At tjene flere herrer

Skrevet af Nethe Plenge

En konflikt vrimler i mig, stadig som en indre konflikt, et dilemma: hvilken herre skal jeg tjene?
Som mikro-selvstændig er det naturligt for mig af mange grunde at være tilknyttet andre firmaer, kursusudbydere og lignende. For eksempel er jeg med stor fornøjelse både uddannelsesmæssigt, menneskeligt og indtægtsmæssigt tilknyttet Center for Konfliktløsning. Ligeledes er på listen som konsulent i Holstein Booking og jeg står osse opført også hos andre ‘hovedentreprenører’ med alt fra meget stor til slet ingen aktivitet til følge.
Nu har jeg fået en ny kontrakt ind ad døren, hvori jeg anmodes om at kontakte nogle potentielle kunder for at undersøge, om min nye samarbejdspartner må have lov at kontakte dem for at fortælle om de ydelser, de kan levere. Vel nok et beskedent ønske og en tilpas høflig måde at kontakte potentielle kunder på.
Og så – alligevel er der noget, der gnaver i mig:
Et er, at jeg aldrig (ja, undskyld Ulla-Lisa Thordén!) ville henvende mig telefonisk for at presse på for at få kundekontakt, jeg har en helt anden markedsføringsstrategi, som fungerer ganske udmærket.
Men lad nu det ligge.
Det er mere princippet i at skulle sælge et firma, som jeg egentlig er i en form for konkurrence med. Her kommer jeg i konflikt med mig selv, forekommer det mig: Jeg driver et firma, som leverer de samme ydelser i mit helt eget regi, som min nye samarbejdspartner gør. Jeg finder selv underleverandører, hvis en opgave bliver for stor til mig selv. Og jeg henviser glad og gerne og ganske ofte til de samarbejdspartnere, i hvis regi, jeg udbydes! Naturligvis, jeg ville jo ikke være tilknyttet et sted, hvis kvaliteter jeg tvivlede på!
Har jeg mon sat mig mellem to stole ved at melde mig under flere faner? Jeg mente det umiddelbart ikke, men denne anmodning om at aktiv markedsføring af min nye ‘herre’ giver mig lidt at tænke over.
Hvad gør du, med-mikro? Kender du dilemmaet? Hvilke overvejelser har du gjort dig?
Jeg er lutter øjne efter at læse et par bud!

[tags]dilemma, i konflikt med sig selv, konkurrence, samarbejdspartner, mellem to stole, center for konfliktløsning, holstein booking [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 30. august 2007 i kategorien: Diverse,Konfliktstof . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: