Aah, sommer-freden breder sig

Skrevet af Trine Kolding

Jeg er vild med sommerperioden. Ikke kun fordi det forhåbentlig snart bliver muligt at hoppe i sommertøjet. Men også fordi sommerferie-stemningen indfinder sig. Det var meget tydeligt på vej på arbejde her til morgen. Cykelstierne var om ikke tomme så meget fremkommelige. Og tempoet var et kapitel for sig. Normalt er cykling i Københavns gader og stræder en halsbrækkende affære, der som minimum kræver cykelhjelm. I myldretiden er cykelstierne sorte af travle mennesker, der skal skynde sig videre til næste destination. Tungen lige i munden og ikke tøve – ellers vanker der hidsige ringeklokker og masser af skældsord.

Men i dag var det helt anderledes. Tempoet var adstadigt, og der var overskud til smil trods det kedelige vejr. Jeg tog endda mig selv i at nynne! Og da jeg landede på mit kontor, var det i en rolig og afslappet tilstand. Tænk, hvis hver dag begyndte på denne måde?

Hen i august er freden forbi. Så bliver tempoet atter skruet op på cykelstier etc. Så jeg nyder det, så længe det varer.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 3. juli 2007 i kategorien: Bloggerhverdag . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: