10 ting, du ikke skal lægge på nettet

Skrevet af Abelone Glahn

Top ti over diskvalificerende ting, som arbejdsgivere kan finde om dig på nettet:

  1. antydninger eller ligefrem referencer til narkotikamisbrug
  2. ekstreme eller intolerante synspunkter, særligt racistiske eller køndiskriminerende
  3. kriminel aktivitet eller omtale af sort arbejde
  4. beviser på ekstrem indtagelse af alkohol
  5. upassende billeder, inklusive nøgenbilleder
  6. grimt sprog
  7. link til upassende websider
  8. platte og upassende vittigheder
  9. tåbelige email-adresser
  10. medlemskab af formålsløse eller tåbelige grupper

Listen er hentet fra Reuters, som også nævner, at der simpelthen er firmaer, der nu har slået sig op på at rense folks onlineomdømme ved at sørge for, at link til for eksempel en tidligere samlevers rasende blogindlæg ikke dukker op.

Dette påstår www.reputationdefender.com at kunne formedelst 30 dollars om måneden.

Reuters citerer en undersøgelse fra careerbuilders.com, der viser, at 26 procent af arbejdsgiverne bruger søgemaskiner som Google, og 12 % af disse tjekker Facebook ( tal fra august 2007)

63% har fremhævet, at de har lagt ansøgningen til side efter at have fundet dårlige ting på nettet om ansøgeren.

Det, der har fået flest til at skrotte ansøgeren er typisk, at ansøgeren har løjet om sine kvalifikationer eller er indblandet i noget, der er eller synes kriminelt.

En af teknikkerne, som defendmyname.com bruger, er at skabe links til promotionsites eller til gode blogs for deres klienter for at få bragt de mere negative søgeresultater længere ned i rækken af hits.

[tags] employee branding, facebook, ansøgning, reuters, reputationdefender, defendmyname [/tags]

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 19. november 2007 i kategorien: Gode råd,Sociale medier . Andre indlæg af

1 kommentar Skriv kommentar

  • 1. Søren Uggerholt  |  13. december 2007 kl. 10:04

    Ja, en ting jeg selv har ‘lært’ i år er at INTET af det, man lægger på nettet er privat. “Selvfølgelig ikke” fristes man til at sige – nettet er jo principielt et offentligt medie. Men det kan man nogen gange glemme, hvis man fx bruger en blog ligesom en (gammeldags, analog) dagbog. Udgydelserne i bloggen er ikke forbeholdt ens skuffe, men optræder i Google’s søgeresultat – også selv om teksten måske ikke er ment som henvendt til andre end én selv.
    Se et par af mine fejltagelser (ikke de værste – dem fjernede jeg i tide) på: http://www.nerderiet.dk/uggerholt

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: