Annoncehajer kan afvises

Skrevet af Abelone Glahn

Annoncehajer kan afvises

Efter endnu et indslag i aftenens DRTVs Kontant om selvstændige, der snydes af annoncehajer, der sælger dem unyttige annoncer på internettet, er det på plads at citere Forbrugerstyrelsen:

Det er ikke tilladt at rette telefonisk henvendelse til forbrugere med henblik på annoncetegning. Ved uanmodet telefonisk annoncetegning hos erhvervsdrivende gælder følgende:

Ved uanmodet telefonisk annoncetegning skal den mundtlige aftale bekræftes skriftligt af annoncesælgeren.
Annoncesælgeren skal tillige opnå annoncekøberens skriftlige bekræftelse på aftalen uden for bestående kundeforhold

Annonceregningen må ikke udsendes i forbindelse med aftalebekræftelsen, men skal fremsendes efter annoncens indrykning sammen med et eksemplar af publikationen eller i forbindelse med et bilagsblad med et eksemplar af den indrykkede annonce.

Forbrugerombudsmanden modtager løbende henvendelser fra erhvervsdrivende, som har fået regninger fremsendt fra annoncører, uden at de har bestilt annoncer eller er blevet vildledt til at bestille disse. Her skal de erhvervsdrivende kontakte den lokale politimester.

Særligt de nye er “i fare”
Jeg er selv gået på den een gang, lige da min virksomhed startede.
jeg blev optaget i et katalog, som skulle gå ud til alle skolelærere. det blev ikke så dyrt, som jeg nu forstår, at mange bliver fuppet til at betale.

Systemet i det er, at vores CVRnummer er tilgængeligt for dem, der vil lede efter nye virksomheder. De betaler sig til at få at vide, når nye virksomhder har registreret sig.

Derfor får man nogle gange opringninger, før man selv har fået besked om, at man har fået sit momsnumer og er i gang som selvstændig.

Læs mere på annoncehajer. dk
og på hajnettet.dk

Hvad kan du gøre ellers?
Du kan hjælpe andre med at advare via postlister etc. Det virker, som om annoncehajerne ringer geografisk engang imellem, som om de nærmest støver et distrikt af.
Ved at fortælle andre på mailinglister eller i netværk, om de opringninger, man har fået, kan man hjælpe andre med at være på vagt, når nogle af fupselskaberne ringer.

Smitter af på andre
Det, som jeg synes, er ret ærgerligt, er også, at annoncehajerne gør det surt for de firmaer, der ringer op med gode tilbud, og som gør det lovligt.
Jeg har da selv været ret afvisende overfor en mere eller mindre sagesløs sælger i røret af samme grund.
Noget andet er så, at telefonsælgere ofte er utrolig dårligt trænede, så man næsten på forhånd er irriteret, bare man hører denne særlige susen og småsnak i baggrunden af opringningen. Man véd, hvad der kommer, og at det tager irriterende mange minutter at komme af med personen i den anden ende.

[tag]annoncehaj,forbrugerstyrelsen[/tag]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 13. marts 2007 i kategorien: Gode råd . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Abelone » Er du ble&hellip  |  25. august 2008 kl. 08:44

    […] Læs mit tidligere indlæg om, hvad du kan sige til annoncehajer i telefonen […]

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: