A-kasse og efterløn passer ikke til selvstændige

Skrevet af Abelone Glahn

Jeg skrev forleden et indlæg om at melde sig ud af sin a-kasse.

Det sendte jeg også til en postgruppe for freelancejournalsiter , og på denne liste udbrød der hæftig diskussion om betimeligheden af at melde sig ud af en a-kasse som selvstændig. Denne del kan jeg desværre ikke referere i detaljer, blot sige, at der er mange forskellige personlige løsninger, som alle sammen tager højde for den enkeltes situation, men det forekommer mig, som at man SKAL lave deciderede krumspring for at få det ud af en a-kasse, som man egentlig som udgangspunkt betaler til. Det er ikke rimeligt.

Jeg vil imidlertid gerne uddybe mine synspunkter, for det vigtige er ikke den enkelte forbunds-akasse eller det enkelte medlems personlige løsning, men mere måden a-kasser og selvstændige spiller sammen, eller rettere IKKE spiller sammen på.
Og det er så en opfordring til politikerne om at gøre noget ved at opdatere forholdet mellem akasser, efterlønsordning og selvstændige.

Indlægget har jeg blogget her på min private blog, læs det i sin fulde længde.

Essensen er, at  faglige organisationer, Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministriet bør ændre regler og love, så de bliver tidssvarende overfor en arbejdsstyrke, der tæller et stigende antal freelancere og konsulenter og mikrovirksomheder.

1. A-kassen bør gøres tidssvarende og mindre besværlig for en arbejdsstyrke, der i stigende grad arbejder tidsbegrænset, for flere arbejdsgivere, som projektansatte og med udbetalinger, der kommer både som a og b indkomst.

2. Det skal være muligt at få støtte i perioder med nedgang uden at skulle lukke sin virksomhed først.

3. Det skal være nemmere at starte egen virksomhed fra arbejdsløshed.

4. Måden, som retten til at få udbetalt en efterlønspræmie på, udregnes efter, skal ændres, så selvstændige, der arbejder til efter at de er 65, ikke skal igennem et urimeligt bureaukrati for at bevise, at de har ret til præmien

Hvis regeringen virkelig vil fremme iværksætterlysten, virketrangen og holde så mnge på arbejdsmarkedet så længe som muligt, også selvstændige, så må I altså i gang med at ændre de regler, for dde er helt urimelige.

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 16. juni 2008 i kategorien: Skarpe skud . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: