Forfatterarkiv
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg har åbnet en specialboghandel på nettet, Amediashop, som samler gode og nyttige bøger til selvstændige.
Som åbningstilbud sælges ”50 plus og nystartet – engang imellem må man fyre sin arbejdsgiver” til lige præcis 50 kroner. Normalpris er 250.- kroner, så der er en fed besparelse på 200 kroner!!!
Jeg sælger “Mikrovirksomheder med vokseværk” til 199.- kroner ( spar 100!), og det, der er blevet kaldt “biblen” for selvstændige, “Frie agenter – sådan arbejder du med eller som freelancer” til 199.- , også en besparelse på 100 kroner.
Butikken sælger ikke kun mine egne, men kun bøger, jeg selv kan anbefale. Det er måske lidt hovski-snovski, men der er så mange bøger på markedet, at jeg tror, det er nødvendigt at have et filter, og det er så mig selv.
Skulle der være bøger, som du mener, bør være i denne ”specialboghandel”, må du meget gerne sende mig et tip. navnet på shoppen skyldes, at mit nye forlag hedder Amedia!
Se alle bøger og tilbud i Amediashoppen.
NB: Shoppen er udviklet i WordPress af WP-hajen Maiken Ingvordsen. Det har været en fornøjelse at arbejde med hende om denne opgave. Vi blev færdige med den i nat, og derfor har jeg ikke nået at ændre priserne alle andre steder, hvor bøgerne forekommer, for eksempel i venstre spalte her på siden – men det kommer !! og du får selvfølgelig bøgerne til specialpris, uanset hvor du finder dem på mine forskellige sites!
17. februar 2012 kl. 08:55
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg er i gang med at afprøve forskellige platforme, hvor jeg vil gøre opmærksom på, at man kan forudbestille en ny bog med “Tvilingetips fra tvillingeforældre til tvillingeforældre.”
En af platformene er selvfølgelig facebook, hvor jeg afprøver forskellige annoncer. Tricket er at finde ud af, hvad folk tænder på og vil klikke sig videre fra, altså:
Hvilke billeder i annoncen får flest til at klikke videre over til en forudbestilling af bogen ?
Her er udvalget: Som I ser har jeg lagt dels forsiden af bogen, dels billeder af tvillinger i forskellige aldre. Teksten er den samme hele vejen.

For sjov skyld vil jeg lige spørge jer, kære læsere: Hvilket billede tror du har den største effekt – altså hvilken annonce er der klikket flest gange på?
Læg mærke til, at teksten er ens hele vejen igennem – dog har jeg rettet annoncerne til henholdsvis mænd og kvinder, og derfor skrevet “Far til tvillinger?” og “Mor til tvillinger?”, fordi jeg ville måle, hvem der klikker mest.
Lad mig høre, hvad I tror – og så skal jeg i det næste indlæg fortælle, hvilken annonce flest fædre har klikket på, og hvilken annonce flest mødre har klikket på. Tendensen er nemlig helt entydig, både for mænd og kvinder!!
12. februar 2012 kl. 15:45
Skrevet af Abelone Glahn
I den senere tid er jeg begyndt at holde oplæg om at bruge sociale medier til at markedsføre bøger. Mange mikrovirksomheder og selvstændige producerer bøger, som de ikke tjener så meget ved, men som danner grundlag for en afledt indtægt i form af foredrag mm.
Det er således en fin forretning at skrive en bog – men hvis ingen ved, at du har skrevet den, så er det jo lidt omsonst.
Brug de sociale medier til at fortælle om bogen!
Her er ti gode råd – faktisk er der temmelig mange flere, når du læser alle linierne. Jeg ved, det er et efterspurgt dokument, derfor lægger jeg det ud her, men jeg vil være glad for , at du linker til, hvor du har fundet det.
1. Googl’ dit ”fornavn efternavn” og din bogs emne fx ”ramt af stress”
- find de rette søgeord, som dine læsere vil benytte og brug dem på siden, også i URL og Titellinie
2. Køb domainet ”www.fornavnefternavn.dk” eller/og ”www.bogenstitel.dk“
- opret side for din bog eller få domainet til at pege ind på en særlig underside for bogen på din normale hjemmeside
3. Læg bogens omslag på profiler, i autosignatur mm, husk hyperlink til bogens side
4. Tilpas LinkedIn med foto, link til bog , brug ”publications”
5. Vælg evt at oprette en blogfrem for en hjemmeside eller kombiner hjemmeside med blog som underside
- bidrag i indlæg, skriv mindst hver 14.dag
- brug fotos, video, gode link, Vær kort sagt ressource for læseren
- læs andres blogs og bidrag dér konstruktivt og ikke-selvpromoverende
6. Facebook – tag valget om du vil have en forfatterprofil, en side for bogen eller en gruppe for bogens interessefelt – pas på dit privatliv på din personlige profil.
- brug forskellige applikationer til at lægge foto og video ind
- brug evt annoncer ala Google ads
7. Twitter -
- opret profil og begynd med at læse andres indlæg
- ReTweet (RT) og skriv egne indlæg
- bliv en ressource at følge
8. YouTube
- opret egen kanal, tilpas evt design
- læg videoer op og del dem på dine sider
9. Podcasts og videocast
Overvej om du kan opdatere lydfiler/videofiler på nettet – podcaste/(videocaste – med dele fra bogen eller med diskussion om bogen
10. Forstå samtalen
- Del, bidrag, vær nyttig for læseren
- Vedligehold 1: 10-reglen for hver gang, du gør reklame for dig selv, skal du blogge/poste 9 andre indlæg om andre
- skab stammen omkring din bog/ om dig selv/ om dit emne
Copyright Abelone Glahn – Citat tilladt med kildeangivelse
22. januar 2012 kl. 11:21
Skrevet af Abelone Glahn
Ifølge nedenstående infographic tøver mikrovirksomheder med at bruge de sociale medier. Blandt andet fordi de
- ikke har tid
- ikke tør dele det hele
- synes, der er for mange platforme at vedligeholde
- ikke kender platformene godt nok
Lid
t lis’som “de stores” undskyldninger.
Jeg undrer mig – er dette korrekt for de danske small business’es? Min oplevelse er, at de er ret dygtige til at bruge sociale medier, netopæ fordi de ikke koster så meget og er supereffektive til markedsføring, især af vidensarbejdere, konsulenter mv.
Prøv at se på denne infografik og giv dit bud:( set hos Zwipe.dk)
4. december 2011 kl. 17:46
Skrevet af Abelone Glahn
Mange selvstændige vælger på et eller andet tidspunkt i deres forretningskarriere at skrive en fagbog, hvori de får nedfældet alle de gode ting, de ved og kan om deres særlige niche.
Det er typisk en mindre fagbog, som tjener et snævertmen ikke uvæsentligt publikum.
og det er også typisk, en bog, som man i branchen kalder “en visitkortbog”, en bog, der viser, at man er kompetent på et område, og som overordentligt ofte er medvirkende årsag til, at man får et bedre omdømme og dermed ofte også mere forretning, flere foredrag, stærkere brand, stærkere troværdighed.
Fint nok.
Nu har du skrevet bogen.
Hvad så?
Det forlag, du får den udgivet på, gør kun reklame for bogen i en kort periode, så har de andre ting at se til.
Du synes, det er for lidt, og vil gerne gøre noget selv.
eller
Du har slet ikke noget forlag, og har valgt at udgive selv. Reklame, dét skal der gøre, men hvordan, og især hvordan på en forholdvis billig måde?
Gør det selv!!
Jeg kender situationen, har stået i den, og kommer til at stå i den flere gange endnu, for jeg er slet ikke færdig med at skrive bøger.
Det viser sig, at der er temmelig mange andre som mig, der gerne vil markedsføre deres egne bøger via nettet, og derfor holder jeg nu et kursus i, hvordan du kan gøre med facebook, blogs, twitter og YouTube:
KBH: Mandag den 12. december 2011 18.00 – 21.00
Workshop – Inspiration til Gør-Det-Selv- onlinemarkedsføring af din bog
Sådan styrker du din bogs niche og markedsfører den gennem blogs, facebook, YouTube og twitter.
På workshoppen vil du få inspiration til, hvordan du kan bruge de enkelte platforme konkret.
Du vil se eksempler og høre om fordele og ulemper.
Workshoppen vil sætte dig i stand til at beslutte, hvilken platform – eller hvilke – du vil prioritere at benytte og give dig et indblik i tidsforbruget og krav til indholdsopdatering.
Case: Din bog kan blive casen, vi tager udgangspunkt i:
Hvis du vil være case, skal du sende en kort beskrivelse af
- hvilken bog, der er tale om
- hvilken platform, du vil fokusere på
til info@abeloneglahn.dk
Du tilmelder dig her. Det koster 785.- kroner inkl moms, sandwich og kaffe/the.
30. november 2011 kl. 21:54
Skrevet af Abelone Glahn
Nu skal danske forfattere til at gribe forlagenes tøjler!!!!
Utallige er de mikrovirksomheder, hvis indehavere har tænkt: Dette, mit speciale, min passion, må jeg kunne skrive en bog om.
Men ikke altid ved man hvordan, og ikke altid er der et forlag, der vil stå bi.
Nu kommer der et praktisk aftenseminar for skrivende , fotograferende, illustrerende mv, som går med en bog i maven, eller som allerede har gang i et manus, der skal udgives på forskellige platforme.
Seminaret finder sted tirsdag den 8. november i København, og på programmet står fire oplægsholdere, der spænder bredt over bogmarkedet fra traditionelle papirbøger over Print On Demand og e-bøger til mobil Apps:
Jon Gorrie, populær New Zealandsk forfatter, musiker og foredragsholder bosat i Sverige. Jon har haft stor succes med at selvudgive Print On Demand bøger via bla. Amazon.com og deler ud af al sin viden og erfaring. www.jongorrie.com
Nis Jakob, romanforfatter, der har udgivet flere anmelderroste romaner på etablerede forlag som Borgen og Tiderne Skifter, men nu har startet eget forlag ”for at gøre det markant billigere for moderne læsere i den digitale tidsalder at få adgang til nyudgivet litterær kvalitet direkte i deres e-reader”. www.billigeeboeger.dk
Karsten Pers, fagbogsforfatter og selvudgiver af flere papirbogs-bestsellere. Har de seneste år også drevet rådgivnings- og kursusvirksomhed om at planlægge, skrive og udgive fagbøger. Arbejder p.t. på at udgive bøger som iPhone apps. www.forlagetmondo.dk
Abelone Glahn, journalist og forfatter med speciale i netværk, mikrovirksomheder og markedsføring af bøger via sociale medier. Tidligere redaktør af Forlaget Børsens Mikro serie, et arbejde hun nu for sit vedkommende fortsætter på www.mikrobusiness.dk
Efter oplæggene vil der være paneldebat med oplægsholderne samt formanden for Dansk Forfatterforening, Lotte Garbers og næstformand i Dansk Journalistforbund, Lars Werge:
NewPubs hjemmeside www.newpub.dk
Tilmelding foregår via www.newpub.dk
Pris 150.- kroner inkl kaffe
Find også NewPub på facebook, hvor forfattere og andre bogproducerende udveksler erfaringer og tip:
http://www.facebook.com/groups/newpub/
Tilmelding: www.newpub.dk eller via biletto.dk
http://billetto.dk/da/events/newpubmeetup1
27. september 2011 kl. 11:34
Skrevet af Abelone Glahn
Forfatter A/S er titlen på den mest anvendelige bog, jeg har haft i hånden i meget lang tid.
Bogen er en trin- for-trin vejledning til hvordan du udgiver dit manus, med eller uden eget forlag, on eller offline, OG hvordan du skaber en forretning ud af din viden.
Jeg han anmeldt bogen udførligt her, læs anmeldelsen - og læs bogen, hvis du vil bruge de mange digitale muligheder for at komme ud hurtigt, forholdsvist nemt og helt sikkert med en større indtjening til dig selv som gevinst.
Du skal tænke som virksomhed og være villig til at lave andet end at skrive, fremhæver forfatteren Jan B. Felland.
25. august 2011 kl. 10:11
Skrevet af Abelone Glahn
Jeg støder meget tit på gode, gratis arangementer. en dag ville jeg ønske, der var en, der orkede at samle alle de gratis arrangementer for mikrovirksomheder i een stor kalender – jeg lagde gene hosting til, hvis du har lyst til at være den!
Et af de arrangementer, jeg fik besked om i går, finder sted den 8. september.
Jeg fik en hilsen fra Helle Abild, som skrev:
“Hej så er det snart tid til endnu et arrangement jeg har sat sammen for KEA….det er ganske gratis så skynd dig endelig at melde dig til…jeg tror det bliver spændende.
her lidt intro:
Der er ingen teoretiske dikkedarer, når Martin Thorborg taler lige ud af posen om e-business og sociale medier – det handler om at udnytte de muligheder fremtiden og internettet byder. Martin Thorborg – iværksætterlegenden bag internetsucceserne Jubii, Amino og Spamfighter er hovedtaler på Business Forum den 8.september kl. 14.00-18.30.
Du kan også blive klogere på danskernes vaner internettet Annette Falberg (FDIH), og få inspiration til nye branding-strategier på de digitale platforme (Rina Hansen, SAS Retail institute, Hummel) og du kan få nye ideer til at skabe en forretning i sociale medier, når direktør Christian Godske (Mediacom) deler ud af sine erfaringer.
Endelig vil du møde og måske overraskes over KEAstuderendes opfindsomhed, når der på vanlig vis præsenteres et studieprojekt.
Se programmet og tilmeld dig her, http://www.kea.dk/businessforum . Arrangementet er gratis. KEA Business Forum er målrettet erhvervslivets små og mellemstore virksomheder, men KEA studerende og undervisere er selvfølgelig også velkomne.”
Sådan skrev Helle. men som sagt – hvis du kunne tænke dig at lave oversigten over alle de gratis glæder, lægger jeg gerne platformen til – skriv til info@abeloneglahn.dk
12. august 2011 kl. 07:58
Skrevet af Abelone Glahn

Kunder tjekker anbefalinger, og andres anbefalinger står i høj kurs.
Så er det sidste udkald, hvis du vil med på min sidste sommerskole for i år:
“Dit virtuelle håndtryk “- det indtryk du efterlader dig på nettet, og som er skabt af det du selv – og andre – har lagt ud, tages op til revision på dette kursus.
Jeg forklarer hvad man kan se i en googlesøgning, og hvordan man kan ændre dette resultat.
Jeg forklarer, hvordan du bruger især LinkedIn som professionelt redskab, både som person og som firma. Der er nemlig kommet en del nye gode funktioner for et firma.
Jeg forklarer også de skjulte godbidder i LinkedIn, som alt for mange ikke kender til.
Dernæst forklarer jeg om blogs og hvordan de kan bruges til at kmarkerer sig særligt på en niche. og Jeg runder af med at gennemgå en række fif til en god facebook-profil.
Der skal såmænd nok også falde nogle ord om slideshare, twitter mv, så kom du bare !
Det er den sidste sommerskole i rækken for selvstændige – men dette kursus kan også tages, hvis du “blot” vil vide, hvordan du synliggør dig som person, også hvis du er fastansat.
Pris: 685,- kroner inklusiv forplejning og bogen “Dit virtuelle håndtryk”
Tid: 13.30-17.00
Sted: la Oficina, Frederiksberg i København
Tilmelding: www.abeloneglahn.dk/sommerskole
5. august 2011 kl. 14:30
Skrevet af Abelone Glahn

og der blir også solgt friskbagt bagerbrød!
Så dette skilt forleden og skal lige tilføje, at ud over det illustrerede bliver der også solgt nybagt brød: En fantastisk forretning. Granit, brød, brændsel og bolcher.
Nogle gange tænker jeg på, at jeg har lært, at man skal passe på med at have for mange forskellige ting i sin forretning, for det forstyrrer bare billedet og gør det svært for folk at forstå, hvad du laver. Men når jeg ser sådan en forretning, så passer den præcis lige ind i lokalsamfundet – lidt af det hele, og så til en god pris.
Hvordan ser din forretning ud? hvornår kan man tåle af have mange ting på hylderne ? Hvornår forvirrer det golk? Hvordan skiller man sine produkter ad, hvis man er solist og har forskellige spidskompetencer, der overhovedet ikke passer sammen?
Hver sin hjemmeside, hver sit domaine, hvert sit visitkort?
HVad gør du?
4. august 2011 kl. 22:40
Ældre indlæg