Anbefaling: Hold ferie uden opkobling

Skrevet af Abelone Glahn

Ferie uden opkobling

Sådan skal det gøres: Freelancerens ferie KAN simpelthen ikke være uden PCer, i hvert fald ikke, hvis freelanceren hedder mig.

Men ferien kan godt lade sig gøre uden opkobling til nettet. Vi har holdt fire dages væk-fra-verden, i et område af Danmark med ringe mobildækning og intet internet.

Hvis jeg virkelig havde haft serious abstinenser, havde jeg rent faktisk kunnet gå på nettet nede i Brugsen i den nærmeste landsby! men jeg valgte at gå uden om de andre, der stod i kø, da jeg hentede morgenbrød.
Jeg syntes nu, det var en fin service – to maskiner stod til rådighed, og der blev tjekket mail i stor stil.

Men jeg vil ikke være hellig:
Jo, det var på den ene side dejligt at være uden de mange afsporende og tidsslugende mails, som ikke er vigtige, men som man alligevel bruger tid på.
Og Nej, det var ikke dejligt at være helt uden internet!

Det sidste af to årsager: Den ene var, at jeg jo har udbudt sommerkurser og skulle kunne bekræfte tilmeldinger. (Det kunne jeg så heldigvis via min mobiltelefon, som havde dækning, når jeg gik op på en bakketop. Derfra kunne jeg hente mails via mobiltelefonen i små mængder, og sms’se et svar tilbage. Dyr løsning, though.)

Den anden grund til, at det faktisk var irriterende at være uden internetforbindelse, var, at mange af de praktiske spørgsmål, som man er vant til at slå efter på nettet, så som færgetider og billetbestillinger ikke kunne foretages på nettet: Og dermed var man henvist til dette tast-dig-selv-igennem-helvede, som man er tvangsindlagt til, når man bare skal høre lidt om afgangstider til en banal færgetur.

DA savnede vi virkelig internettet.

Så alt i alt, dejligt uden opkobling. Især dejligt derfor at have sin PC fri til alle de mere fiktionsagtige skriverier, jeg holder af at lave.
Dejligt også at få hjernen koblet af med at male lidt landskab, (fik endelig tid til at prøve nogle acrylfarver), og endelig fik jeg taget hul på “Civilisation 2.0.” Derom senere, når jeg er kommet lidt længere, men jeg vil allerede nu gerne anbefale Tor Nørretranders’ seneste bog.

[tags]tor nørretranders, civilisation 2.0, ferie uden internet [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 16. juli 2007 i kategorien: Diverse . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: