inden man tager kritisk stilling til, om de er realiserbare. Metoden kan hjælpe os ud af vanetænkningen og give plads til at krydse ideer, vi ikke troede det muligt at forene. Det var sådan den flyvende elefant Dumbo blev skabt.

Skriv kommentar 9. oktober 2009 kl. 12:46

Et netværk er din sociale kapital

Skrevet af Pia Joensson

Der føres dybe samtaler hen over de svenske pandekager

Uden netværk ingen mikrovirksomhed. Så enkelt er det for de allerfleste. For når du kun er dig selv til at holde dig i gang i dagligdagen, er det utroligt vigtigt med et netværk, du kan dele dine erfaringer, udfordringer og glæder med. Et netværk af mennesker, du har tillid til, som kender dig og din virksomhed, som forholder sig sagligt til den, og som vil dig det bedste.

Er netop vendt hjem fra en skøn forlænget weekend med min egen netværksgruppe, Karriereklubben. Turen gik denne gang til Göteborg. Gennem årene har vi sammen besøgt så eksotiske steder som Paris, Berlin, Kołobrzeg og Baskamölla. Der bliver virkelig snakket igennem på de rejser. Og grinet en hel del, selvfølgelig. En af de fantastiske ting ved at tilbringe tre døgn sammen er, at der er plads til, at vi hver især kan tage en problematik/drøm/udfordring op i gruppen for at få den vendt og drejet, for derefter at gå og tygge lidt videre på den selv – for så at få den vendt på ny.

Netværket tæller seks kvinder. Vi har meget forskellige arbejdsliv, men de overvejelser og tanker vi hver især gør os ligner alligevel hinanden på mange punkter. Udover den årlige rejse mødes vi på nu 13. år en gang om måneden for at drøfte karrieredrømme og planer – og livet i al almindelighed i det omfang, det måtte have indflydelse på vores arbejdsliv. Nogle gange er vores møder meget strukturerede og målrettede, andre gange springer samtalen hid og did. Men uanset hvordan et møde former sig, er det helt sikkert, at vi altid vender hjem lidt klogere på, hvordan vi realiserer en drøm eller håndterer en problematik med relation til vores arbejde.

Hvis du ikke allerede har et netværk som mit, kan jeg stærkt anbefale dig at etablere eller melde dig ind i et. I Rum til at arbejde kan du læse om forskellige netværkstyper – formaliserede og uformaliserede, og om hvordan du kan bruge dem.

2 kommentarer 1. oktober 2009 kl. 10:00

Go green!

Skrevet af Pia Joensson

Det forlyder, at grøn er den nye sort… Er du interesseret i at gøre din mikrovirksomhed så CO2 neutral som muligt? I så fald kan du finde masser af ideer på nettet, blandt andet på Planet Greens How to Go Green: At Work. Planet Green er et online community med fokus på økologi, der anbefaler kun at udskrive dokumenter og e-mails, hvis det er strengt nødvendigt, at tage cyklen i stedet for bilen, at bruge “grønne” kontorredskaber og så videre.

Prøv også at tjekke Elsparefondens website, hvor du både finder gode råd til indkøb af hardware til kontoret, og til hvordan du sparer på energien. Der er faktisk op til 1.000 kr. at spare på elregningen i en computers levetid ved at vælge energieffektivt! Og sammen med alt det andet energiforbrugende arbejdsudstyr, vi har på vores kontor, bliver det alt i alt til noget, der kan aflæses både på el-regningen og på CO2 regnskabet.

Bæredygtige ideer vinder frem

På IVÆRK & VÆKST 09 messen i Forum fortalte serieiværksætteren, David Madié, der coacher og talentudvikler iværksættere i både København og New York, at rigtig mange af de produkter og koncepter, der bliver lanceret og vinder udbredelse i New York har en grøn profil. Og da trends, der har succes over there, ofte er en strømpil for kommende tendenser herhjemme, giver det alene af den grund god mening at tage den melding ad notam, hvis du ønsker at udvikle din mikrovirksomhed.

David Madié nævnte TapIt water som et eksempel på et tiltag, der med et meget enkelt grønt koncept har vundet udbredelse i en række amerikanske storbyer. TapIt fungerer som det virtuelle knudepunkt for en række cafeer, hvor man ved at medbringe en genbrugsflaske kan tappe drikkevand gratis fra hanen. På den måde gør TapIt både op med vores hang til engangsflasker og gør opmærksom på, at retten til rent og gratis drikkevand bør være en menneskeret.

Skriv kommentar 22. september 2009 kl. 19:38

Kontor ude eller hjemme?

Skrevet af Pia Joensson

Er du glad for de fysiske rammer for din virksomhed? Måske er du ved et tilfælde havnet i hjørnet af stuen, dengang du etablerede din mikrovirksomhed, og sidenhen har du ikke rigtig fået taget stilling til, om det er den rigtige løsning. Det kan også være, at din virksomhed i nogle år har haft til huse i et kontorfællesskab, som du egentlig er vokset ud af.

De fysiske rammer, der synes optimale det ene år, er det ikke nødvendigvis det næste. Rammerne skal hele tiden understøtte de mål og visioner, du har for din virksomhed – og befordre den arbejdsglæde, der skal til, for at du kan trives. Der er heldigvis mange forskellige muligheder for at bosætte sig med sin mikrovirksomhed. Muligheder, der kan bruges alene eller i kombination. Dem skriver jeg om i et kapitel i Rum til at arbejde. Erhvervsbladet bringer den 18/9-09 to artikler baseret på det kapitel. Artiklerne handler om vigtigheden af at tage aktivt og løbende stilling til, hvor du vil bo med din mikrovirksomhed, og om de muligheder der er.

Skriv kommentar 18. september 2009 kl. 06:34

Undgå stress

Skrevet af Pia Joensson

Hver tredje dansker føler sig stresset, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Men hvorfor forholder det sig egentlig sådan? Kan det i nogle tilfælde hænge sammen med, at det at have travlt er blevet synonymt med at være betydningsfuld? Det har måske i en ikke så fjern fortid været en del af forklaringen, men selvfølgelig hænger det ikke så entydigt sammen, og da slet ikke længere. Den selvstændige, der i dag til et middagsselskab henkastet fortæller, at han faktisk ikke læser mails om aftenen eller i weekenden høster nok mere respekt, end den der skal besvare tre SMS’er under forretten.

Stressen kommer!
Stress er i dag anerkendt som noget nær en folkesygdom, og stress er blevet et ord, vi bruger i flæng, når vi vil fortælle omverdenen, at vi halser rundt for at nå dette eller hint. Men ordet kan med fordel gradbøjes, for der er meget stor forskel på at have travlt og at have stress. Stress er en tilstand, der i værste fald kan have en række alvorlige følgevirkninger såsom hjerte-/karsygdomme, depression, og som kronisk kan skade korttidshukommelsen. For nu blot at nævne et par af de virkelig kedelige konsekvenser.

Sig nej, pyt og bed om hjælp
Hvis du begynder at føle dig stresset, har du fået det første hint om, at arbejdsstilen skal lægges om her og nu, så du undgår at blive ramt af stress i en grad, så du er ude af stand til at passe din mikrovirksomhed i en kortere eller længere periode. Det er vigtigt at reagere på følelsen hurtigst muligt. Indarbejd de tre vigtigste stresshåndteringsværktøjer i din hverdag: Sig nej, sig pyt og bed om hjælp. Sig nej, hvis du ikke har tid, overskud eller kompetencer til at løse en given opgave, sig pyt hvis du må lave et “ja” til en opgave om til et “nej” undervejs i processen og bed om hjælp – både til at få ændret din arbejdsstil og til at løse de opgaver, du ikke selv kan varetage uden at få stress.

Skriv kommentar 15. september 2009 kl. 19:22

Hold pause!

Skrevet af Pia Joensson

Apropos på P1 havde i begyndelsen af august begrebet pause som tema. I en række radioprogrammer blev emnet behandlet fra forskellige interessante vinkler. Blandt andet fortalte psykolog og direktør for Center for Stress og Trivsel, Jeanett Bonnichsen, at vi i og for sig godt kan tåle at have travlt, og at det sådan set ikke alene er mængden af opgaver, der får os til at føle os stressede. Det er manglen på pauser, der får bægeret til at flyde over. Hvis vi springer pauserne over, SÅ bliver vi stressede.

Dengang en stor del af danskerne var bønder, var det ganske utænkeligt at forstyrre nogen i deres middagspause. Men i dag eksisterer middagspausen næsten ikke. Det er på en måde synd og skam. Nu tager vi i stedet nogle små pauser i løbet af dagen, som det nu passer med arbejdet – ikke nødvendigvis, som det passer med vores behov. Og en ordentlig skraver bliver det sjældent til i dagens løb, med mindre vi arbejder hjemmefra. De heldigste lister sig til et power nap. Det er ikke som i Taiwan, hvor lyset i kontorlandskabet simpelthen går ud midt på dagen, så medarbejderne kan tage en lur under deres arbejdsbord. Den synkroniserede pause fungerer formodentlig som et tiltrængt afbræk i en arbejdsdag, der strækker sig over rigtig mange timer – og som en slags sidegevinst lærer man så sine kolleger at kende på den helt afslappede måde.

Opladningspauser

Jeg skriver i bogen om de vigtige opladningspauser. Opladningspauser er de små afbræk, du bør tage fra dit arbejde i løbet af dagen for at bevare arbejdsglæden og få overskud til dit arbejde. Når vi ikke holder pauser, har vi tendens til at miste overblikket, og når vi mister overblikket, føler vi os stressede, og når vi føler os stressede, begynder vi at producere det farlige stresshormon. Det er en ond spiral, det bare er med at få brudt.

En opladningspause kan bruges til at gå ud i det fri og trække en mundfuld luft, til at sidde og glo ud i luften, til meditation, til fysisk aktivitet eller til at gøre noget for en kollega (hente kaffe eller hjælpe med at fjerne et papir, der har sat sig på tværs, ud af printeren). Kun fantasien sætter grænser.  Det vigtige er, at du udfylder pausen med noget, der nærer dig, og at du holder pause, når du mentalt og fysisk kan mærke, at du trænger til det. Også når du har travlt – for den tid du bruger på pausen i stedet for på arbejdet i udmattet tilstand, kommer trefold igen. 5-10 minutter kan gøre underværker.

1 kommentar 3. september 2009 kl. 16:28

Bøger til selvstændige: