Forfatterarkiv

Creative Commons

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Publicere du materiale på nettet fx. fotos, artikler, videor, musik m.v. som du egentlig gerne vil give andre lov til at , så har du mulighed for via Creatice Commons mulighed for at lave nogle gyldige licensbetingelser der skal gælde for materialet og som kan passes til så du netop giver dig rettigheder du vil. Helt uden brug af advokat!

Du kan se en præsentation af hvad Creatice Commons er og hvad det kan bruges til her på denne “reklamevideo”: www.blip.tv/file/1192356

[]

Skriv kommentar 5. november 2008 kl. 12:12

Den modige iværksætter

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Tit betegner vi den ansatte der springer ud som selvstændig iværksætter som ”modig”, men det kræver faktisk også under tiden mod at lade være med et ”springe ud”.

Arne havde et fint velbetalt fast job, men han ville frygtelig gerne starte som selvstændig og han havde sammen med en større virksomhed talt om et udvikle et nyt produkt. Hvis dette produkt blev en realitet havde Arne en god ”startkapital” til at starte op som selvstændig og så var han nok sikret en vis minimumsindtægt.

Den oprindelige ide havde den større virksomhed fået, men Arne havde videreudviklet ideen og sammen havde parterne lavet en konceptbeskrivelse og det var meningen at Arne med netop hans specialviden skulle programmere og vedligeholde det hele mens den større virksomhed skulle komme med indhold og ikke mindst markedsføre og sælge løsningen.

Faktisk havde Arne allerede brugt adskillige hundrede timer på produktet og var faktisk næsten færdig men en prototype (for god ordens skyld skal det oplyses at Arne lavede al dette i fritiden – aftener og weekender – og det nye produkt var ikke på nogen måde konkurrerende med Arnes arbejdsgivers virksomhed).

Problemet var at parterne endnu ikke havde fået lavet en samarbejdsaftale, ja faktisk havde de ikke nærmere drøftet den, men samarbejdspartneren sendte nu et udkast til samarbejdsaftale.

For at sige det mildt var den ikke just ”Arne-venlig”. Samarbejdspartneren krævede nemlig at få samtlige rettigheder til produktet, herunder krævede de alle ophavsrettighederne til det program Arne skulle lave, ligesom de også krævede kildekoden udleveret. Det var deres oplæg at Arne skulle have en royalty på 25% for sin ”ulejlighed”, men problemet var at det var 25% af et nettobeløb d.v.s. at fra salgsprisen skulle samarbejdspartneren forlods have dækket alle omkostninger forbundet med salget, herunder ekspedition, administration, markedsføringsomkostninger, samt de udgifter samarbejdspartneren havde til at lave indhold m.v. Samarbejdspartneren havde endvidere op til et års kredit da Arnes provision først blev udbetalt efter udløb af hvert regnskabsår. Endelig skulle Arne påtage sig en temmelig omfattende konkurrenceklausul så Arne stort set var afskåret fra at udnytte sin viden og erfaring på andre projekter.

Selvom vi prøvede at gøre det begribeligt for samarbejdspartneren at vilkårene var helt uacceptable og at de stillede Arne helt urimeligt ringe, var samarbejdspartneren helt afvisende. Arne der faktisk næsten havde sagt sin gode stilling op besluttede sig for at her var omkostningerne for at starte op som selvstændig simpelthen for store og vilkårene for ringe.

Arne skrev derfor et brev til samarbejdspartneren om at det samarbejde desværre ikke blev til noget! Desværre for Arne havde han dog allerede brugt rigtig mange timer på at programmere prototype, konceptbeskrivelse m.v. og de var ny spildte. Men det kræver faktisk mod at sige ”Nej tak”.

Skriv kommentar 5. november 2008 kl. 12:08

Den ansattes ophavsret

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Når en ansat under ansættelsesforholdet udarbejder tekster, billeder, fotos, software m.v. vil dette materiale meget ofte være ophavsretligt beskyttet, og den ansatte er ophavsmanden jf. ophavsretsloven.

Spørgsmålet der ofte opstår er hvilke rettigheder arbejdsgiveren egentlig får til materiale ansatte laver under ansættelsesforholdet. Det kan klart anbefales at få det aftalt i ansættelseskontrakten så der ikke er tvivl og så vil det naturligvis være reguleret her. Forholdet kan også være reguleret i en overenskomst (som fx journalister).

Hvis det ikke klart fremgår af ansættelsesaftalen eller overenskomsten gælder det, at brugsretten til det den ansatte laver under ansættelsesforholdet i et eller andet omfang overgår til arbejdsgiveren og den ansatte må ikke anvende materialet selv eller overlade det til andre. Arbejdsgiveren må bruge materialet til brug for arbejdsgiverens virksomhed, herunder må arbejdsgiveren ændre, ajourføre og videreudvikle materialet i den udstrækning det er nødvendigt for at materialet kan anvendes inden for arbejdsgiverens virksomhed.

Det betyder også at man som ansat ikke selv kan bruge det man har lavet under ansættelsesforholdet og man må ikke tage sådant materiale med når ansættelsesforholdet ophører med henblik på at man vil bruge det i sin egen virksomhed eller hos en ny arbejdsgiver.

Skriv kommentar 5. november 2008 kl. 12:07

Fra lønmodtager til selvstændig

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Mange iværksættere kommer fra en fast stilling – som ansat – i en virksomhed, og netop skridtet fra lønmodtager til selvstændig er lidt af et minefelt juridisk. Tænker du dig ikke om som ansat risikere du pludselig at stå med en sag på halsen, intet job og dermed heller ikke nogen løn i en periode.

Det første man som ansat skal gøre er at kigge ansættelsesaftalen grundig igennem. Er der en konkurrence- eller kundeklausul skal den naturligvis overholdes. Sådanne klausuler kan betyde, at du i den første periode som selvstændig er begrænset i hvad du må beskæftige dig med eller hvilke kunder, leverandører m.v. du må kontakte.

Men selvom man som ansat ikke har en konkurrence- eller kundeklausul skal man være varsom og det gælder navnlig så længe man er ansat. Som ansat skal man altid optræde loyalt overfor arbejdsgiveren og denne pligt gælder helt frem til det tidspunkt hvor man endelig fratræder. Det betyder at indtil man er endelig fratrådt ikke må påbegynde nogen form for konkurrerende virksomhed, og ind til man er endelig fratrådt må man ikke påbegynde virksomhed som medføre at man fx af tidsmæssige årsager ikke kan udføre sit arbejde. Vær opmærksom på at nogle ansættelsesaftaler indeholder et direkte forbud mod at den ansatte påtager sig andet arbejde under ansættelsesforholdet.

Man må som ansat gerne undersøge markedet, kigge på lejemål, få trykt brevpapir og visitkort og få lavet websitet til den påtænkte virksomhed, MEN der må ikke påbegyndes en egentlig markedsføring, herunder må websitet ikke gøres tilgængelig for offentligheden, ligesom man heller ikke må deltage på en messe og dele de nye visitkort ud. Den nye virksomhed må altså først egentlig påbegyndes når den ansatte er endelig fratrådt stillingen.

Starter du som ansat en virksomhed som helt eller delvist konkurrere med din gamle arbejdsgiver skal du virkelig passe på, især hvis du som ansat vil underrette kunder og samarbejdspartnere om at du holder op og starter egen virksomhed for du må ikke bruge dit ansættelsesforhold til at markedsføre din nye virksomhed. Direkte adspurgt må du naturligvis fortælle hvad du nu skal lave, men du bør nok holde dine nye visitkort, præsentationsfoldere m.v. i tasken.

Det er naturligvis en selvfølge at man som ansat ikke må tage fortrolige dokumenter, kundelister og lignende med når man fratræder sin stilling, og man må ikke heller ikke misbruge forretningshemmeligheder og øvrig intern viden fra den tidligere arbejdsgiver.

Skriv kommentar 5. november 2008 kl. 12:06

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Slides til Har vi en aftale?

Skriv kommentar 5. november 2008 kl. 12:05

Arrangement hos Børsen Mikro – mine slides

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Tak til alle der mødte op ved præsentationen af min bog i Egmontbygningen. Jeg håber I alle fik noget med hjem – om ikke andet så en forskrækkelse 😉

Her kan I se mine slides. Desværre nåede jeg dem ikke alle!

Skriv kommentar 5. november 2008 kl. 12:03

Har du læst betingelserne?

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Der findes et utal af web 2.0 sider hvor du som bruger kan uploade forskelligt materiale, og her tænkes ikke blot på LinkedIn, Facebook m.v. men også andre typer som fx Tv2 Vejret. Det kan enten være materiale du bare vil dele med andre eller hvor du måske oven i købet kan deltage i en konkurrence!

Men har du læst betingelserne der gælder når du uploader materiale, fx billeder til Tv2 Vejret?

Du garanterer overfor Tv2, at du har samtlige rettigheder til materialet, herunder rettighederne til at materialet må offentliggøres. Men ved du hvad det betyder?

Har du som fotograf selv taget billedet er første trin klaret. Har du ikke selv taget billedet så skal du sikre dig at fotografen giver dig lov til at uploade billedet og at det må bruges af Tv2. Hvad angår ”brugen” kommer jeg ind på det nedenfor.

Men du skal også tjekke ”motivet”. Er der personer der kan genkendes på billedet skal du sikre dig at de giver dig lov til at du kan uploade billedet og at det må bruges af Tv2. Er hovedmotivet et kunstværk/brugskunst fx en smuk vase skal du sikre dig at ophavsmanden (keramikeren) har givet dig lov til at oploade billedet og at det må bruges af Tv2.

Hvis du ikke har sørget for at indhente alle tilladelser, og Tv2 bliver sagsøgt af fx en person på billedet fordi han ikke er tilfreds med pludselig at se sig selv på Tv2’s hjemmeside eller i fjernsynet, eller fordi en kunstner ikke vil se sin smukke vase anvendt som blikfang for en ny fjernsynsudsendelse – ja så vil et sådan erstatningskrav mod Tv2 blive videresendt til dig!

Her kommer vi så til Tv2 brug! For der står faktisk at Tv2 får en tidsubegrænset brugsret til billedet. Tv2 kan i al evighed bruge billedet til hvad Tv2 måtte ønske fx som temabillede til en ny tjeneste på Tv2’s website eller som blikfang for en ny tv-udsendelse.

Så sender du et sjovt sommerbillede af din lidt for tykke moster i bikini for at deltage i en konkurrence på Tv2 vejret, ja så risikere du, udover at billedet i et stykke tid ligger på Tv2 website, at din moster bliver nyt Tv2 blikfang for Tv2 Vejret på landsdækkende TV, eller at billedet bruges for det nye slankeprogram!

2 kommentarer 19. september 2008 kl. 13:56

Er SaaS noget for mig?

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Indrømmet – ”SaaS” lyder som en sygdom der skal behandles med pencilen. SaaS står dog for ”Software as a Service” og dækker over det forhold at en leverandør stiller noget standardsoftware til rådighed for brugere over nettet (tidligere også kaldet ASP – Applikation Service Provider). Typisk er der tale om standardprogrammer som den enkelte bruger ikke kan tilpasse og som kun udbydes som en tjeneste på nettet og hvis programmet ikke findes i en udgave du kan installere på den egen computer.

Brugeren skal alene have en computer og en internetforbindelse, og via internetforbindelsen og en browser kan brugeren koble op og anvende programmet. Programmet er alene installeret på leverandørens server og brugeren er fri for selv at skulle installere og opdatere programmet. Et eksempel på SaaS tjenester er fx Google Docs og kan være lige fra teksbehandlings- og kalenderprogrammer til billedebehandlings- eller økonomiprogrammer.

Som bruger skal man være klar over at SaaS udbydes på standardbetingelser som man som bruger bare må acceptere da leverandøren ikke er tilbøjelig til at lave individuelle betingelser. Softwaren er standardiseret uden brugeren har mulighed for de store tilpasningsmuligheder. Omvendt udbydes SaaS som oftest om ikke som en gratis tjeneste så til en lav pris.

Du skal være opmærksom på at de fleste SaaS-vilkår indeholder temmelig omfattende ansvarsfraskrivelser. Leverandøren garanterer sjældent konkrete svartider eller oppetider og som oftest fraskrives ethvert erstatningsansvar – også for tabte data.

Inden man som bruger begynder at anvendes disse SaaS-tjenester bør man vurdere risici og tænke nogle worst-case scenarier igennem, og nøje vurdere om man vil løbe de risici der er forbundet med SaaS. Overvej bl.a.:

– Du risikere at du ikke kan arbejde, herunder hente dine data hvis din egen computer eller internetforbindelse er ”nede” eller hvis leverandørens server eller internetforbindelse er ”nede”. Hvor følsom er din virksomhed hvis det sker?
– Tages der back-up af data’ene (hvor tit og hvad loves det m.h.t. reetablering) og har du selv en back-up af data’ene, eller ligger de kun på leverandørens server/back-up bånd.
– Hvilke formater ligger dine data i (helst et standardformat), og har du mulighed for at trække data’ene ned på din egen computer eller kan du i det mindste printe dem ud.
– Hvad gør du hvis leverandøren går konkurs eller bare lukker tjenesten? Har du så mistet alle data?
– Hvordan er sikkerheden? Er der risiko for at andre kan få adgang til dine data? Er der firewalls, krypteret forbindelse, antivirus, strøm back-up hos leverandøren? Hvad med passwords – ser det forsvarligt ud?

Du vil som udgangspunkt være nødsaget til at sikre dig selv. Da vilkårene ofte indeholder omfattende ansvarsfraskrivelser og da det vil være omkostningsfuldt og ikke mindst tidskrævende at få fat i sine data (og måske noget nær umuligt hvis tjenesten/serveren ligger i fx Mexico) vil din juridiske stilling som oftest være håbløs. Du bør derfor med jævne mellemrum sikre dig din egen kopi af alle data.

Forestil der evt. følgende: Du benytter en SaaS-tjeneste, bestående af et kalendersystem, tekstbehandling-, regneark- og et økonomisystem. Du lagre alle data på leverandørens server så du overalt via internettet og dit password kan få adgang til dine data og du kan give kunder og samarbejdspartnere mulighed for at dele dokumenter med dig. Smart! Pludselig går leverandøren konkurs og serveren lukkes ned om natte mens du sover sødt og om morgenen kan du ikke få adgang til dine data! Hvor lang tid tror du du overlever eller hvor meget tid skal du bruge til at genskabe alle de mistede data?

Du skal naturligvis også tænke på hvor sikker du er nu – før du går i krig med SaaS? Tager du back-up af dine data og har du prøvet at reetablere din data fra din back-up? Har du virus-beskyttelse? Efterlader du din computer i toget når du går på toilet? Hvad gør du hvis din computer crasher? Hvor mange data har du så tabt og kan du genskabe dine data når dine harddisk ”går ned”?

Skriv kommentar 19. september 2008 kl. 12:43

At få ret koster penge!

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Jeg har netop talt med en mindre virksomhed i dag som mistede tilliden til vores retsvæsen!

Det var en lille virksomhed der levede af at designe og programmere hjemmesider typisk til andre mindre virksomheder. Min klient havde lavet et grundigt tilbud til en kunde med design af en hjemmeside. Tilbuddet indeholde både en beskrivelse af hvad min klient ville levere og prisen for hjemmesiden.

Kunden havde efterfølgende afleveret en masse materiale min klient havde efterspurgt ligesom de havde spurgt hvornår hjemmesiden mon var færdig. Min klient var derfor gået i gang med arbejdet og bl.a. afleveret flere prototyper, eksempler m.v. der blev gennemgået med kunden og efterfølgende var der sket en tilretning og færdiggørelse.

Nu påstod kunden imidlertid at de aldrig havde bestilt arbejdet og aldrig havde accepteret tilbuddet og det kunden havde modtaget var endvidere efter kundens opfattelse ubrugeligt og det min klient forlangte var i øvrigt alt for dyrt.

Jeg skriver godt nok i bogen at et tilbud skal accepteres før der er indgået en aftale, og der forelå måske ikke en direkte accept af tilbuddet i denne sag. Men det er klart at hvis man som kunde sender det materiale sælgeren efterspørger for at komme videre, spørger hvornår det er færdigt, indgår i dialog om hvad der skal leveres, modtager prototyper og med andre ord er klar over at sælgeren går i gang med arbejdet uden at man som køber reagere så har man dermed accepteret tilbuddet. Ellers må man jo rette misforståelsen med det samme.

Det er endvidere køberen der skal bevise mangler ved det der er leveret, herunder at der ikke er leveret det der er aftalt. Denne bevisbyrde kan kun løftes ved at få en uafhængig sagkyndig til at undersøge det leverede og som kan vurdere hvorvidt det leverede virker eller ej. Hvad angår prisen fremgik den jo af tilbuddet og så skal man naturligvis betale. Har man ikke aftalt en pris skal man som køber i øvrigt betale det som sælgeren kræver medmindre prisen er helt urimelig høj – noget som i øvrigt også ofte kun kan afgøres af en uafhængig sagkyndig.

Den sagkyndiges honorar betales i første omgang den der ønsker syn og skøn, men betales i princippet i sidste ende af den der taber retssagen.

Problemet for min klient var imidlertid at hele tvisten drejede sig om 15.000 kr. Desværre er retssystemet sådan at selvom min klient skulle få medhold i en retssag så vil domstolen fastsætte de sagsomkostninger taberen – her kunden – skulle betale og disse sagsomkostninger fastsættes ofte meget lav da tvisten jo kun vedrører 15.000 kr. Sagsomkostningerne vil derfor desværre langt fra dække min klients udgifter til advokat. Min klient kunne faktisk risikere at stå med et netto tab da de 15.000 kr. + sagsomkostninger næppe vil dække advokatudgifterne!

Herudover skal man være opmærksom på at en retssag trækker store ressourcer også på parterne i retssagen. De skal drøfte sagen med advokaten, fremskaffe en masse dokumentation, tage stilling til alle mulige argumenter fra modparten og så måske bruge en hel dag i retten.

Alt i alt kan det blive meget dyrt at få ret!

Modparten står naturligvis også med en risiko og en masse omkostninger hvis han ikke vil betale, og navnlig hvis sagen tabes, og derfor er det måske muligt at få sagen forligt. Men der skal ikke skrive mange ”advokatbreve” og føres mange forligsforhandlinger før de 15.000 kr. har fået ben at gå på.

Virkeligheden er derfor meget tit at det er billigere at opgive små krav end at føre dem hele vejen igennem domstolssystemet. Det opleves med rette urimeligt men sådan er den økonomiske virkelighed.

Skriv kommentar 9. september 2008 kl. 21:57

Samarbejde = skilsmisse

Skrevet af Peter Lind Nielsen

Når man indleder et samarbejde skal man allerede på dette tidspunkt tænke i ”skilsmisse”. Det er hårdt og opfattes af mange som ubehageligt. Nu er man jo lige i gang med at starte et nyt og spændende projekt op og så skal man til at tale om uenigheder og hvad skal der ske hvis samarbejdet ikke fungere!

Der var for et par uger siden en god artikel i JyllandsPosten om børnetøjsfirmaet Katvig. Katvig blev stiftet og ejet af Katrine Collette og Vigga Svensson (KAT for KATrine og VIG for VIGga). Historien var faktisk meget sørgelig da den ene af stifterne/ejerne Katrine Collette pludselig blev meget syg og senere døde. Vigga Svensson stod derfor pludselig med ½ af et firma mens den anden ½ i princippet tilhørte Katrines arvinger.

Pludselig opstod alle problemerne – var der kapital nok til at føre firmaet videre, kunne Vigga klare det, og kunne Vigga købe Katrines arvinger ud af firmaet og til hvilken pris?

Selvom Vigga og Katrine havde gjort et grundigt forarbejde med en overenskomst, fremgik det af artiklen at overenskomsten alligevel ikke helt regulerede denne situation Vigga pludselig stod i og navnlig værdiansættelsen for Katrines ½ var ikke reguleret.

Det er en situation der opstår meget tit, og det er egentlig unødvendigt da parterne i en overenskomst kan aftale procedurereglerne for hvordan situationen tackles. Fx hvem fastlægger værdien (kan være en udmeldt uafhængig revisor) ligesom parterne kan aftale hvordan værdiansættelsen finder sted fx opgørelsestidspunkt og retningslinjerne for fastsættelse af værdien fx en værdiopgørelse reguleret med goodwill og hvor goodwill fastsættes ud fra de seneste års overskud eller omsætning. Er der mange immaterielle rettigheder fx varemærker, rettigheder til tekst, billeder eller software kan det være en god ide at fastsætte retningslinjer for værdiansættelsen for disse værdier.

Lav derfor altid en overenskomst der bl.a. bør indeholde en regulering af følgende:

• Hvad skal samarbejdet/det fælles selskab beskæftige sig med. Er der lavet en fælles forretningsplan? Fælles budget og hvad skal der ske hvis det ikke holder – skal parterne være forpligtet til at skyde flere penge ind?
• Hvad forventes der af arbejdsindsats fra den enkelte både i tid og arbejdsopgaver.
• Hvilke beslutninger kan den enkelte træffe og hvad skal træffes i fællesskab, og skal en eller begge fx have vetoret overfor visse beslutninger fx optagelse af kredit eller ansættelse af personale?
• Hvordan skal parterne aflønnes?
• Hvordan reguleres udtræden – både den frivillige udtræden men også ved fx død. Skal der være forkøbsret for den anden part og hvordan fastsættes værdien af virksomheden?
• Hvad gør man ved længere tids uenig der gør det umuligt at samarbejde – skal man fx bruge en revolver klausul eller en auktionsmodel hvor begge parter aflevere en bud og den højeste vinder mod at den anden får beløbet der er budt?
• Må parterne have aktiviteter ved side af og hvilke og skal der gælde en kunde-/konkurrenceklausul for den træder ud af samarbejdet.
• Hvad med rettigheder til det der laves under samarbejdet. Overdrages de til den fælles virksomhed eller forbliver rettighederne hos den der har lavet arbejdet.
• Overvej evt. krydslivsforsikringer. Er der tale om en virksomhed der er meget afhængig af ejernes egen arbejdskraft kan død eller alvorlig sygdom hos den en part betyde at den anden økonomisk knækker nakken da der kan mangle indtægt til dækning af husleje, vikar og anden assistance.

Skriv kommentar 9. september 2008 kl. 21:56

Ældre indlæg

Bøger til selvstændige: