Forfatterarkiv

Farvel og tak

Skrevet af Nethe Plenge

Bloggen her er en gæsteblog, og nu er tiden inde til at takke af.
Tak til den den eller de læsere, der har dvælet lidt ved denne blog og tak for kommentarer undervejs.
Tak for en interesseret, interessant og intens stemning ved foredraget om Mød Konflikten i går, tak for spørgsmål, idéer, fif og svar.
Jeg håber, vi ses til andre arrangementer eller ude i konflikternes verden.
Med venlig hilsen
Nethe Plenge

Skriv kommentar 13. september 2007 kl. 06:07

Den 11. september – og den 12.

Skrevet af Nethe Plenge

Den 11. september 1973 blev den folkevalgte socialistiske præsident Salvador Allende myrdet og general Augusto Pinochet tog magten ved et blodigt militærkup i Chile. Tusindvis af chilenere blev tortureret, fængslet, dræbt, mange blev aldrig fundet.

Den 11. september 2001 Fløj terrorister i passagerfly ind i Twin Towers, World Trade Centers to kæmpetårne. Omkring 3000 mennesker blev dræbt.

Den 11. september kan bruges til at sætte ens egne konflikter lidt i perspektiv.

Den 12. september kan man tage til Børsens fordragssal i København og høre lidt om, hvordan man kan få greb om sine egne konflikter, så de får proportion og bliver mere håndgribelige.
Meld dig til lige nu! du kan stadig nå det.

Skriv kommentar 11. september 2007 kl. 15:16

Tavshed – sku det være guld?

Skrevet af Nethe Plenge

Jeg har ringet, skrevet, ringet igen og en gang til. Lagt besked hist og pist. Mailet.
Ingen reaktion.
Uanset hvem vi forsøger at kontakte uden held, er det en pine, en plage, en pestilens, især når vores næste træk beror på modtageres reaktion.
Og uanset hvad, så tolker man jo den andens tavshed. Mellem nære venner og i tillid tolkes tavshed med mildt sind. “Nå, han har nok travlt., “Jo,jo, hun vender tilbage, det er jeg sikker på” forsikrer man sig selv – måske med stigende uro, efterhånden som tiden går, og den anden stadig ikke reagerer. Men man kan osse få et solidt horn i siden på den anden, efterhånden som tålmodigheden brister – og tilliden til den anden svigter.
I øjeblikket dvæler jeg lidt ved, hvad der sker, når mennesker ikke reagerer, når for eksempel ens advokat, kursusudbyder, kunde osv ikke melder tilbage, når den indbyrdes kontakt pludselig afløses af tavshed. Uha – mon de er trætte af mig? Skal jeg insitere? Kan jeg tillade mig at blive skarp? Skal jeg bare lade dem sejle og være ligeglad? Jeg må slå op i den lille, grønne bog, Hånd om konflikten og læse lidt selv, fra tid til anden – især om jeg skal holde fast i sagen, relationen, begge dele eller ingen af delene.
Vi kan få malet os selv op i en tilstand af konflikt med en anden uden at ane om der er noget om snakken – for uanset hvad der måtte ligge bag, så tolker vi altid andre mennesker. Altid! Det, andre gør, skal give en form for mening for os. Og vores tolkning vil afhænge af om vi er mildt stemt og har et såkaldt lyst sind eller om vi er blevet vrede på den anden og måske har et mere pessimistisk livssyn.
Men hvis vi virkelig vil vide det, så er der ikke andet for end at spørge.

Skriv kommentar 6. september 2007 kl. 04:35

Sort arbejde

Skrevet af Nethe Plenge

I den senere tid er det ved forskellige lejligheder gået op for mig, at det ikke kun er små håndværkere, rengøringshjælp og pizzariaer, der har en afslappet holdning til skat af arbejdsindtægfter. Ikke alene har jeg oplevet, at kunder i min hobby-nebengeschäft er blevet slået af forundring over, at jeg ikke går ind for at kunden “ikke behøver en regning” som det hedder lidt fordækt. Sjovt nok især kunder, som jeg bare ved har pengepungen i orden. Nej, det er osse gået op for (naive) mig, at veletablerede mennesker med høj cigarføring og gode indtægter også udfører opgaver “uden regning” – eller skal vi sige det ligeud: Sort arbejde.
Uhhh, det kan gøre mig gal i konfliktbøtten. Jeg ryger op ad den navnkundige konflikttrappe og synes umiddelbart, at “det’ for dårligt”, de er nogle rige, selvfede drønnerter, snydepelse og jeg-ska-komme-efter-dig, ska jeg!
Og så må jeg jo liiige vende skåen alligevel. For de er vel osse kun en slags mennesker – på godt og ondt. Jeg er uenig med dem, men hvorfor dog denne vrede mod dem? Jeg ransager følelsen og finder frem til, at den, følelsen, (heldigvis) ikke (kun!) bunder i ganske gemen misundelse over, at der er nogen, der er bedre til at tjene store penge, end jeg nogen sinde blir det.
Nej, mine følelser er et signal til mig fra mine grundlæggende værdier og idealer om, hvad sameksistensen blandt mennesker i vores lille smørhulsland burde være gjort af. At vi, der har og kan, allesammen bør bidrage med at yde til dem, der ikke har og ikke kan. Følelsen i mig signalerer egentlig en sorg over en generel – og politisk støttet – tendens til at det, at hytte sit eget skind og at undgå at bidrage til fællesskabet, tilsyneladende er blevet god tone.
Det er fællesskabet med den gensidige forpligtelse og ansvar, der tæller for mig.
Derfor vil jeg gerne betale skat.
Jeg vil ikke være med til at støtte den tendens til en efterhånden nødvendig privatisering af dele af den offentlige sektor, som nødvendigvis må gå hånd i hånd med skattenedsættelser.
Jeg vil ikke lave sort arbejde, fordi jeg synes det er snyd for samfundet.
Sådan kan min ærgrelse og irritation over for andre mennesker egentlig stort set altid vendes til noget, jeg kan handle på.
Næste gang, jeg får lejlighed til det, kan jeg lytte til min indre forargede fnysen og overveje, om det er tid for en dialog med dem, jeg er uenig med. Det gør mig osse bedre i stand til at vælge, hvor jeg skal sætte mit næste valg-X.
For hvad skal jeg ellers bruge den til, ærgrelsen og irritationen?

[tags]sort arbejde, konflikt, lytte til følelsen, konfliktsignal, samtale, plenge, plengenet[/tags]

Skriv kommentar 2. september 2007 kl. 12:22

Konflikt eller bare dårlige betalere?

Skrevet af Nethe Plenge

Da jeg efterlyste cases til Hånd om konflikten var der flere, der skrev: Jeg har konflikt, når mine kunder ikke betaler. Den melding kom lidt bag på mig. For mig er de dårlige betalere da nok anledning til irritation og et uforholdsmæssigt tidsforbrug, men jeg havde egentlig ikke oplevet det som konfliktstof.
Så hvad er konflikt egentlig?
I min verden er der tale om en konflikt, når
der er ‘noget’ vi er uenige om – det vil sige et emne, en sag,
og når den uenighed indebærer
et anspændt forhold imellem mig og den anden eller de andre.
Konflikten indbærer, at relationen mellem mig og den anden person (eller instans) går fra en ganske almindelig mellem-menneskelig tillidsfuldhed til at blive et mistillidsforhold: Jeg tør ikke længere stole på den anden.
Når sådan en begivenhed indtræffer, mister jeg mit sædvanlige overskud og overblik, min kraft og styrke. Og ikke nok med det: Jeg hverken orker eller ønsker at anerkende den anden person eller instans. Der blir slået skår i tilliden.
Konflikten udspiller sig herfra i min egen lille verden, jeg sætter forskellige forsvar ind, så jeg kan holde tilstanden ud.
Man kan lære at identificere en konflikt, inden den vokser sig stor og styg, og man kan lære at styre en konflikt, når man kender til sine egne konflikt-alarmklokker.
Derfor er konfliktforståelse en meget personlig sag.
Man skal lære sig selv konflikthåndteringens enkle kunst ved at arbejde med sine egne konflikter. Men man er ikke på herrens mark med det – Blandt andet i Hånd om konflikten findes redskaber, gode råd og fremgangsmåder til din egen, personlige konflikthåndtering.
Gribe for eksempel anledningen næste gang en kunde ikke betaler.
Mere om hvordan du kan forstå konflikten, dens signaler og løbebane, når vi ses den 12. september kl 15 i Børsens Kantine. Husk tilmelding! info@borsensforlag.dk
[tags]konflikt, forstå konflikt, konflikt er personlig, indentificere konflikt, Hånd om konflikten, konflikthåndtering, dårlig betaler[/tags]

Skriv kommentar 31. august 2007 kl. 08:19

At tjene flere herrer

Skrevet af Nethe Plenge

En konflikt vrimler i mig, stadig som en indre konflikt, et dilemma: hvilken herre skal jeg tjene?
Som mikro-selvstændig er det naturligt for mig af mange grunde at være tilknyttet andre firmaer, kursusudbydere og lignende. For eksempel er jeg med stor fornøjelse både uddannelsesmæssigt, menneskeligt og indtægtsmæssigt tilknyttet Center for Konfliktløsning. Ligeledes er på listen som konsulent i Holstein Booking og jeg står osse opført også hos andre ‘hovedentreprenører’ med alt fra meget stor til slet ingen aktivitet til følge.
Nu har jeg fået en ny kontrakt ind ad døren, hvori jeg anmodes om at kontakte nogle potentielle kunder for at undersøge, om min nye samarbejdspartner må have lov at kontakte dem for at fortælle om de ydelser, de kan levere. Vel nok et beskedent ønske og en tilpas høflig måde at kontakte potentielle kunder på.
Og så – alligevel er der noget, der gnaver i mig:
Et er, at jeg aldrig (ja, undskyld Ulla-Lisa Thordén!) ville henvende mig telefonisk for at presse på for at få kundekontakt, jeg har en helt anden markedsføringsstrategi, som fungerer ganske udmærket.
Men lad nu det ligge.
Det er mere princippet i at skulle sælge et firma, som jeg egentlig er i en form for konkurrence med. Her kommer jeg i konflikt med mig selv, forekommer det mig: Jeg driver et firma, som leverer de samme ydelser i mit helt eget regi, som min nye samarbejdspartner gør. Jeg finder selv underleverandører, hvis en opgave bliver for stor til mig selv. Og jeg henviser glad og gerne og ganske ofte til de samarbejdspartnere, i hvis regi, jeg udbydes! Naturligvis, jeg ville jo ikke være tilknyttet et sted, hvis kvaliteter jeg tvivlede på!
Har jeg mon sat mig mellem to stole ved at melde mig under flere faner? Jeg mente det umiddelbart ikke, men denne anmodning om at aktiv markedsføring af min nye ‘herre’ giver mig lidt at tænke over.
Hvad gør du, med-mikro? Kender du dilemmaet? Hvilke overvejelser har du gjort dig?
Jeg er lutter øjne efter at læse et par bud!

[tags]dilemma, i konflikt med sig selv, konkurrence, samarbejdspartner, mellem to stole, center for konfliktløsning, holstein booking [/tags]

Skriv kommentar 30. august 2007 kl. 06:14

Ude at svømme

Skrevet af Nethe Plenge

“Lidt sur er man vel altid” har Peter Abrahamsen en gang skrevet en lille bog om.
Lad mig melde mig under samme fane. Det er vel kun menneskeligt fra tid til anden at blive irriteret, småvranten, gnaven, sur.
Det er set i min optik et lille advarselssignal om, at her er der et eller andet på færde, som krydser den vej, man gerne ville have betrådt ubesværet. Noget kommer mig på tværs, og måske bør jeg dvæle lidt ved det.
I morges, da jeg stadig halvt bevidstløs af søvn tog mine daglige morgensvømmetag, lå jeg sgu og blev lidt smågnaven. For nogle andre morgensvømmere svømmede ind i min bane – selv om der faktisk var god plads udenom. Jeg er forholdsvis ny i morgenhallen, så måske, tænkte jeg, er der en eller anden uskreven regel, der tillader dem med større morgensvømmeanciennitet at have faste baner, lige som pendlere, der har faste pladser i toget, skolelærere i lærerværelset, medarbejdere i kantinen osv. osv. Ve den, der tager en andens plads! Og det taler man bare ikke om. Man får sjældent anvist sin plads i tog eller svømmehal, nej, man må pænt finde sig i at blive sat på plads af strenge blikke eller ved anden form for udelukkelse. Sådan lå jeg og gik i syrligt selvsving og tænkte på sådan en lidt spidsnæset facon, hvis du kender den, at ‘nu ville det måske være meget rart med nogle spilleregler her!!’
Men – hallens kolde vand gik mig trods alt lidt i blodet, eftertanken meldte sig: For hulen, hvor kunne man dog så bruge sit halve liv på at skulle forholde sig til den slags regler, diskutere dem, ændre dem osv osv. Og på at udpønse hvilke sanktioner, man skal sætte i værk, når reglen blev overtrådt.
Nej, tak. Livet er altså for kort til regelsæt om daglig samfærdsel.
Så hvis min lille fims en dag vokser sig til en stor irritation, så tror jeg sørme jeg vil gribe anledningen til at spørge min nærgående svømmekammerat om, hvordan vi kan arrangere os, vi to, så vi begge kan være i banen på en gang.
Samtale er ikke så tosset endda.

[tags]samfærdsel, konflikt, faste pladser[/tags]

2 kommentarer 29. august 2007 kl. 16:53

Først skal sagen løsnes, siden kan den løses

Skrevet af Nethe Plenge

Den svære konflikt er karakteristisk ved, at en masse emner er kommet i spil og gået i hårdknude. Når konflikten først galopperer, er der ikke grænser for, hvad der er i vejen. Den oprindelige uoverensstemmelse fortoner sig i flere og flere lag. Hvad konflikten består af og handler om giver konflikt i sig selv.
Derfor er en lære fra Konfliktens lille ABC, hvordan man kan skille emnerne ad og finder frem til sagens kerne(r)- og ikke nok med det, men også kende til hvilken form for kommunikation, der passer til hvilke emner. For eksempel dur det bare ikke at føre forhandlinger værdier og grundholdninger, fx om i hvilke måneder vi skal være kriste eller muslimer, og ejheller om jeg er blevet ked af noget, en anden har sagt. Til gengæld er det tænderudtrækkende at blive sat over for indgående og følsomme dialoger om noget, man har et kontant forhold til, for eksempel om størrelsen på honoraret for en opgave. Her er en forhandling på sin rette plads.
Hvis du kommer til arrangementet onsdag den 12. september fra kl 15 til kl 17.30 på Børsen, kan du høre mere om sammenhænge mellem konflikters indhold og kommunikationen.
Tag dine spørgsmål med og få idéer, inspiration og måske endda nogle svar med hjem. Arrangementet er skabt til aktivitet, til spørgen og svar. Og ikke mindst: Til at møde andre mikroer! Husk tilmelding til info@borsensforlag.dk

Jeg glæder mig til at ses!

[tags]konflikt, hårdknude, konflikten løses, konflikten løsnses, kommunikation om konflikt, sagens kerne[/tags]

Skriv kommentar 28. august 2007 kl. 16:49

Rystende afsløring fra efterskole

Skrevet af Nethe Plenge

Jeg er rystet. Chokeret. Har lige slukket TV’et efter at have set en dokumentar fra en sandsynligvis tidstypisk dansk efterskole, Skamlingsbanken. (Det Store År, sendt den 21. august på DR1 kl 20.30)
Her kunne man blandt andet følge lærernes dom over fire piger, der bestemt ikke havde være søde ved en af deres kammerater. De fire blev sendt hjem på tænkepause, de to af dem blev bortvist. Andre indslag i programmet viste lærernes “alvorlige samtaler” med og konsekvenspædagogik over for unge, der havde forbrudt sig mod stedets normer.
Det, der chokerede mig, var ikke så meget de unges opførsel. Nej, det var, at så mange voksne i et pædagogisk miljø forpasser så mange fabelagtigt gode chancer for at inddrage de unge i de selvsamme unges egne konflikter. Forpasser muligheder for at gribe anledningerne i luften til at lære de unge kyndig og besindig omgang med mellemmenneskelige konflikter.
Jeg er helt overbevist om, at alt hvad lærerne gør er gjort at et stor og velmenende hjerte og på ingen måde mod bedre vidende. Men jeg er sørme rystet over at se, at en sådan objektgørende pædagogik stadig finder sted i dagens Danmark. Tænk, at lærere stadig sætter de ‘uvorne’ unge således ‘uden for døren’ – så kan de ellers stå derude og lære, hvordan man er sammen med andre. Eller hvad? Og imens sidder lærerne med alvorlige miner i lærerkollegiets jury og voterer om, hvorvidt og hvordan de unge skal straffes. Lærerne er dommere, de unge bliver gjort til umyndiggjorte objekter.
Hvordan i hede hule h…. skal man lære at styre konflikter, når konflikten tages ud af hænderne på en? Jeg håber, de unge kræver at få deres egne konflikter tilbage – og at der er nogen, der vil lære dem, hvordan de selv kan tage hånd om dem.
Jeg ved, at en TVudsendelse kan skære vinkler i virkeligheden, så den knap er genkendelig for hovedpersonerne. Så hverdagen kan meget vel tage sig ganske anderledes ud. Jeg forholder mig kun til det, udsendelsen viste, jeg kender ikke andet til den pågældende efterskole.
Men alligevel… nogen gange kan selv en besindig konfliktvejleder godt have markante meninger.
Kommentarer er velkomne.
[tags]Skamlingsbanken, unge, unge i konflikt, lærere, dommere, giv konflikten tilbage]

8 kommentarer 21. august 2007 kl. 20:25

VÆR KONFLIKTBEREDT – TRÆN DIALOG I SOMMER

Skrevet af Nethe Plenge

Benyt denne fredsommelige, regnvåde ferietid til at træne dit konfliktberedskab. Gør du det, vil du sandsynligvis opdage, at uenigheder slet ikke er så farlige endda. Måske kunne du lære lidt om dig selv, for slet ikke at sige om andre mennesker.
Dialogen er det, som jeg vil opfordre dig til at gå tættere på.
En dialog er en samtale, der går ud på at lære nyt, at udnytte, at mennesker kan se så ganske forskelligt på ét og samme fænomen. Vores synsvinkel afgøres af et hav af forhold: erfaringer, viden, kendskab, aktuel situation, humør, grundlæggende holdninger og værdier, smag – ja, man kunne blive ved i én uendelighed. Altsammen folhold, der gør, at mennesker er uforudsigelige og derfor som regel ganske interessante at være i nærheden af. Men – i konfliktsituationer bliver forskellighederne slet og ret uudholdelige, den anden er alt fra en spade, en ignorant, en idiot, et monster, en dæmon, som ødelægger vores idyl eller ligefrem vores tilværelse.
Men til sagen – hvor vil jeg hen med alt det her?
Jeg vil gerne gøre dig opmærksom på, at det kan lade sig gøre at genoptræne de dispositioner, mennesket – det vil sige osse du selv – har til at tænke sig om, reflektere hedder det i øjeblikket, dvs både at tænke over noget, der har fundet sted og at forestille sig, hvad der kan komme til at ske.
I en regulær konflikt kan man have en oplevelse af, at gulvtæppet bliver hevet væk under fødderne på en. Alt, hvad man som fornuftsvæsen magter, forsvinder – og vi handler på vores reflekser. Ur-fornuften sætter ind, vi skal overleve og derfor forsvarer vi os. Forsvaret er ofte angreb på den anden, højlydte eller sammenbidte beskyldninger og bebrejdelser. Eller vi forsvarer os ved at trække os ind i os selv og afviser pure at høre på den anden.
Det ulykkelige er, når du låser din konflikt fast på dette niveau.
Og det er her, jeg vil hen. Vi kan nemlig komme til at slæbe rundt med modstanderen som en tung abe på vores skuldre resten af livet, hvis vi ikke giver os selv en chance for at lytte til den anden, lytte for at forsøge at få et indblik i den andens horisonter. At lytte for at få et indblik betyder på ingen måde, at vi skal blive enige, acceptere eller tolerere det, den anden står for.
Og her kan feriedage i regn måske være tiden for et moratorium, hvori du kan give dig selv en chance for at komme i dialog til en yndlingsmodpart. Enten en, du faktisk omgås i det daglige eller en, du bare ikke kan døje på afstand.
Træningsøvelse:
Øv dig eventuelt i første omgang med en ven.
Find frem til et emne, I er lodret uenige om – politisk, etisk, moralsk, religiøst el.lign.
1. Lad din ven beskrive emnet, set fra hans eller hendes side.
2. Gør ophold undervejs, hvor du resumerer loyalt og så vidt muligt med brug af den andens ordvalg, hvad din ven har sagt.
Ja, det er faktisk rigtigt svært – og Ja, det virker da kunstigt. Men det er en træningsøvelse! Lige som en gymnastikøvelse, en grammatikøvelse osv. Men man har glæde af øvelser, fordi de træner opmærksomhed og styrke.
3. Forhold dig nu til, om ‘der er noget om snakken’: Hvad af det, din ven har beskrevet, giver faktisk mening?
OBS! Du skal i den grad holde dig til den andens udsagn, ikke blande dine egne holdninger og synsvinkler ind i billedet. Stil dig i din vens position og tal derfra! Din ven skal stort set holde sin mund, mens du gengiver hans/hendes synspunkter, men er du på meget galt spor og tolker eller fordrejer du budskabet, skal han / hun korrigere dig.
4. Herfra kan I bytte roller og din makker kan lave samme øvelse med din indstilling til samme emne.
5. Giv jer selv lov til derefter at tage en god, gammeldags diskussion om emnet.

Den store udfordring består herefter i at lytte på samme måde til en arg modstander.
Mit forslag er, at du optager en bid af denne modtanders udsagn (fra internet, radio, tv) og afspiller det i bidder, mens du gennemfører øvelsen ovenfor. Det skulle vel være til at finde en rabiat venstre- resp. højreorienteret – for ikke at sige midterbleg – politiker, præst eller mullah, som du bare ikke kan holde ud at høre på. En af dem, der i hvert fald kan få dig op af sofaen, slukke for lyden, tale hen over, komme med tilråb til etc.

Morale: Tæm aben
Nok er vi (heldigvis!) udstyret med instinkter, der altid træder til i første omgang, når noget virker faretruende, men ved træning kan man blive helt ferm til at bruge tilskyndelsen til kamp eller flugt som en opmærksomhed på den tredje mulighed: bliv og se, hvad der er på færde. Pil aben ned fra dine skuldre, spørg til den, lyt til den og placer den der, hvor den hører hjemme, og hvor du kan komme i kontakt med den, hvis det skulle være nødvendigt.

PS. Det meget morsomme er, at når mine kursister har gennemført denne øvelser vender de næsten altid tilbage og siger: “Ja, nu var vi så ikke så uenige alligevel…” Hmmm – eller osse havde de aldrig givet sig tid til at lytte til hinanden før.

“Imago” hedder inspirationen til denne form for dialogtræning. Læs mere om imago på www.imago.dk

[Tags]konfliktberedskab, træn konflikt, dialog, dialogøvelse, dialogtræning, konflikt, plenge,imago[/tags]

2 kommentarer 4. juli 2007 kl. 09:07

Ældre indlæg

Bøger til selvstændige: