10 gode råd om markedsføring af bog via de sociale medier

Skrevet af Abelone Glahn

I den senere tid er jeg begyndt at holde oplæg om at bruge sociale medier til at markedsføre bøger. Mange mikrovirksomheder og selvstændige producerer bøger, som de ikke tjener så meget ved, men som danner grundlag for en afledt indtægt i form af foredrag mm.
Det er således en fin forretning at skrive en bog – men hvis ingen ved, at du har skrevet den, så er det jo lidt omsonst.

Brug de sociale medier til at fortælle om bogen!
Her er ti gode råd – faktisk er der temmelig mange flere, når du læser alle linierne. Jeg ved, det er et efterspurgt dokument, derfor lægger jeg det ud her, men jeg vil være glad for , at du linker til, hvor du har fundet det.

1. Googl’ dit ”fornavn efternavn” og din bogs emne fx ”ramt af stress”
– find de rette søgeord, som dine læsere vil benytte og brug dem på siden, også i URL og Titellinie

2. Køb domainet ”www.fornavnefternavn.dk” eller/og ”www.bogenstitel.dk
 – opret side for din bog eller få domainet til at pege ind på en særlig underside for bogen på din normale hjemmeside

3. Læg bogens omslag på profiler, i autosignatur mm, husk hyperlink til bogens side

4. Tilpas LinkedIn med foto, link til bog , brug ”publications

5. Vælg evt at oprette en blogfrem for en hjemmeside eller kombiner hjemmeside med blog som underside
– bidrag i indlæg, skriv mindst hver 14.dag
– brug fotos, video, gode link, Vær kort sagt ressource for læseren
– læs andres blogs og bidrag dér konstruktivt og ikke-selvpromoverende

6. Facebook – tag valget om du vil have en forfatterprofil, en side for bogen eller en gruppe for bogens interessefelt – pas på dit privatliv på din personlige profil.
– brug forskellige applikationer til at lægge foto og video ind
– brug evt annoncer ala Google ads

7. Twitter
– opret profil og begynd med at læse andres indlæg
– ReTweet (RT) og skriv egne indlæg
– bliv en ressource at følge

8. YouTube
– opret egen kanal, tilpas evt design
– læg videoer op og del dem på dine sider

9. Podcasts og videocast
Overvej om du kan opdatere lydfiler/videofiler på nettet – podcaste/(videocaste – med dele fra bogen eller med diskussion om bogen

10. Forstå samtalen
–  Del, bidrag, vær nyttig for læseren
–  Vedligehold 1: 10-reglen   for hver gang, du gør reklame for dig selv, skal du blogge/poste 9 andre indlæg om andre
– skab stammen omkring din bog/ om dig selv/ om dit emne

Copyright Abelone Glahn – Citat tilladt med kildeangivelse

Be Sociable, Share!

Opdateret d. 22. januar 2012 i kategorien: Bøger,Dit virtuelle håndtryk,Gode råd,Markedsføring . Andre indlæg af

Ingen kommentarer - bliv den første! Skriv kommentar

You must be logged in to post a comment.

Følg kommentarer via RSS

Bøger til selvstændige: