15 gode råd til en lytteværdig podcast

Skrevet af Abelone Glahn

Podcast kan øge din omsætning, så måske er podcast noget for dig og din virksomhed ?
Vinderen af den i år indstiftede Podcasterpris 2008, den clairvoyante Jette Harthimmer, har for eksempel øget sin omsætning og fået et helt andet kundesegment i Norge, efter at hun begyndte at podcaste sine foredrag og interviews.
Foto Ann Powel Groner
Hendes kundekreds ændrede sig, da nordmændene lyttede til hendes foredrag på www.clairvoyance.dk og hørte, at Jette Harthimmer dels havde noget spændende på hjerte, dels at hun talte et dansk, der var til at forstå for en nordmand. Nu har hun også en clairvoyance.no-side og en blog.
Jette Harthimmer var i øvrigt den eneste indstillede kvinde og vandt overlegent med 66 procent af stemmerne.

Podcast for begyndere – og Skype
Hvis du vil lære, hvordan du podcaster (lægger tilbagevendende lydfiler ud på nettet) eller podcatcher (henter lydfiler fra nettet til din egen afspiller), kan du finde råd her hos Danmarks efter min mening førende podcastekspert Karin Høgh.

Jeg har også i bogen Dit virtuelle håndtryk skrevet om podcast, og her får du en gennemgang af, hvordan du laver en god podcast.

Sådan laver du en god podcast

· Find din niche og opbyg din podcast om denne. Lytteren vil blive informeret, inspireret og/eller underholdt, fordi det kan høres, at du brænder for det, du fortæller om.

· Se din ideelle lytter for dig. Tal til ham eller hende, det afholder dig fra at tomgangssnakke.

· Slap af, når du indspiller din podcast. Det kan høres på dig, hvis du stresser derudaf og du bliver ikke mere troværdig af at have travlt.

· Gør podcastingen til en behagelig oplevelse og brug gerne humor – ingen gider lytte til dig, hvis du er vred, uoplagt eller udstråler, at du selv keder dig. Netop fordi podcasting er så intim og tæt, føler din lytter dig nærmest som sin ven, og sure venner er ikke til at være i nærheden af.

· Beslut dig for en struktur på dit indlæg. Skal der være en kending, en start, en afslutning, kreditering af de medvirkende, hvordan vil du arbejder med pauselyde/skillere, hvordan skal flowet være mellem tale, lyd, gæster, evt. musik.

· Beslut dig for en stil, og hold dig gerne til denne over længere tid, så du skaber genkendelse hos lytteren. Udstråler du professionalisme eller fjoller du rundt, passer stilen med dét, du fortæller om?

· Beslut dig for, hvordan du vil præsentere dig selv. “Du lytter til…” ja, hvad skal der siges de første sekunder?

· Beslut dig for en varighed og fortæl lytteren, hvad de kan forvente i løbet af udsendelsen.

· Skift format løbende, prøv nye eksperimenter, lav podcast sammen med andre, det skal være sjovt, så lad være med at tage det alt for alvorligt.

· Det er ikke nok at publicere din podcast på din hjemmeside, folk skal også have besked om, at den er der. Brug både RSS feeds til dette, SMS-varsel, samt nyhedsbrev og blog.

· Lav et register over dine podcast, over indhold og varighed på din hjemmeside

· Køb en licens til at bruge musik, brug royaltyfri musik, lav din egen musik eller søg på Creative Commons søgemaskiner efter fri musik

· Indgå samarbejde med mindre kendte kunstnere, som du finder på MySpace og etablerer et frugtbart forhold til, så I begge får noget ud af det – du får musik, musikerne får eksponering.

· Husk kun at publicere, hvad du har lov til også i forhold til eventuelle arbejdsgivere, kunder og samarbejdspartnere.

· Tommelfingerregel: Tiden der går med research, manus, optagelse, redigering og oplægning på nettet er op til otte gange så lang som selve podcasten

[tags] karin høeg, jette harthimmer, podcast, podcasterprisen, dit virtuelle håndtryk [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 18. november 2008 i kategorien: Gode råd,Sociale medier . Andre indlæg af

3 kommentarer Skriv kommentar

  • 1. Marc fra podhead.dk  |  19. november 2008 kl. 04:07

    En anden vigtig ressource, når man taler om dansk podcastinig er http://www.podhead.dk, hvor vi har samlet og kategoriseret alle danske podcast og podcastere. Vi har også en tilsvarende hjemmeside i Norge: http://www.podhead.no.

    Venlig hilsen
    Marc
    Podhead.dk
    http://twitter.com/podheaddk

  • 2. Abelone Glahn  |  20. november 2008 kl. 11:10

    Ja, naturligvis – det er et fremragende medie, i har, som giver en god oversigt.
    Husk til alle, der laver podcast, at I bør tilmelde jeres podcast til podhead.

    Abelone

  • 3. Abelone » Kom og l&hellip  |  30. januar 2009 kl. 12:23

    […] har tidligere blogget om, hvordan en god podcast kan give nye kunder, og hvordan man skruer en god podcast sammen. Men mange […]

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: